Profile
Blog
Photos
Videos
Og så er der det fra Washington(:
Tirsdag den 27. april tog vi så til Washington, hvor vi har havde 3 dage til at opleve byen.
Onsdag var museumsdag! I Washington ligger det såkaldte Smithsonian Institute, som er en institution, der består af en masse museer, som ligger spredt omkring bycentrum og som alle sammen er gratis, hvilket vi godt kunne lide(: Vi startede ud med "Air and Space Museum": her var alle mulige slags flyvere, rumraketter, og en masse om flyets historie, menneskets aktivitet i rummet osv. . Det kunne Anders rigtig godt lide! Bagefter var vi på "Museum of Native Americans" Her kunne man lære om indianernes historie, men i særdeleshed også om de indianere, der stadig er. Vi synes dog det var lidt rodet opbygget, så det blev til en rimelig hurtig gennemgang. Vi sluttede af med "Museum of Natural History". Egentlig havde vi været på naturhistorisk i NY, men det her var jo gratis og også ganske spændende, selvom vi var trætte til sidst.
Onsdag startede vi med Capitol Hill, som er der hvor det amerikanske senat holder til. Herefter så vi George Washington Monumentet og til sidst Abraham Lincoln Monumentet. Disse tre ting ligger på stribe i det der hedder The Mall, som er en slags lang park (det er også rundt om The Mall at de forskellige Smithsonian Museer ligger). Det var ved Abraham Lincoln monumentet at Martin Luther King Jr. Holdt sin berømte "I have a dream"-tale!
Herfra gik vi hen til Vietnam Memorial, som er en slags minde væg, hvor alle navnene på de amerikanske soldater, der døde under Vietnam-krigen står! Efter det så vi det hvide hus, som så noget mindre ud end forventet. Derfra gik vi ud og så Jefferson Monumentet. Vi sluttede af med at tage ud og se Pentagon, men det var svært at se at de rent faktisk var Pentagon fordi det var så stort at man ikke kunne se at bygningen var femkantet.
Fredag startede vi med at se Arlington Cemetery.Det er en kæmpe kirkegård, hvor amerikanere der er døde i tjeneste, især soldater, ligger begravet og hvide gravsten står i lange rækker.Det er også her at John F. Kennedy ligger begravet.
Efter Arlington tog vi til Georgetown, som er en rigtig hyggelig bydel af Washington.
Vejret i Washington var rigtig godt, den sidste dag havde vi 30 grader, så det var rigtig lækkert.
- comments