Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle cool kids on the blog (den har jeg glædet mig til at fyre af). Vi er nu rykket ud af Istanbul og til byen Bursa, der ligger syd for. Vi havde en enkelt overnatning i en havneby der hedder Güzelyeli. Navnet er en sjov blanding af gyselig og løjerlig (eller Gilleleje?), men det var byen bestemt ikke. Vi var noget nært de eneste turister og stort set de eneste unge piger - vi blev behandlet som prinsesser!! På en behagelig gentelman og non-slesk måde. Vores hotelværelse havde forresten havudsigt!... Malet på en mur 20 cm fra vinduet.
Aftenen vi ankom var der fodboldkamp ml Bursa og Galatasaray (ét af de store tyrkiske hold) og vi stimlede sammen med en 20 andre ud på fortovet/gaden foran et vindue hvorfra man kunne se en tv-skærm. Indenfor har der nok været resten af den arbejdede befolknig af byen. Altså, alle mændene. Ingen damer what so ever. Men kampen var spændende (kvarter før tid fører G 3-1, så scorer Bursa og får flere chancer, men ender på 3-2 til Galatasaray) så ingen lagde mærke til os. Way to blend in med lokalbefolkningen, tænkte vi og gav knockles.
En anden måde hvorpå vi prøver at blende in med de lokale, er, at drikke meget te med sukker og spille sykko meget backgammon.
Alle de steder vi har været, er der nemlig en abnorm god grobund for netop dette, da der er små cay-caféer über alles. Det er hyggeligere end hyggeligt.
Her er også en overflod af nødder i alle afarter og tilberedninger, frugter, både tørrede og super friske. At gå forbi de boder giver dobbelt ekstase, for kombinationen af at det er så lækkert, tilgængeligt, diverst og billigt samtidig med at det er noget så sirligt anrettet er kanon. En kulinarisk og meget æstetisk fryd! Generelt er tyrkerne rigtig gode til at organisere deres varer, hvilket vi respekterer dem meget for. Ja, af og til kan vi godt stå lidt uden for et butiksvindue for at betragte smukt opstillede koste. Nogle gange går vi sågar ind i butikken udelukkende for at lade os fascinere af udvalget, opdelingen og ordenen af hjul, ledninger, plasticdutter og møtrikker - for hvad skulle vi købe dem for?
Vi håber alt er godt i DK
Fik jeg nævnt at det er meget varmt her, og at vi i morgen skal op og vandre ved Uludag, der betyder Great Mountain. Spændende hvordan det går!
//Laura :)
PS, vi flyver d. 2.10 fra Istanbul til Tel Aviv, dvs ingen Libanon til os i denne omgang, men så Israel til gengæld
(for som Martas faster siger: hvis der er krig i Aarhus, ville vi så tage til Vejle?)
- comments
Luna P Hej dejlige damer, Nice med gode blogs og billeder. Det hele lyder usandsynlig spændende! Glæder mig til at høre meget mere. Pas godt på jer selv. Møs