Profile
Blog
Photos
Videos
Indonesien. Vi ankom til Bali d. 25. feb. omkring middagstid - dette efter en lang bustur paa 11 timer fra Chiang Mai til Bangkok, taxi til lufthavnen, venten den halve nat, for til sidst at sidde tre timer i et ellers udemaerket airasia-fly, dog med meget lidt benplads! Vi var temmelig traette da vi ankom til Denpasar lufthavn, hvorfra vi tog en taxi, der fandt vejen til vores hotel i Kuta; oeens Bade- og Turistby nr. 1. Hotellet laa i gaaafstand fra strand (mellem Kuta og Legian beach), restauranter og smaa boder. Byen i sig selv havde ikke saa meget at byde paa i forhold til attraktioner - stranden, stemningen og de mange resorts langs vandet var attraktionen i sig selv, og der var mange turister paa trods af vi kom udenfor hoejsaesonnen (vi er her lige i slutningen af deres regntid - dog overraskende lidt regn). Vi brugte vores tid her paa at slappe af paa stranden og bare nyde ingenting at lave for foerste gang paa turen. Dog skal det nok tilfoejes at vi noed strandlivet lidt for meget, og endte ud med to tredjegradsforbraendinger (maaske lidt en overdrivelse, men lobster-ladies - det var os). Det var ogsaa i Kuta vi stiftede bekendtskab med den indonesiske ret Mie Goreng (stegte nudler med groentsager og soya!). Vi havde hjemmefra booket 3 naetter i byen, men besluttede os for at tage en ekstra overnatning, saa vi havde god mulighed for at slappe af, nyde stranden og koebe strandkjoler og vandmelon.
Efter vores doesedage i Kuta tog vi den 'komfortable' shuttelbus til Ubud - det tog heldivis kun halvanden time! Byen beskrives i guidboeger og paa nettet som Balis kulturelle hjerte, bl.a. i forhold til kunsthaandvaerk (malerier, soelvsmykker, traeudskaering mm.) og dans. Det var netop ogsaa i vores fantastiske guidebog - lonely planet - vi havde udset os et billigt og centralt homestay, saa var vi koerende... Dog endte vi op gaaende! Badet i sved vandrede vi prustende op af den lange og stejle (i hvert fald med 3 tunge tasker hver) hovedgade, Monkey forest road, for at komme op til vores udvalgte homestay - paa vej op blev vi tilbudt flere steder at overnatte, men til horrible priser! Vi er nu saa erfaarrende backpackere, at vi godt er klar over at de fleste mangedobler prisen, naar de ser en bleg turist, saa selvfogelig brugte vi vores bedste bargain-skills og pruttede om priserne, for at have et alternativ. Det viste sig at vaere brugbart da vi kom op til vores destination - prisen var pludselig steget til det dobbelte (fantastiske opdaterede guidebog! kun et aar gammel..)! Staedige, og maaske lidt naerige, vendte vi om og vandrede nu tilbage til, hvad vi troede var et godt tilbud - 70.000 rupiah pr. nat for os begge (ca. 35 kr.). Dog havde den unge fyr vi havde snakket pris med, forklumret de engelske tal grundet 'almost non-existing english-skills', og han havde troet han tilboed os vaerelset for 80.000. Vi endte med at faa vaerelset for de 70, men bossen var vist ikke helt tilfreds - men naar vi nu blev der alle naetter..! Hvem har ikke hoert om maengderabat? Den foerste dag i byen moedte vi balineseren Agus, der er en af de mange chauffoerer, der konstant tilbyder transport - de findes i bogstaveligste forstand paa hvert et gadehjoerne i Ubud! Den foelgende dag tog vi derfor paa en sight seeing tour med Agus bag rattet. Vi stratede ud med at se de smukke groennne risterasser udenfor byen ved Tegalalany, dernaest det hinduistiske Tampak Sirimg (Holy spring temple), envidere besoegte vi en kaffeplantage, hvor der udover kaffe dyrkes kryderier. Specielt en kaffe fangede vores opmaerksomhed - balinesisk specialitet: 'unknown animal' (en slags gnaver) spiser de balinesiske kaffeboenner, skider dem ud, hvorefter de indsamles, ristes og males, tilsaettes kogende vand og VUPTI: drikkeklar kaffe. Vi smagte paa stedet forskellig ballinesisk kaffe og the - dog undlod vi den famoese 'animal-s***-coffee'.. - det var alligevel for maerkeligt! Naeste stop var Balis naeststoerste vulkan Kintamani, som vi havde udsigt til fra vores uhyrre dyre frokostrestaurant. Smukt. Dernaest tog vi til Agus' foedeby Bangli, hvor vi saa det naeststoerste hinduistiske tempel paa Bali. Indnen vi tog tilbage til Ubud, slog vi et smut forbi byen Gianyar, som er kendt for at fremstille mange smukke soelvsmykker.. Alt-ialt havde vi en rigtig god dag, hvor vi fik set alt fra smuk natur, balinesiske kvinder arbejdende i rismarkerne og flotte templer! Andendagen startede med en tur i "Monkey forrest", hvor vi saa balinesiske aber i massevis samt et af tre templer, der ligger indenfor omraadet med regnskov. Aberne, som altid sjove at iagttage - lige indtil de bider een i armen, kravler op paa ryggen af een eller stjaeler folks oeringe mm. Ikke selvopfundne narrestreger, det skete i