Profile
Blog
Photos
Videos
You give me feverVi ankom til Hue ved en 10-tiden og vidste heldigvis allerede, hvor backpacker området lå. Vi fandt derfor hurtigt et super lækkert hotel med pool og fik da også pruttet prisen ned til 15$. Den første dag blev så brugt på afslapning ved poolen, da dette var tiltrængt efter Halong Bay. Den efterfølgende dag vågnede vi op friske og valgte derfor at smutte forbi kongebyen, som er Hues hovedatraktion. Det var ikke en synderlig ophidsende oplevelse, da flere af templerne var faldefærdige, og hovedpaladset var under resturering. Det mest interessante var de tusindvis af kæmpe guldfisk i paladsets voldgrave. Derefter hoppede vi på en cykeltaxa, som kørte os rundt i byen. Vi tog ud og spiste om aftenen, og gik efterfølgende i seng. Dagen efter havde vi booket en bus til skrædderbyen Hoi An/paradis. Vi havde på forhånd booket et hotel, som var udmærket, bortset fra det mindre regnvejr fra toilettets loft. Hurtigt fandt vi frem til skrædderne og fik da også bestilt alt fra shorts til sandaler. Vi fandt også hurtigt vores stamcafé, hvor stortset alle måltider blev indtaget. Næste dag var det med stor spænding, at vi skulle prøve vores nye tøj, her blev der rettet til og bestilt nyt tøj. Om aftenen tog vi hen til byens strand fyldt med barer. Vi plantede os på den første og bedste. I starten var det kun os og vietnamesere, som vi da hurtigt kom i kontakt med. De lærte os at drikke på vietnamesisk og fik også fortalt os om deres store drømme om en kæreste fra vesten. Da kl. slog 12, ankom de andre backpackere, og en canadier valgte da også at holde os med selskab. Den næstsidste dag valtev i at bruge i Hoi An’s hyggelige gamle by. Her befandt sig farvestrålende broer og figurer i vandet. Gaderne var fyldt med traditionelle vietnamestiske rislamper. Det bedste ved denne del af byen var, at den var bilfri. Her blev der shoppet lamper og malerier. Den sidste dag blev brugt på at hente det sidste læs tøj. Vi mødte også 3 danske piger, som vi udvekslede kontaktinformationer med, da de skulle til Koh Phangang samtidigt med os. Om aften skulle vi prøve vores første natbus med snuden mod feriebyen Nha Trang, og dette var med stor bekymring. Det vidste sig dog at være et udmærket valg, da man kunne lægge sit sæde helt ned og dermed få en okay natssøvn. Lærke var da også så heldig at lægge i ske med en meget lugtende og lettere beruset fyr. Vi ankom til Nha Trang kl. 6 om morgenen og blev der mødt af en sværm af sælgere, der mente, at deres hotel var det bedste. Det gad vi ikke og klarede derfor, efter en mindre vandring, at finde et lækkert og billigt hotel kun 3 min. fra stranden. Vi hoppede straks i bikinien og løb nærmest ned til stranden. Nu gik taningkampen i gang (troede vi). Første aften tog vi på Why not bar og svømmede i gratis drinks, øl, shots og buckets. Her mødte vi to meget friske tøser fra Canada, som vi drak om kap med. De havde dog drukket hele dagen, og vi mistede dem derfor senere på natten på vej til strandbaren Sail Club.Næste dag tog Louise på stranden, og Lærke på hospitalet for at få tjekket sit øre. Hun vendte dog hurtig tilbage med nyheden om, at hun skulle tilbringe natten på hospitalet. 1 nat blev dog til 7, da det viste sig, at hun var blevet ramt af robinson-syge, nemlig den berygtede dengue-feber. Vi føler med dig Jakob Kellberg. På hospitalet fik Lærke heldigvis selskab af den livlige israelske fyr Dor. Han gjorde livet på det ellers kedelige hospital mere festiligt. Da vi havde booket et fly til Kuala Lumpur, var vi i en mindre presset situation. Efter Lærkes udksrivelse blev vi derfor nødt til at skippe resten af Vietnam og tage direkte til Ho Chi Minh. Vi ankom kl. 7 om morgen, og Louise havde booket en tur til Mekong Deltaet med afgang kl. 8. Lærke valgte at tage en tiltrængt slapper på hotellet. På turen kom Louise hurtigt under vingerne hos 3 tøser fra England. Dagen blev brugt på at sejle rundt, smage vietnamesisk slik og holde en kæmpe slange. Om aftenen tog vi på en lækker restaurant, hvor vi nød an flaske hvidvin. Dagen efter tog vi på hurtig sightseeing og købte de sidste souveniers, før vi steg på flyet. Da flyet var 2 timer forsinket brugte vi selvfølgelig tiden på shopping.
- comments