Dato 30. marts, dag 78

"Fruit Ninja og løbetur i bakkerne"

Vi startede dagen ud med at ligge og halvsove oven på hinanden bagerst i bussen, indtil vi stoppede ved Lake Tekapo. Her fik vi taget et fællesbillede med de sidste tilbageværende fra vores sydgruppe med den tyrkisk farvet sø i baggrunden. Så gik turen videre mod Rangitata og mere smuk natur, hvor Ringenes Herre også er optaget.

Busturen blev brugt rigtigt fornuftigt, da drengene fandt ud af, at Lea havde Fruit Ninja spillet på sin iPad. Der blev derfor holdt stor konkurrence nede på bagsæderne af bussen. :)
Vi stoppede ved et indkøbcenter, hvor vores buschauffør handlede ind til stor grillaften for hele bussen.
Lige inden vi ankom til lodgen, stoppede vi ved et kæmpe træ, og her fik vi endelig bekræftet, at det var David og Marco, som vi havde mødt på gangen i Queenstown, uden de dog stadig ikke kan huske noget. Ret sjovt!

Vi ankom til lodgen i Rangitata, som ligger helt alene i en smuk dal med bjerge omkring. Vores værelse bestod af et ni personers værelse med tre etagers køjesenge. Ja, det eksisterer faktisk.

Dan havde hele dagen snakket om, at vi skulle ud og løbe, når vi kom frem, så det endte med at hele vores værelse løb ned til Rangitata river, som lå 5 km væk, op og ned af bakker. Vi badede dog ikke, da vandet var iskoldt. Hjemturen løb vi sammen med David og Marco, mens resten af gruppen gik, selvom det var dem, der havde besluttet, at vi skulle ud og løbe..

Til aften fik Lea stor T-bone steak og Jeanet fik et stort stykke laks lavet på grillen af vores buschauffør. Virkelig lækkert måltid. Til dessert fik vi mudcake (chokolade kage, der er flydende inden i,) som lodgen havde lavet til os. Aften blev brugt med hygge på terassen med øl og korttricks og senere stod den på film, da vi var fem, der ikke kunne falde i søvn.

Dato 31. marts, dag 79

"Vesterhavet på en stille dag"

Tidligt op næste morgen gik turen først mod Christchurch lufthavn, hvor vi skulle sige farvel til en masse, her i blandt Nikki og David. Endnu engang faldt vi alle i søvn på den bageste række. Man skal jo udnytte, at man kører så meget i bus.

I dag skulle vi til Kaikoura, som er kendt for hvalsafari. Inden vi ankom til byen, stoppede vi i en lille by for at få frokost, mens vi nød solens varme. Derefter kørte vi i et godt stykke tid langs kysten, hvor delfinerne sprang op fra vandet, så det var en flot køretur, vi fik os der. Inden vi ankom til hostellet, blev vi kørt til et udsigtspunkt med panoramaudsigt udover havet, bjergene og byen.

Vi havde booket os ind på en hvalsafaritur, så efter vi havde fået et værelse, gik vi ned til centeret, hvorfra turen skulle afgå. Desværre var turen aflyst pga. dårligt vejr (dvs. for mange og store bølger. Lad os bare sige, at så har de vist aldrig set Vesterhavet - selv på en stille dag, hvis de kaldte det store bølger!) Eftermiddagen blev derfor i stedet brugt sammen med Poppy rundt i byen, hvor vi kiggede i de mange små butikker.

Vi spiste allesammen aftensmad sammen, inden vi så en film i tv-rummet liggende i sækkestolene. Ellers blev vores allersidste aften med Poppy og Dan fra England og Max fra Frankrig brugt på værelset med leg og en masse snak. :)

Dato 1. april, dag 80

"Se en blåhval"

Vi blev bogstavligtalt vækket af tre forskellige alarmer, som hver især ringede fem gange inden for et kvarter.. Men vi skulle alligevel op for at sige farvel til flere af vores venner. Trist, da vi nu kun er tre ud af 13 tilbage fra sydø-gruppen. Derfor var vi også glade for, at vi havde booket vores hvaltur, så vi kunne koncentrere os om noget andet.

Da vi kom hen til whale watch centeret, fik vi af vide, at der var stor risiko for at blive søsyg, så vi tog ingen chancer og skyndte os at tage en pille.
Ombord på båden blev vi også hurtigt glade for vores valg, da det var ligesom en rutschebanetur. I løbet af vore to en halv time sejlads nåede vi at se albatroser, sæler, delfiner og andre fugle, men desværre ikke sperm hvaler (ja, det er faktisk deres navn. I må få historien, når vi kommer hjem. ;) ) Det endte dog ikke med at være en helt mislykket tur, da vi på tilbagevejen, nåede at få nogle glimt af en blåhval, verdens største dyr! Ret vildt. Men fordi vi ikke havde set, hvad vi var blevet lovet, fik vi refunderet 80%, hvilket betød at vi havde fået en fin sejltur og set forskellige dyr for 25 dollars, så det kunne vi godt acceptere.

Derefter gik vi tre tilbage til vores hostel. Senere ankom to af vores engelske venner, Jake og James, som vi har rejst on-off med siden Auckland, så dem fik vi snakket en del med.

