Hej derhjemme!

Nu er det vist paa tide at faa skrevet, saa I ved hvad, vi render og laver. Egentlig foeler vi ikke, vi har lavet saa meget den sidste uges tid, men naar vi taenker efter, har vi alligevel set en masse forskelligt.
Efter at vaere blevet faerdige med dykkerkurset i sidste uge, bestemte vi os for at droppe trekkingturen i Umphang, fordi vi simpelthen ikke orkede den lange koeretur paa det tidspunkt, og vi var desuden blevet saa vilde med Koh Tao, at vi gerne ville blive der lidt laengere. Det er dejligt at have saa stor frihed og bare vaelge fra dag til dag, hvad vi har lyst til.

Vi brugte ca. 4 dage ekstra (det er umuligt at holde styr paa dagene, alle dage er en loerdag for os) paa oeen, hvor vi fik brugt noget tid paa stranden, som vi ellers kun har haft mulighed for indimellem dykkene, mens vi stadig var paa kurset. Derudover lejede vi en scooter om soendagen, hvor vi efter lidt nervoesitet i starten (hvornaar har vi sidst koert scooter?) fik helt godt styr paa det og kom oeen rundt flere gange. Koh Tao er ikke saa stor en oe - ca. 24 kvadratkilometer og nok 6-7 km lang. Vi startede med at koere helt sydpaa af hovedvejen, som der kun er en af. Vi vovede os paa et tidspunkt ind paa en mindre vej, men blev noedt til at vende om, fordi der var alt for meget sand, bakker og grus. Faktisk var det naesten kun muligt at koere paa selve hovedvejen. hvis man ville vide sig sikker, saa den holdt vi os til resten af tiden. Paa sydoeen badede vi lidt inden vi spiste middagsmad og koerte saa langt op nordpaa, som vi kunne. Det var rigtig sjovt, og vi grinede hele vejen. Vi klarede endda et par stejle bakker, som vi ellers synes saa lidt skeptiske ud. (Foelte os meget seje!) Der var desuden ikke saa meget trafik, saa det med hjelmene og bare skuldre paa asfalt taenkte vi ikke lige over, men vi passede meget paa og naaede vist en top-fart paa 45 km/t, far og mor!

Om aftenen var der kaempe beach party lige neden for Ban's, hvor vi havde sovet de forrige naetter. Der vrimlede med svenskere, da en svensk dj/rapper ved navn Timbuktu skulle spille. Ham kendte vi ikke, og vi var en smule skuffede efter at have faaet skruet forventningerne godt i vejret efter at have snakket med en del svenskere, der alle var vildt begejstrede efter at hoere ham. Men det var en rigtig sjov aften. En rigtig hyggelig stemning med masser af mennesker overalt paa stranden.

Tirsdag havde vi booket to fun dives, saa nu skulle vi ud at dykke foerste gang som certifikerede dykkere. Vores dive master hed Jaffa og viste sig at vaere den dj, der varmede op for Timbuktu den anden aften. Han var fin, og vi var en lille gruppe paa seks. Det var fedt at proeve at dykke uden at skulle lave oevelser paa bunden osv. - Et rent fun dive. Isaer dyk nr. 2 var fedt. Vi saa en kaempe stime barracudaer, longfin bannerfish (hvad hedder de paa dansk?), en bluespotted stingray (rokke) og en masse flotte gule fisk - men desvaerre ingen hajer, som vi havde haabet. Og dive sitet hed ellers Shark Island, saa der burde vaere fyldt med hajer efter vores mening.

Onsdag morgen tog vi videre til oeen Koh Phangan. Det var en hurtig beslutning, vi tog dagen inden, da vi efterhaanden gerne ville videre fra Koh Tao for at se noget andet. Vi ville i foerste omgang gerne til Koh Lipe, men det ville tage over et doegn, og desuden var det meget dyrere.
Koh Phangan er en oe, der isaer er kendt for dens mange Full Moon, Half Moon og Black Moons Parties, der holdes hver maaned. Det er nogle kaempe fester paa stranden, som vist er kendetegnet af techno, buckets (smaa spande med sprut) og neon-kropsmaling. Der var godt nok ingen af disse fester i den periode, vi skulle vaere der, men det var heller ikke lige derfor, vi tog dertil.

Da vi kom i havn i Tongsala paa sydvest-kysten, satte vi os paa en restaurant med en masse, masse brochurer, vi fik stukket i haanden i samme sekund vi stod af baaden. Alle forsoeger at faa turisterne til netop deres resort. Vi kiggede en del af dem igennem men var stadig meget i tvivl om, hvor paa oeen, vi skulle tage hen, da vi faktisk ikke rigtig anede noget om de forskellige steder. Vi vidste dog, at der laa en del vandfald paa oest-siden, som vi gerne ville se. Manden ved bordet ved siden af os henvendte sig og fortalte, at han havde vaeret paa oeen flere gange, og hvis vi gerne ville se vandfald kunne vi tage til det helt syd-oestlige af oeen, for der gik nogle ture fra.
Vi fandt derfor en taxa, der ville koere os til Haad Rin, som er en by paa den mest syd-oestlige gren af oeen. Det er desuden der, Full Moon festerne holdes. Taxachauffoeren koerte os til et resort kaldet Coral Bungalows, som laa en smule uden for byen. Vi sagde ja efter at have set vaerelset, som var kaempe i forhold til prisen, og der var en laekker pool ogsaa.

