Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage i civilationen efter 4 dage uden net til hverken mobil eller net. Den sidste dag i San Francisco brugte vi på at se alt det man skal se, bl.a Lombard Street, som er verdens mest snoede gade. Vi havde heldigvis god tid, så vi besluttede os for at cykle over Golden Gate Bridge, vi lejede en tandem til Emilie og mig, og en hænge på cykel til Tobias og Jean (en som Oscar og Anton har) Emilie kunne ikke lide at sidde bag på tandem, så vi byttede til en hver. Jeg var noget nervøs, for der var kun håndbremse og rigtig mange gear, og det går rimelig meget op og ned. Vi brugte lidt tid på havnen på at øve bremseteknik, også gik det rigtig fint alle 15 km. Tobias og Jean cylede også tilbage, så det blev til 30 km. Emilie og jeg tog færgen tilbage, en dejlig tur med rigtig fin udsigt til byen. Til aftensmad ville alle have noget forskelligt, så vi besluttede os for at hente hvad vi ville have og satte os på Union Square og spiste og kiggede på limosiner.
Næste morgen hentede Jean vores bil i lufthavnen (en Chrysler 300 Touring) og vi satte kursen mod Yosemite. Det første stykke tid gennem rigtig grimt industri men efter ca. 1½ time blev det nærmest ørkenagtig, og vi kørte afsted på en amerikansk highway med Eagles drønende ud af højtalerne, Jean kunne ikke forstå det var så fedt, men han er jo også så ung!! Jo tættere vi kom på Yosemite jo flottere blev det. Vi nåede frem midt på eftermiddagen og var alle spændte på at se vores telte, jo vi skulle sove i telt i tre dage, selvom Jean jo som bekendt får rødeknopper af campingliv. Vi brugte eftermiddagen på en gåtur rundt i området(der var en stemning som en blanding af skiferie, spejderlejr og festival) og på at pakke alt vores mad og toiletsager ud i en bjørnesikretboks. Børnene var lidt nervøse for bjørnene, men klarede den første nat fint. Næste dag var vi på vandretur til nogle flotte vandfald, faktisk nogle af de eneste der stadig var vand i, der er mange vandfald og floder der er tørret ud i løbet af sommeren, det var en rigtig fin tur, som var rimelig hård - selv for Jean og jeg, så det var godt gået af børnene, Selvom Emilie klagede lidt over ondt i maven.Tilbage i leren stod den på øl og ludo på terassen(kun Jean og jeg drak øl).
Næste morgen var den hel gal med Emilies mave, så hun kastede op - Jean var sikker på, at det er fordi hun heller ikke kan tåle at campere Emilie kom hurtig til hægterne og vi kørte ud for at kigge på kæmpetræer, nogle af træerne er fra 330 f. kr. det er lidt underligt at tænke på. De er koloenorm store, meget imponerende. Vi gik en lang tur i området og så bl.a et træ der er så stort, at der er lavet hul i midten så bilerne kan køre igennem. Vi forsøgte selvfølgelig at fotografere de flotte naturscener, men det er jo næsten umuligt. Vi så desværre ingen bjørne ude i parken, men i nat var både Jean og jeg vågen ved at vi kunne høre dem gå rundt udenfor teltet. I morges begyndte de ansatte at råbe og klappe helt vildt for at jage bjørne væk, Jean kom lynhurtigt i tøjet, men nåede det desværre ikke, så det eneste bjørn vi så, var et bjørnspor som Emilie opdagede i morges. Vi så dog masser af alm. egern og små chipmonks(chip og chap egern), rådyr, ræve og en enkelt vaskebjørn.
I morges tog vi afsked med Curry Village og Yosemite, vi var alle - også Jean - enige om, at det er stedet at bo hvis man skal opleve Yosemite, Jean gik endda så langt som til at indrømme, at det var heldigt at der ikke var plads på hotellerne lige udenfor parken. Det er da fantastisk at sidde på terassen mellem kæmpe bjerge og spille ludo med sine børn.
Vi havde besluttet os for at køre tilbage til kysten for vi vil gerne kører turen på highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles. Det gik som sædvanlig med Jean bag rattet, rask afsted, og pludselig var der også blåblink i bakspejlet, så vi måtte naturligvis holde ind, og Jean får nu brug for en god advokat da han skal møde i retten den 19. nov. ellers står han til 6 mdr. fængsel og en bøde på USD 1.000, politimanden blev først rigtig gal da Jean stod ud af bilen, det må man åbenbart aldrig gøre herover, for så tror politiet, at man vil overfalde dem. Nu kan Jean jo være rigtig charmerende og politimanden var en flink fyr, så vi slap uden bøde, men med en souvenier om at møde i retten den 19. nov. Politimanden havde også humor, for den var underskrevet Eastwood....Tobias blev så bange for betjenten at han bed sig selv så hårdt i læben at det begyndte at bløde. Vi køret videre med formaninger om at slow down, og ikke kører 90 miles hvor man kun må køre 55. så det gør vi nu resten af vejen, og det uden jeg behøver at være hende den sure der hele tiden siger det
Vi er nu i Santa Cruz og bliver her et par dage for at vaske, lave lektier, bade i poolen og fordøje indtryk.Tak for alle jeres små hilsner.
- comments