Dato 2. april, dag 81

"Et sidste farvel"

Vi startede dagen ud med at gå ned til turistinformationen for at høre, hvornår vi kunne komme med en bus til Christchurch. Da vi først kunne komme med en bus i morgen, skyndte vi os tilbage til hostellet for at booke en ekstra nat.
Da det var ordnet, skulle vi sige endeligt farvel til vores engelske venner, som vi har rejst med on and off siden Auckland. Vi fik også sagt farvel til Stray bussen og buschaufføren Moters, da det var sidste gang vi så den og hende. Det var helt trist, da vi har været rigtig glade for at rejse med Stray og mødt alle de fantatiske mennesker.

Resten af dagen brugte vi på at slappe af foran tv'et med Ringenes herre filmene, da vi virkelig havde lyst til at gense de steder, hvor vi har været på film. Så det gik mest ud på at udpege natur scener, hvor vi selv har været de sidste tre uger.

Dato. 3 april, dag 82

"Og så var der kun os to"

Efter at have pakket vores ting, tog vi sammen med Lewis den lokale bus mod Christchurch. Der sagde vi farvel til ham, så nu var vi HELT alene og efterladt af alle vores venner..
Vi begyndte at gå mod et hostel, men det første var helt booket op, så vi endte med hurtigt at finde et andet i nærheden. Det var et gammelt hus, hvor vi fik vores eget rum og ingen køjesenge for første gang i lang tid, da de ingen dormrooms havde. Stedet var rigtig hyggeligt og hjemligt med en stue, så vi følte os hurtigt godt tilpas i omgivelserne. :)

Vi gik rundt i byen for at købe ind til aftensmad, og da vi boede tæt på området, hvor jordskælvet i år 2011 ramte og dræbte 181 mennesker, var det ret skræmmende at se, hvordan der stadig var tomme byggepladser og afspærrede områder overalt! Selv kirken ligner den dag i dag næsten en ruin og skal snart igennem en renovering, som stadig diskuteres her to år efter.

Til aftensmaden udnyttede vi, at køkkenet for engang skyld havde en ovn og at der var en masse krydderier frit tilgængelig. Vi nød aftenen til Løvernes Konge 2 i tv'et, så vi fik lige genoplevet Afrika.

Dato 4. april, dag 83

"En by i ruiner"

Vi gik rundt i byen og kom igennem området, hvor jordskælvet havde ramt hårdest. Alle butikker, restauranter og kontorer var stadig lukket af, og det lignede, at de bare var blevet efterladt den dag og at der aldrig havde været nogen siden. Det var et forfærdeligt syn, at se en by være så ødelagt selv så længe efter. På trods af en masse genopbygning, er der stadig laaaaang vej endnu! Vi forstår dog godt, at det kan tage lang tid, da der i gennemsnittet rammer fire jordskælv pr. dag, og selvom alle ikke kan mærkes, er det en ret skræmmende tanke.

Resten af dagen brugte vi tilbage i det lille hus med at skrive blog, vaske tøj, ordne billeder og spise en masse af det mad, som vi havde fået samlet ind i løbet af tiden i New Zealand.
Vi synes begge, at det var underligt, at vi nu snart skulle rejse væk fra dette fantastiske land, som bogstavligtalt får ALLE til at gøre ting, som de aldrig havde troet, at de skulle komme til at gøre i deres liv. Men hey vi er stadig i live efter at have underskrevet vores "dødserklæring" hele tre gange, og det har været det hele værd!

Dato 5. april, dag 84

"Vi vil ikke afsted?!"

Vi startede dagen tidligt ud, da vi skulle være i lufthavnen kl 7.00 om morgen. Vi tog derfor en shuttle bus, som blev kørt af en flink New Zealandsk kvinde, ud til lufthavnen. Da vi var kommet i rimelig god tid og vores fly ikke var kommet på listen over afgange endnu, satte vi os godt til rette i nogle sofaer.

Efter en time finder vi ud af, at vores fly var blevet rykket til tre timer tidligere. Ikke smart overhovedet, da det var vores egen skyld, at vi ikke havde fået tjekket vores billetter ordentligt. Det lærte vi så på den hårde måde, da vi nu måtte købe nye billetter for vores egen lommepenge. Vi valgte derfor også den billigste løsning, men dette indebar, at vi skulle tilbringe de næste 23 timer i lufthavnen, da vores nye fly først afgik dagen efter. Med andre ord: vi havde ikke fået nok af New Zealand.

Vi fandt tilbage til vores sofa plads, vores nye bedste ven. Vi havde gratis internet, så det brugte vi til at se film og skrive blog. Ellers blev det til en dag, hvor vi vandrede frem og tilbage mellem en sofa og et spisested, som vi endte med at blive smidt væk fra, da det lukkede kl. 20. Med stadig ti timer til afgang, besluttede vi os for at tilbringe resten af tiden på sofaen, men her blev vi også smidt væk, da den del af lufthavnen blev lukket af om natten. Så i stedet for det dejlige varme sted, skulle vi nu tilbringe natten på stole/gulv tæt på en dør, som åbnede konstant, så det var en kold nat.