Om eftermiddagen gik vi en tur ned i byen, og vi blev begge to ret skuffede. Selvom vi ikke forventede det store, var vi alligevel overraskede over, hvor doedt der var. Der var virkelig faa restauranter og butikker, og stranden var ogsaa temmelig oede. Derudover begyndte det faktisk at regne, da vi gik derned, men det var meget lidt og stoppede lynhurtigt. Dog var stranden paa oestsiden af grenen meget bedre, saa vi bookede straks naeste nat paa et hostel kaldet Fairyland Resort.
Naeste dag flyttede vi derned, og det var lidt af en afslapningsdag. Jeg, Schalde, brugte nogle timer paa stranden med at laese og slappe af. - Der var faktisk temmelig mange skyer og vind, men det var bare dejligt, for det var ikke til at holde ud ellers. Imens slappede Lea af paa terrassen paa vaerelset med sudoku og dagbog.

Om aftenen besluttede vi at udforske byen noget mere, og det viste sig selvfoelgelig, at vi havde stemplet den som kedelig lidt for tidligt. Vi fandt en del andre gader, hvor vi ikke havde vaeret, og der var flere mennesker, restauranter og barer. Senere satte vi os ned paa en bar paa stranden, hvor vi fik nogle drinks og saa baade ildshow, ild-hoejdespring og ild-limbo. Vi havde dog ingen lyst til at vaere med, da vi ikke skulle risikere at braende os i en gang limbo!
Laengere henne paa stranden var der endnu mere gang i den, saa vi gik derhen for at se det. Der var gang i det vildeste og hoejeste techno-musik, buckets i lange raekker og flere mennesker der gik amok med at danse rundt i sandet for dem selv. Vi foelte os en smuuule malplacerede, men det var nu ret sjovt at opleve, og vi har nu en endnu klarere fornemmelse af, hvordan Full Moon Party maa vaere! ;)

Den sidste dag paa oeen var vi paa en baadtur. Vi meldte os til, fordi man kom forbi et vandfald, som vi jo gerne ville. Det var en lidt lille baad, og kombineret med hoeje boelger fik vi det begge en smule daarligt paa den foerste straekning, men det gik heldigvis hurtigt over igen.
Foerste stop var ved Thong Nai Pan Beach paa oestsiden, hvor vi havde 3 kvarters tid til at bade og ligge i solen, og derefter var der frokost paa en restaurant. Stranden var virkelig laekker med fuldstaendigt klart vand.
Naeste stop var Bottle Beach, hvor vi kunne hoppe i vandet fra baaden. Lea sprang dog over, fordi hun den foerste aften paa oeen snublede og skrabte sin fod paa asfalten, saa hun render rundt med et dejligt vaeskende saar.
Sidste stop ved vi ikke helt, hvor var, men det var blandt en masse masse fisk, hvor vi kunne snorkle. Fiskene kom til i en kaempe stime, da der blev kastet lidt broed i vandet. De var virkelig flotte, og vi fik taget nogle gode billeder og en video baade oppe fra baaden og fra vandet. Det var dog kun Lea, der snorklede, da Stine ikke kunne finde en maske, der passede.
Hvorfor vi ikke kom til at se vandfald, fandt vi aldrig helt ud af. Men det var vist noget med, at boelgerne var for store til, at vi kunne sejle til det sted paa oeen. Det var vi lidt traette af, da det var vores udgangspunkt for turen, men vi havde alligevel haft en super hyggelig dag, saa det tog vi ikke saa tungt.

Da vi kom hjem var vi godt traette, og efter at have spist ville vi bare hjem i seng. Men mon ikke vi var saa heldige at aabne doeren ind til den stoerste edderkop, vi har set! Efter at have skreget og kigget desperat paa hinanden noget tid og Stine havde forsoegt at tage mod til sig og saette en spand over den, kom der heldigvis en rar thai-mand forbi, og han ville gerne hjaelpe to piger i noed, saa han fjernede den for os. Pyh!
Men som om det ikke var nok, fandt vi 2 min. senere en stor (dog lidt mindre) paa badevaerelset, hvor de uden tvivl kom ind fra (og som vi altid lukker doeren til fremover). Her var Stine dog modig nok til at slaa den med sin klip-klap, og de to vi fandt om aftenen og morgenen kvaste hun med en flaske. Modigt!

I gaar forlod vi saa Koh Phangan for at tage til Bangkok. Selvom oeen ikke var helt saa kedelig som foerst troet, syntes vi alligevel ikke, at vi ville vaere der i flere dage. Vi brugte derfor hele dagen i gaar paa at sejle og koere i bus. Det var en lang tur paa naesten 14 timer (thailaenderne tager vist ikke forsinkelser saa tungt), men det var foerst til sidst, det foeltes lidt haardt. Vi fik tiden til at gaa med musik, 4 film og kiggen ud af vinduet.

Nu sidder vi i Bangkok og har en dag her, foer vi rejser videre til New Zealand. Det bliver helt maerkeligt at skulle forlade Thailand. Tiden her er gaaet saa staerkt, og vi har haft det super fedt. Haaber NZ bliver ligesaa fedt, og at vi kan holde varmen. Nu skal vi til at finde et hostel paa nettet, saa vi har den foerste nat booket.

Tak for jeres hilsner. - Det er skoent at vide, hvad I render og laver.

Knus fra os