Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er det ved at vaere laenge siden vi har faaet skrevet lidt herinde paa bloggen. Vi har haft travlt med at rejse fra den ene ende af landet til den anden og tilbage igen. I san Jose fejrede vi valentinesaften paa hotellet med dertilhoerende underholdning- 2 syngende og dansende personer af ubestemt koen, som flere gange fik ytret at de elskede Lars og de syntes jeg var saa smuk- sikke en oplevelse.
Fra San Jose floej vi tilbage til Manila hvor vi tilbragte en dag i Robinsons (storcenter) med shopping og afslapning i et spa. Turen nordpaa til Sagada viste sig at vaere lidt anderledes end vi havde regnet med. vi var klar over at turen ville tage ca. 12 timer i airconbus, men vi havde ikke lige kalkuleret med at saederne ikke kunne laegges ned og var beregnet til mennesker af filippinerstoerrelse. Det var en forfaerdelig tur for mig. Jeg var mast og froes helt vildt pga. en meget velfungerende aircon. Lars sov under det meste af turen, men var soed til at hive varmt toej frem til baade mig og de oevrige passagerer i bussen.
Efter 13 timer var vi fremme i Bontoc hvorfra vi skulle have en lokal jeepney videre op af bjerget til Sagada.
Sagada var en fantastisk afveksling fra varme og larmende Manila. Sagada havde taget alle de gode ting ved turismen til sig- god mad, gode sanitaere forhold og et overskueligt udflugtsprogram. Vi bestilte en guidet tur til nogle grotter, som viste sig at overstige vores vildeste forventninger. Det var en helt fantastisk tur paa 3 timer hvor fysikken og modet blev sat paa en proeve. Flere gange var jeg ved at give op, men med hjaelp fra Lars og guiden klarede jeg selv de mest umulige forhindringer. Undervejs saa vi tusinder af flagermus og smukke klippeformationer.
Set i bakspejlet havde vi nok lidt for travlt med at komme videre fra Sagada og nordfilippinerne. Efter kun to naetter i Sagada ville vi for at undgaa den lange bustur tilbage til Manila, forsoege at komme med bus til en by i nordoest, hvorfra vi kunne flyve til Manila. Planerne blev dog aendret undervejs, da vi fandt ud af vi havde taget en bus der tog en kaempe rundtur foer vores destination. Vi lavede derfor planerne om og fangede en bus til Manila. Den dag der skulle havde vaeret en kort tur med bus, endte med at blive den laengste busdag vi har haft. 16 timer fra start til slut- puha hvor var vi traette da vi endelig var i Manila igen.
Fra Manila floej vi til lufthavnen i Naga hvor en shuttlebus tog os med til Camsur Watersports Complex (CWC). CWC skulle efter sigende vaeret kaaret til verdens bedste wakeboard-caplepark. Til dem af jer som ikke ved hvad jeg taler om, saa forestil Jer snowboarding paa vand.
Vi brugte det meste af den foerste dag i begynderparken hvor man bliver trukket af et kabel ca. 25 meter ligeud. Det var sjovt og udfordrende og inden vi vidste af det var det meste af dagen gaaet. Lars, som har proevet wakeboarding foer, fandt hurtigt ud af det var for kedeligt i begynderparken og blandede sig hurtigt med profferne i deres stoerre soe. Jeg forsoegte mig ogsaa med den store soe, men det var svaert at staa der, da det gik hurtigere (30 km/t) og der var flyvehop og ramper undervejs jeg skulle forsoege at dreje udenom.
Lars blev supergod paa de tre dage og kunne staa lige saa laenge han ville uden at falde. Jeg selv var nok lige et par dage fra at naa Lars niveau, men synes nu jeg har klaret mig meget godt naar man tager i betragtning at jeg aldrig har proevet det eller lignende sport foer. Som med ski og snowboard er risikoen for skader stor- vi fik selv paadraget os nogle af de lettere skader saasom ekstreme DOMS (muskeloemhed), solbraendte skuldre og vabler i haenderne- av av!
I dag er vi taget videre til Naga City, hvorfra vi skal en tur til Mount Isarog Nationalpark i morgen.
over and out-
Katrine og Lars
- comments