Vi sprang en bustur paa 16 timer over ved at tage flyet til byen Hue (udtales Hway) i Centralvietnam. Efter en times flyning og en kort bustur ankom vi til Hue mandag eftermiddag, hvor der var fuld sol og skyfri himmel. Vi havde ikke booket et hotel paa forhaand, men havde faaet anbefalet “Backpackers”. Da vi forklarede buschauffoeren, at vi gerne ville saettes af ved “Backpackers”, virkede han meget uforstaaende og de andre passagere, som skulle bo paa fine hoteller og havde rullekufferter med, grinede af os saakaldte backpackers, som ikke havde nogen adresse paa det sted, hvor vi skulle bo. Men eftersom vores motto er at tage det, som det kommer, var det faktisk helt efter planen. Chauffoeren satte os af i “Backpackers Quarter”, og vi fandt hurtigt stedet, som dog hed “Hue Backpackers hostel”. Der var fuldt booket, men vi blev henvist til et hotel paa den anden side af vejen, hvor vi kunne bo til stort set samme pris, men bedre standard. Efter indlogeringen gik vi en tur langs “Duftenes flod”, som gaar tvaers gennem byen. Vi saa en udstilling af vanvittigt smukke fotografier af Vietnam og noed efterfolgende solnedgangen ved floden. Da varmen hang over byen som en tung dyne, havde vi begge to lyst til at tage paa stranden den efterfoelgende dag, og hvad er saa mere naerliggende i Vietnam end at leje en motorcykel og koere til stranden paa den. Vi bookede en motorcykel for en hel dag for knap 30 kr.!
Tirsdag morgen vaagnede vi til 30 graders varme og dermed en perfekt dag til stranden. Efter at have faaet korte instrukser i, hvordan man taender motorcyklen, hvordan man giver gas og bremser, var vi klar til at begive os ud i morgenmylderet, hvor der skulle proeves kraefter med en noget anden traffikkultur end den danske. Julie var den modigste og satte sig bag styret. Paa vej til stranden, lagde vi vejen forbi Hues hovedattraktion, Kongebyen, som er en raekke gamle bygninger, der skulle overstaaes hurtigt, da der allerede var ektremt varmt fra morgenstunden. Vi koerte til en strand 15 km vaek, og efter vi var kommet vaek fra den vaerste traffik, turde Laura ogsaa proeve kraefter med maskinen. Med faelles hjaelp, en god portoin mod og overblik klarede vi dagen uden ulykker! Det var en super fed foelse at have vind i haaret og bare koere derud af omgivet af rismarker. Vi havde en skoen dag ved strand og blev begge et par forbraendte arme rigere.
Onsdag morgen gik turen videre til skraederbyen Hoi An, som vi ankom til efter 4 timers koersel.Vi fandt efter en rundtspoergning et hotel med en beskeden pool til soelle 6 dollars pr. person (naar man ikke bruger saa mange penge paa overnatning, er der flere penge til shopping – et motto vi har faaet paa denne rejse). Hoi An er en rigtig hyggelig by, som summer af god stemning og afslappethed. Bygningerne er alle gamle og i fransk stil og om aftenen, naar der er lys i de klassiske roede lanter ved hver restaurant, er byen bare endnu hyggeligere. Ifolge Lonely Plant er der 300-500 skraeddere i byen og man kan faa syet lige det, man oensker. Vi ville begge gerne have syet en kjole, saa vi gik ind til en skraedder og bladrede lidt i forskellige magasiner og saa flere modeler, inden den indre desiger skulle paa arbejde. Vi kunne frit vaelge laengde, udskraerringer, stoftype og farve – det var faktisk svaerere at “designe” kjolen end foerst antaget.
Efter at have brugt onsdagen paa at se selve byen Hoi An, skulle der ske noget torsdag, saa vi havde booket en halvdags tur til Cham Island, som er en lille oe med flere uspoleret strande. Turen bestod af en tur i speedbaad for at komme til oen, det obligatoriske pagode/templebesoeg, snorkling og solbadning. Ingen af os havde proevet at snorkle foer, saa vi synes begge, det var en oplevelse at svoemme rundt blandt farverige fisk tiltrods for de oevedes skuffelse. Stranden, hvor vi tilbragte eftermiddagen, var ekstrem smuk med krystal klart vand, svejende plamer og hvidt sand. Hjemvendt fra en skoen dag ved stranden, var vi meget spaendte paa at se resultatet af gaarsdagens kjoledesign. Resultatet oversteg vores forventninger – kjolerne var blevet rigtig flotte! De skulle dog passes helt til, foer vi kunne faa dem med hjem. Opstemt over det gode resultat med kjolerne, begav vi os ogsaa i kast med skodesign, og inden vi fik set os om, havde den lille butik en ordre paa fem par speciallavet sko til dagen efter, hvor vi skulle videre til Thailand. Efter at have spist aftensmad paa en hyggelig restaurant, spiste vi desserten paa “Cargo club” (et laekkert kagehus vi havde faaet anbefalet tidligere paa dagen). Vi sluttede begge en super god dag af med et kaempe stykke brownie, hjemmelavet is og et koldt glas hvidvin. Mhh..  Fredag, som var vores sidste dag i Vietnam, begyndte vi med en morgendukkert i poolen. Da vi havde tjekket ud, hentede vi de faerdigsyede kjoler, og Julie blev klippet paa en frisoersalon i naerheden til 50 kr. Efter at have slaaet tiden lidt ihjel paa en restaurant, kunne vi hente skoene, som knap var faerdige, da vi kom. Det lykkedes dog at faa alle skoene faerdige til kl. 16, hvor vi tog en taxa til lufthavnen i Danang. Herfra floej vi til Hanoi, hvor vi maatte sige farvel til Vietnam, inden vi kl. 23.20 floej til Bangkok.

Bye Bye Vietnam – Hello Thailand!