loebet af den times tid vi brugte i monkey forrest - heldigvis ikke vores oereringe dog, men armen og ryggen var vores - resulterede dog hverken i aabne koedsaar eller rabbies, for en god ordens skyld! Men vi forlod alligevel parken lidt foer forventet, men med gode billeder af aberne i kassen;) Efter vores tur i regnskoven tog vi paa posthuset og sendte for anden gang ting hjem til Danmark - en noget anderledes oplevelse end at sende fra Indien - heldigvis! Det tog ikke saa lang tid, saa der var lige tid til at tage forbi markedet og koebe lidt flere soelvsmykker... Det fylder jo ikke noget ;) Paa tredjedagen var der lagt op til rafting ned af Ayungfloden! Floden loeber midt i regnskoven, saa omgivelserne bliver ikke bedre. Vi var de eneste i baaden sammen med vores guide, selvom der ellers plejer at vaere mindst 60 pers. hver dag (i 10 baade) - men der var aabenbart en bryllupsceremoni i templet taet ved starting point, saa ingen andre end os (vi bookede et par dage i forvejen) fik lov! Det var virkelig MEGA fedt! Vi kom ned af flere vandfald paa 1 meters hoejde, og et paa 2 - sejlede i alt 10 km, kom helt taet paa et superflot vandfald, gamle udskaeringer langs floden, og saa badede i vandet! Meget, meget bedre end det vi kulle have proevet i Tailand - helt uden sammenligning! Men selvfoelgelig er vi ogsaa i slutningen af regnsaesonen her, saa der var forholdsvist meget vand i floden, og der var rigtig mange smukke vandfald paa turen... Turen var forholdsvis dyr, men var klart det hele vaerd! Om aftenen efter rafting saa vi en balinesisk danseforestilling og sluttede det hele af med middag paa favoritstedet 'Juice ja cafe' - fantastisk afslutning.
Det gaar efterhaanden op for os, som vi kigger lidt naermere paa vores foreloebige rejseplaner, at det bliver svaert om ikke umuligt, at naa alle planlagte destinationer i Indonesien - naeste stop blev derfor foer ved Bromo paa Java, hvor vi ankommer nogle dage foer end forventet. Turen til vulkanen og byen Cemoro Lawang var lang og haard og inkluderede baade bus, faerge og shuttlebus (hvor vi blev totalt ripped off!). Da vi endelig ankom til Cemoro Lawang, begyndte det rigtige mareridt! Vi ender kl. lort om aftenen paa et af byens guesthouses, hvor vi endte paa det vamleste vaerelse vi endnu har haft. Vaerelset var pisse-koldt, lille, det lugtede faelt, vi havde klamme, klamme taepper og vi havde dele-toiletter, asian-style - og saa var det naesten samme pris som vi betalte i Ubud! Alt vores toej blev fugtigt og koldt, da luftfugtigheden var paa 96%.. Laekkert kan ikke ligefrem bruges til at beskrive det..! Vi havde egentlig planlagt et par overnatninger, men da det var saa vammelt, besluttede vi os for at se vulkanen allerede naeste morgen, saa vi kunne komme derfra i en fart! Vi stod op kl. 4 om morgen, for at faa den fulde oplevelse af vulkanen i solopgangens skaer. Vi valgte at gaa langs den rute, der var afmaerket medhjvide sten - som til tider syntes vaek...? Pga. misvisende afmaerkninger og den muligvis medvirkende aarsag: manglende kondi, saa vi ikke solopgangen fra vulkanens top, men paa vejen dertil. Det var et rigtig smukt syn at se vulkanen i solopgangens skaer og at gaa langs krateret - saa selvom vaerelset var ad haekkenfeldt til, var det en oplevelse vi ikke ville vaere foruden. Dog var vi glade da vi sad i bussen mod Yogyakarta!
Yogyakarta og omegn har meget at byde paa, og vi er derfor glade for at vi forlod Bromo foer tid, til fordel for nogle ekstra dage i 'Yogya'. Vi har bl.a. brugt tiden paa det lokale madmarkedet hvor den gamle kending mie goreng dukker op med jaevne mellemrum. Sultanens palads med javanesisk dansere var vi ogsaa et smut forbi, og saa har vi desuden vaeret heldige at vaere her og deltage en aarlig fest-ceremoni. De helt store oplevelser maa siges at vaere det buddhistiske tempel Borobadur, og det hinduistiske tempelkomplex Prambanan - begge stoerst af deres slags i Indonesien. Eneste ulempe er at vi bor ved siden af en moske, der goer sit for et holde os vaagen bl. a. kl. 4.30 om morgenen! I morgen gaar turen med bus mod Jakarta med overnight bus. Her har vi knap to dage, hvor vi regner med at se komodovaranen i byens zoo, efter sigende Indonesiens bedste, inden turen gaar mod Malaysia, Borneo!
Vi ville forfaerdeligt gerne have lagt en masse billeder ind fra vores oplevelser, eftersom vi har mange fantastiske shots ;) Dog har vi for anden gang faaet virus paa vores memorycards, selvom vi har vaeret forsigtige! Da ingen i byen kan hjaelpe os, har vi nu vaeret noedsaget til at koebe nye. Derfor vi der foerst komme nye billeder engang i april, saaledes kan i se pics fra baade Java, Malaysia og Fillipinerne. Vi haaber paa at minimere chancerne for ogsaa at faa vira paa de nye sticks.
- comments