Profile
Blog
Photos
Videos
Mal sureg targan tavtai uu? En standard sætning i mongolsk, som vi terper hårdt for at lære. Feder dine får godt nok? Jo, jo: drengenes motto med "You gotta linger them" holder stadig. Vi forventer nemlig ikke den store sprogkunnen i Mongoliet på trods af kun 2% er analfabeter. Til gengæld vil bi nomkhon mori unmaar baina ikke blive brugt for vores vedkommende, til sikkert stor fortrydelse for alle hestefanatikerne og mor Cathri i Jepsen Janum klanen. Og det på trods af et overvældende hest til menneske ratio på 13:1. Frit oversat: jeg skal bruge en rolig hest. Jeg lover ikke at spise hest så...!
Sidste dag i moder Rusland er forbi for os. Toget tager os fra Irkutsk syd mod Ulan Ude og der fra til den mongolske grænse, hvor grænsekontrollen kan tage op til 10-12 timer, hvis man er uheldig - dog skulle der være tid til at tage et bad for 100 rubler på stationen. Noget man bestemt kan se frem til efter 3 dage med nedvaskninger med baby wipes.
Vi har en halv aftale med vores tre tyske venner, som vi mødte på øko-hostlet ved Baikal, at de kan køre med ud på stepperne i vores lejede bil, hvis det lykkedes at få fingrene i en. Thomas' håber stadig på en russisk udgave af en firehjulstrækker, der skal startes med et bål under motoren. Jeg satser mere på en sikker Toyota, da argumentet for afstanden mellem automekanikere på de mongolske stepper nok ikke taler for russiske jeeps. Vi skal fejre en 27 års fødselsdag i Beijing med trekløveren inden hjemrejsen, hvis vi ikke er faret vild på de mongolske stepper inden. Vores lever har taget skade på denne tur - note to self: er ikke 18 længere.
Jeg havde egentlig skrottet alle mine fordomme om russere i dag og var parat til at tilgive dem for nogle af de nedadgående mundviger. Ja selv toiletdamen der råbte eder af mig, da jeg smilende spurgte efter mere sæbe. Min iPhone blev siddende i taxaen, mens jeg tog på 'Cafe Fashion Dahli' (?) og spiste middagsmad med Karlsen. Alt imens den så det meste af Irkutsk, havde jeg 5 timer efter taxaturen panikslagende fundet ud af den manglede. Da vi fik brugt Thomas' iPad og programmet Find my iPhone til at indtaste beskeden: "If you find this phone call this 004529264193 Money". Tydeligvis gav money pote, da Thomas' mobildisplay lyste op med mit navn på opkaldslisten. En mandestemme. Muligvis vores taxachauffør. Vi fik hurtigt fra andre russere i nærområdet til at oversætte fra engelsk til russisk og aftale et mødested. Glad og total oven på priser jeg den kære russer. Tænk at han endda vil komme med den på banegården!? Flov over at have tænkt den sikkert havde været på vej til det russiske sorte marked. Skidt med han intet engelsk kunne. Min sidste 1000 rubelseddel (160 kr) ville helt sikkert være en god belønning og ingen behov for en længere udveksling af fagter og ord. Bilen triller ind til siden, mens jeg glad hilser min nyeste ven velkommen. Han stiger ud med min mobil i hånden og viser to fingre. Øh... Jeg viser ham min sidste seddel, smiler til ham og rækker frem mod mobilen. To fingre igen og en masse russisk. Fandme om han ikke ville have 2000 rubler. En hel dagsløn. Jeg får vist ham, at jeg virkelig kun havde 1000 rubler. En strøm af eder strømmer ud hans sorte, tandløse gab, mens jeg med en bittersød fornemmelse bytter mine sidste rubler for min mobil.
Mine fordomme er stadig intakt.
/Lasse
- comments
Mor jepsen Få dig en hest med lidt gang i, så er turen ikke så lang ☺