Dag 3 - 04.08.2017

På tredjedagen hedder endedestinationen McBride, hvilket ligger ca. halvanden time uden for Jasper National Park. Turen dertil var ca. 7 timer lang, og 660 kilometer, så derfor tog vi et stop i Wells Gray Provincial Park for at strække benene.

Vækkeuret ringede kl. 5.30, så efter alt for lidt søvn skulle vi op og i gang igen, Udenfor var det meget tåget, og flot på en helt speciel måde. Vi fandt senere ud af, at det slet ikke var tåge, men derimod røg fra de mange skovbrande. Den tætte røg fortsatte med at spolere vores fantastiske udsigt de næste ca. 2-300 kilometer, men til gengæld fik vi lov at opleve, at det regnede med aske (ligesom i filmen Volcano, til dem der kan deres filmhistorik J). Det var en speciel, og egentligt også ret vild oplevelse. Det eneste minus var lugten, for det lugtede som ét kæmpe stort lejerbål!

Efter ca. 4 timers kørsel ankom vi til Wells Gray Provincial Park, hvilket vi så vidt ved ikke regnes som noget særligt, sammenlignet med de større parker vi skal besøge senere - men dét var det! Vi startede ud med at besøge Visitor Centret som sædvanligt, hvorefter vi kørte til vores første stop, som var Spahats Falls. Vandfaldet kom ud af et hul i klippevæggen, som var blevet dannet af tidligere vulkaners lavastrømme. Det var virkelig flot!

Efterfølgende kørte vi til Helmcken Falls, hvilket er det selve parken egentligt er kendt for. Her valgte vi at tage på vores første rigtige hike, som vi havde fået at vide ville tage ca. 2,5 - 3 timer, hvorefter vi ville komme ud ved toppen af vandfaldet. Turen starter ret godt ud; vi har koldt vand i tasken, og nye sko på fødderne! Efter knap 500 meter kommer trailets første udfordring, da et væltet træ ridser hul i mit ben, og her bliver frygten for bjørne ligesom vækket, for de kan helt sikkert lugte blod! Næste udfordring er at selve stien var fyldt med store snørklede rødder, så man havde ikke mulighed for at kigge op på den flotte natur, man var derimod tvunget til at kigge nedad, konstant! Sidste og værste udfordring var dog alle de satans myg - aldrig har myggestik været så store og smertefulde! Da vi efter ca. 65 min. ankommer til toppen af vandfaldet, får vi lynhurtigt knipset 12 billeder, for derefter at skynde os tilbage til bilen, inden at vi blev ædt op ad myg. Turen tilbage til bilen foregik i et (voldsomt) rask trav, hvor benene flere gange var på nippet til at brække pga. de store rødder på stien. Hedder det egentligt snøvl-frederik eller skøvl-frederik? Det havde vi en lang diskussion om, pga. Lars' enormt store fødder.

Efter kun 1,5 times hiking, og noget der ligner 30 myggestik senere, var vi endelig tilbage ved bilen!

Næste stop var det "rigtige" viewpoint ved Helmcken Falls, og det var flot, sådan virkelig flot! Det kan ikke beskrives, så det vil jeg ikke engang prøve på - dét skal opleves!

Sidste stop var ved Dawson Falls, også kaldet Little Niagara Falls, da det minder en hel del om det Niagara Falls der ligger i den østlige del af landet. Det var flot på en helt anden måde, men helt sikkert også en oplevelse!

Efter ca. 11 timers kørsel og hiking var det tid til, at køre mod McBride. Vi var trætte, sultne, havde ømme fødder og dårligt humør pga. de kæmpe myggestik. På vejen mod vores næste overnatning spotter Lars "falkeblik" Frederiksen en bjørn! En rigtig, levende og livsfarlig bjørn! Vi havde håbet på at se en, men bestemt ikke regnet med det - og dér var den, på førstedagen i nationalparkerne, det var så fedt! Nu har man selvføglelig sine forbehold for hikingruterne, for nu ved vi ligesom hvor store de bjørne i virkeligheden er.

Klokken er i skrivende stund 21.54 canadisk tid, vi har lige fundet en tankstation der var løbet tør for benzin. Den næste havde heldigvis benzin, men havde derimod sparret bøfferne væk i deres burger…. Det er vidst godt, at vi om ca. 30 minutters kørsel, kan hoppe på hovedet i seng.

Godnat! J