Profile
Blog
Photos
Videos
Det er i dag den 4. dag af rejsen, og vi skal tjekke ud af San Francisco. Inden da, skulle vi med kabelvognen ind til centrum og hente vores SUV. Da vi kom ind til centrum fik vi igen benene på nakken, pga. alle de skumle typer.
Da vi kom ind til Hertz, som vi har lejet vores bil igennem, brokkede vi os da de sagde, at de ikke havde vores SUV klar, selvom at vi havde booket den for 6 mdr. siden. Vi fik i stedet en minivan og da vi kom op på parkeringskælderens 9. etage blev vi positivt overrasket! En kæmpe stor, lækker, komfortabel Chrysler stod klar
Da vi fik tjekket ud af vores motel og sagt farvel til motelmutterens datter, ville vi køre ud til Golden Gate Bridge. Turen blev noget længere end beregnet, da det er helt forfærdeligt at finde rundt i trafikreglerne og vejanvisningerne herovre. Men vi kom da frem, og blev endnu engang mødt af et virvar af kinesere og biler, så efter 5 min. kørte vi videre.
Vores rejseplanlægger Mie havde rådet os til, at køre via Highway 1 ned til vores hotel i Atascadero, så det gjorde vi - og vi har aldrig set noget så flot! Vi har forsøgt at tage nogle billeder af det, men det er SÅ meget bedre i virkeligheden!
Vi er lige så lige kommet frem til vores hotel, hvilket er rimelig okay, med pool, spabad, fitness osv. Vi skal dog tidligt afsted i morgen tidlig, da vi skal omkring Santa Barbara og besøge Lars' bedstemors' søster, og derefter til LA og opleve lidt af byen.
Godnat alle sammen, og sov godt
- comments