Profile
Blog
Photos
Videos
Vores sidste dag i LA startede med at vi kørte vest-på til stranden, for at se Venice Beach og Santa Monica Pier. Førstnævnte er der de har optaget Baywatch, mens Santa Monica er den mole der ligger langs stranden, som man ofte ser i film.
Da vi kom til Venice Beach og fik betalt for parkering, fandt vi ud af at der ikke var ret langt til Santa Monica Pier, så vi besluttede at gå langs stranden dertil, fremfor at køre derover. Det viste sig dog at der var 4 km. hver vej, så det blev en lidt længere tur langs stranden end vi havde regnet med.
På vejen regnede vi med at vi kunne lege Baywatch, hvilket resulterede i at vi er blevet godt solbrændt og skoldet på skuldrene
Herefter var planen at køre direkte til Hollywood igen, for at gå langs Hollywood Boulevard (bedre kendt som Walk of Fame), men da vi havde glemt batteriet til kameraet hjemme på hotellet, tog vi derhjem omkring igen.
Det viste sig at der på Walk of Fame var tonsvis af butikker, så hvad vi havde regnet med var en tur omkring Hollywood for at se på de kendtes 'stjerner', endte med at blive en tur i et kæmpe 5-etagers shoppingcenter og flere andre butikker.
Godt udmattet efter at have trasket rundt hele dagen gik turen til vores sidste stop, Griffith Observatory. Vi regnede egentlig med at det 'bare' var et område hvorfra man kunne tage gode billeder af hele LA, men det viste sig at det faktisk var et helt observatorium, hvor man kunne læse en masse om astronomi og de kemiske processer i universet.
Efter at have taget nogle billeder udover LA, gik vi rundt i observatoriet og kiggede.
Vi er nu tilbage på hotellet, hvor vi har den sidste overnatning inden vi skal ud og køre nogle flere kilometer, og lidt væk fra storbyerne. Vi har planer om, at tage i nogle Premium Outlets i morgen, så vi kan få brugt nogle flere penge
- comments
Louise Hold nu op hvor er jeg misundelig! :-)