Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi tilbage i Hanoi efter 3 fantastiske dage i Sapa.
Efter Halong bugten havde vi en overnatning i Hanoi for naeste aften af tage natbussen til Sapa.
Dagen i Hanoi blev brugt paa at se paa museer, og vi valgte at besoege de Vietnamesiske Kvinders museum og Hoa Lo faengselsmuseum - to fantastiske museer.
Kvinde museet var delt ind i 3 forskellige temaer, vietnamesiske kvinders hverdag; Vietnamesiske kvinder i historien og toejstilen.
Vi brugte mest tid paa at fordybe os i kvindernes hverdagsliv. Her laeste vi om de forskellige traditioner inden for aegteskab, boernefoedsel, madlavning og arbejdsliv.
Vi gik hurtigt igennnem deres toej men det var sjovt at se hvor forskellige dragterne var og hvordan de har aendsret sig gennem tiden.
Vi brugte heller ikke saa meget tid paa at se udstillingen om de Vietnamesiske Kvinder i Historien, men kunne sagtens have brugt meget laengere tid paa det. Det var specielt undertemaet Kvinder i Krig vi fandt spaendende. Det facinerede os hvordan kvinderne baade var aktive soldater/hoeje generaler, laeger/sygeplejersker, arbejdede i markerne og tog sig af alt det familiaere.
Faengslet var utrolig spaendende. Det var bygget af franskmaendende i tidsrummet 1886-1901 og var det stoerste faengsel i Indokina paa det tidspunkt. Det var bygget til at rumme 490 fanger men paa nogle tidspunkter var der et langt stoerre antal fanger.
I dag er det kun en lille del af faengslet der er tilbage, men man faar stadig et got indtryk af hvordan det var vietnameserne havde det. Doedegangen var det der gjorde stoerst indtryk paa os. Cellerne var meget smaa og fangerne sad bare og ventede paa at det var deres tur til at doe.
Under Vietnamkrigen (Amerikaner krigen i Vietnam) blev faengslet brugt til de amerikanske fangere, og gik under navnet Hanoi Hilton. Udstillingen giver det indtryk af at vietnameserne blev behandlet utrolig daarligt i faengslet, mens at amerikanerne havde det helt ok.
Vores natbus til Sapa var rigtig fin, der var baade taepper og vand til os og sengene var fine.
Vi ankom til Sapa kl 8:30 og blev straks "overfaldet" af en masse vietnamesere i traditionelt toej som ville have at vi skulle tage med dem paa trekkingtur.
Det var dog en tur booket hjemme fra saa vi behoevede ikke at taenke paa andet end at finde vores guide.
Da vi ankom til hotellet fik vi morgenmad og saa var det afsted paa en to-dags trekkingtur med homestay i landsby. I modsaetning til Laos var vi en gruppe paa 8 personer med forskellige nationaliteter.
Vores guide hed Sing og tilhoerte minoriteten Black H'mong. Hun var rigtig soed og fortalte gerne en hel masse om landskabet og de forskellige traditioner for hendes folk. Hele den foerste dags trekking foregik paa veje og virkede mere som en hyggelig vandretur(paa 12 km). Der var 6 personer ud over hende som fulgte med os fra Sapa og da vi skulle spise frokost forventede de alle at vi koebte ting af dem, fordi de havde fulgt os hele vejen.
Efter frokosten fortsatte vi igennem forskellige landsbyer og kom tilsidst til den hvor vi skulle overnatte. Homestayet var en stor hytte med en stor sovesal til os alle. Her havde vi tid til at gaa ud og se landsbyen, men det var utrolig svaert, for lige saa snart man bevaegede sig udenfor huset, blev man "overfaldet" af saelgere.
Om aftenen spiste vi faelles middag og hyggede med de andre.
Naeste morgen gik vi videre men nu gik vi paa smaa stier mellem rismarkerne. Denne del af turen var mere kuperet, men for os foeltes det ikke saa haardt som Laos, men det skyldes helt sikkert at temperaturen er lavere i Sapa.
Vi gik forbi et hus hvor familien havde 11 boern(piger), og Sing fortalte at konen var gravid med nr. 12. Fordi der kun var piger, var det bare at blive ved indtil der kom en dreng - hun var jo den rene foedemaskine, men saadan er hendes folks tradition.
Sing fortalte os at hun er 23 aar og har tre boern, hvor den aeldste er 3,5 aar. Det fik os til at snakke om at Gunilla skulle i gang og at Dagmar var langt bagefter
Da vi kom tilbage til Sapa stod den paa ren afslapning indtil om aftenen hvor vi oplevede det lokale "love market". Ideen med dette marked er at unge fra de forskellige stammer tager til Sapa for at finde den eneste ene. Markedet var fuldt af musik, dans og en masse saelgere.
Naeste dag var vores sidste dag i Sapa, og selv om vi troede den skulle bruges paa at opleve byen, fandt vi ud af at der var booket endnu en "trekking" tur til os. Den varede dog kun 3 timer og var ikke laengere end 6 km. Her kom vi forbi landsbyen Cat Cat og et smukt vandfald.
Turen der til gik ned ad bakke, ned ad bakke, ned ad bakke, hvilket gjorde at turen hjem gik op ad bakke, op ad bakke, op ad bakke.
Fordi turen til Sapa tog 13 timer regnede vi med at det var same same hjem igen, men det var same same but different. Turen hjem tog nemlig kun 11 timer saa nu sidder vi paa vores tidligere hostel og venter paa at byen vaagner.
Vi vil nu gaa ned til Hoan Kiem soeen og se om der sker noget her tidlig om morgenen.
Mange knus og forkoelede kram
Dagmar og Gunilla
Ps. Det fine hjerte og den fine hest er lavet af en Black H'mong kvinde på vej til landsbyen. De blev uddelt til os begge :D
- comments