Profile
Blog
Photos
Videos
Så prøver vi igen med et blogindlæg.. vi skrev igår, men det er tydeligvis ikke gået igennem.
I Luang Namtha var vi på den bedste og eneste trekkingtur vi nogensinde har været på! Turen varede 2 dage med en overnatning i en Akha-landsby. Vores tyske og hollandske venner var startet på en tur dagen inden os, så om aftenen da det lynede og tornede var vi glade for at det ikke var os, som var derude... men men men - dagen efter fortsatte uvejret. Så første del af turen var "dejlig" mudret, hvilket de røde mærker på Gunillas bukser tydeligt fortæller. Vi havde en dejlig guide, Peng, som ivrigt fortalte om forskellige træer og planters anvendelse af det laotiske folk.
Vores frokost blev indtaget på et bord og tallerkener af bananblade, og bestod af sticky rice og forskelligt laotisk tilbehør. Da vi om eftermiddagen ankom til landsbyen blev vi indkvarteret hos lederen, og fik derefter lov til at gå rundt på egen hånd og tage billeder. Det blev et kæmpe hit hos børnene, som efterfølgende var meget ivrige for at være sammen med os.
Aftensmaden var igen traditionelt laos mad og utrolig spiecy. Bagefter kom børnene med den helt store insekt-fremvisning, hvilket udviklede sig til "kast-insekter-på-hinanden"-krig. Så blev vi igen inviteret på mad - denne gang egern! Vi spiste begge noget af hjertet og Gunilla var så sej at spise en hånd!
Lige inden sengetid blev vi på traditionel akha-maner budt velkommen med massage. Det var ikke helt skidt! - men samtidig lidt mærkeligt, for den normale afslappende stemning omkring massage, var skiftet ud med mange højtsnakkende beboere, der sad rundt omkring os.
Dagen efter fortsatte vores trekkingtur, denne gang med en lokal guide noget af vejen. Han havde et helt umenneskeligt højt tempo, og selv med et meget højt cigaret-forbrug klarede hans lunger at synge for fuld udblæsning på de længste og stejleste strækninger. Så vi var lettede da han vendte om. Vi havde en uskreven regel om at Dagmar tog alle styrtene og de våde sokker, mens Gunilla fik alle iglerne. Heldigvis havde vi Peng til at fjerne dem. På hele trekkingturen var naturen ubeskrivelig smuk, og vi nød det.
Da vi kom tilbage til Luang Namtha, ville vi tage til Huay Xai for at fange en slowboat til Luang Prabang. Her fik selvskab af tyskeren Claudia og de to hollændere, Marthe og Renee. I Pakbeng, hvor vi overnattede, blev gruppen udvidet med endnu en hollænder og tre canadiske piger.
Det var en dejlig måde at blive transporteret ned ad Mekong på, selvom 6 timer én dag og 8 timer den næste, er lang tid.
Tilbage i Luang Prabang brugte vi en dag sammen med de canadiske piger på at tage ud til Kuang Si vandfaldet, for at bade og slappe af.
Derefter fortsatte vi, og de canadiske og hollandske piger uafhængig af hinanden, ned til Vang Vieng, hvor vi er nu ( eller var da vi skrev det her blogindlæg første gang, vi prøver nu for fjerde gang).
I Vang Vieng brugte vi den første hele dag på tubing sammen med de andre piger. Det foregik i hver vores gummiering hvor vi med tre korte stop på barer flød ned af Nam Song floden.
Det var meget afslappende de første to km men de sidste to blev temmelig stressede da torden og lynild pludselig brød ud! For Gunillas vedkommende blev der padlet for fuld gas og den tidligere træt var forsvundet som dug for solen. Vi kom dog alle hjem i god behold! :)
Om aftenen spiste vi sammen på en lille hyggelig restaurant. Vores gruppe fik teamnavnet "7 girl" af vores skønherlige tjener Wat. Efterfølgende har vi spist meget her! Wat blev så glad for os at vi, kun os to, er blevet inviteret tilbage om 3 måneder til en festival; om 1 år og til vores bryllupsrejse. Vi savner allerede Wat.
På andendagen deltog vi i den lokale Boun Bang Fai/rocket festival. Det markerer starten på regntiden og var fuld af højt musik; boder og bambusraketter. Om aftenen mærkede vi virkelig effekten af festivalen eftersom et større uvejr brød løs. Al elektricitet forsvand og vi skulle skulle mobilerne.
Den 18. Maj lejede vi to cykler og cyklede ud til den blå lagune - 7 km på dårlig vej fyldt af huller og store sten!
Men vandet var flot blåt og koldt - perfekt efter vores svedige cykeltur.
Vores sidste dag i Vang Vieng gik med en halvdags kayaktur som dog endte med at tage to timer fra start til slut. Så resten af dagen hed afslapningen og pakke.
Dem der følger med på Facebook har måske fået den rigtige fornemmelse af at turen tilbage til Luang Prabang var lidt af et helvede, fordi vi havde fået en snegl af chauffør.
Nu er vi tilbage i Luang Prabang for 3 og sidste gang på denne tur. Her er planerne at vi lige skal se et tempel og ellers rydde natmarkedet for alt, hvad vi vil have!
See you when we arrive in Vietnam
- comments
Peter I keder jer vist ikke