Profile
Blog
Photos
Videos
Welcome to the JungleFredag morgen hoppede vi på båd og bus mod Bangkok, hvor turen direkte derefter gik til Chiang Mai med nattog. Vi var en smule nervøse over at skulle til helvedes byen Bangkok, da der dagen forinden havde været 3 bomber. Vi kørte hele vejen gennem byen, uden så meget som et glimt, af en person klædt i rødt. Vi var taget afsted uden togbillet (det gider de nemlig ikke hjælpe en med at arrangere på Koh Samed), vi henvendte os derfor til billetlugen, og fik stukket 2 stk. billetter i hånden til en sovekupé – easy peasy. Toget afgik 19.30 og ankom til Chiang Mai 15 timer senere, dog med 1 times forsinkelse. Ved udgangen af stationen, blev vi mødt af utrolig mange ’’hjælpsomme’’ thaiere der selv mente de havde et hotel der var som skabt for os. Vi havde på forhånd besluttet os for selv at finde hotel, og ikke falde for thaiernes udsle knep. MEN da en ældre dame stak en brochure i hånden på os, med billede af luksus hotel og pool til 60 kr. natten, var vi solgt. Hotellet vidst sig gudskelov at leve op til vores ellers store forventninger. Første aften gik med storshopping på Chiang Mai’s kæmpe Night Bazaar. Her kunne man finde alt hvad hjertet begærer, og mere til. Den hårde aften sluttede vi af med 1 times massage for 25 kr. Dette var ALLE pengene værd, og oven i hatten fik man da også en lettere intimmassage :D.Anden dag stod i det kulturelle hjørne, nemlig Tempel sightseeing. Chiang Mai har nok et af Thailands største udvalg af templer, ca 300 stk. Da vi ikke følte vi havde tid til at se alle 300, valgte vi de 3 mest betydningsfulde (billeder følger med navn). Efterfølgende udforskede vi et af byens shoppingcentre, som absoulut ikke lever op til dansk standard, så vi gik tomhændede hjem. Aftenen tilbragte vi igen på Night Bazaar, dog uden de store indkøb. Vi prøvede dog en meget populær form for massage i Thailand, nemlig fiske-massage. Her stikker man fødderne ned i et akvarie fyldt med små søde fisk, der straks gik i gang med at fjerne div. døde hudceller. Det er var en super oplevelse, men med meget kilden, så det var ikke altid lige let at holde fødderne stille. Tredje dag var vi i Zoo, her prøvede vi at fodre elefanter og holde papegøjer. Chiang Mai’s zoo er kæmpe stor, og man komme utrolig tæt på dyrene, selv slanger, der kun befinder dig i et lille netbur. Parken indeholdte også et kæmpe akvarie, med alt fra sandorme til hajer. Københavns Zoo go home. Om aftenen mødtes vi med Thomas, en bekendt fra Danmark, som arbejder på en lille lokal bar, sammen med sin storebror. Aftenen blev brugt på en snak om Danmark og Thailand, i selskab med en masse Mojito’s. Fjerde dag stod på vildt jungleeventyr. Nemlig Jungle Flight, der 32 platforme forbundet med ziplines, mellem 30-50 meter over jorden. Den længste af bannerne var 300 m (og det er meget langt, når man suser gennem junglen, og ens liv afhænger af tynde snorer og en krog). På nogle af de længere banner, skulle man bruge det der hedder break, det er en lille bambuspind, som man sætter på linen, for at sænke farten. Guiderne ville så råde BREEEEAAAAAK ca. 30 meter før det næste træ, men det var ikke altid dette lykkedes ligegodt, og sometider fyrede man ind i de stakkels små guider. Guiderne stod nemlig ved hvert træ, og tog i mod en, når man kom svævende. Da vi var nået ca. 2/3 dele af turen, stod den med stor overraskelse på hiking, og ikke bare normal hiking, men en godt vandretur OP af hængebroer ca. varede 2 km (føltes dog som 20). Turen sluttede vi af med et roligt besøg på den lokale restaurant, sammen med resten af gruppen. Om aftenen havde vi aftalt at mødes med et canadisk par på 27. Sammen med dem nød vi et par øl, og fik gode råd til vores Vietnams-tur. Dagen efter skulle vi TIDLIGT op, da vi skulle flyve til Bangkok, for derefter at flyve til Hanoi. Da vi ankom til Chiang Mai lufthavn, og skulle tjekke vores baggage ind, opdagede vi at i stedet for at bestille billetter til 28/4 havde vi da bestilt til den 28/5. UPS og f*** tænkte vi. Men heldigvis, var det intet problem at få ændret nogen af billetterne.
- comments