Profile
Blog
Photos
Videos
Som sagt tog vi flugten fra Cameron Highlands kolde og meget våde klima d.7, for at søge ned til jorden igen og lidt varmere og bedre vejr. Vi nuppede en lokal bus til en by kaldet Ipoh. Efter at være steget ned fra højderne blev vi smidt af på en busstation som tilsyneladende viste sig ikke at ligge indenfor rammerne af vores kort? Hmm.. Men tingene går til tider hurtigt hernede og vi snupper som regel hurtigt den første mulighed der dukker op når vi render rundt med de store tasker på - så indenfor få minutter maste vi os igennem en lille bitte proppet by-lokalbus og endnu engang inden for 10 min blev vi smidt af på et stoppested. Efter en del forespørgsler fandt vi endelig langt om længe ud af hvor vi befandt os og til vores held lige præcis der hvor vi gerne ville være. SKØNT!
Indenfor 500 meter fandt vi et hotel vi gerne ville bo på, her var vi godt tilfredse. Dog var vi allerede efter få timer godt skuffede over byen. Vi vandrede byen tynd og lad os sige det på den måde - vi blev totalt narret mht. betaling af mad og der er overhovedet INTET at se i denne by - medmindre man vil se templer og klipper. (det har vi set meget af …) Vi mødte ikke en eneste turist i denne by, og dog, en gammel mand på Mc'Donalds kl.sent om aftenen. Når der ikke er andre hvide mennesker inden for byskiltet betyder det at folk kigger og de kigger rigtig meget!! Efter en lang byvandring bestemte vi os for at allerede tage videre morgenen efter (vi havde ellers sat 2½ hele dage af til denne by (vi blev i ingengang 1). Derudover blev det sørme uvejr - dette kom ikke som nogen overraskelse. Det regner hver evig eneste dag her i Malaysia, suk! Her kom der godt nok rigtig rigtig meget vand på en halv time (se billeder og video.) Gaderne blev hurtigt til små floder og rendestenene var fuldstændig oversvømmede selvom de fleste var op til 1½ meter dybe. Efter en gåtur i regn for at finde busstationen hvor vi farede vild, smuttede vi tilbage til hotellet. Vi gik derefter ud for at finde noget mad. Vi fandt ud af at der er noget der kaldes Hawkers stall's her i Malaysia. Det er faktisk en "restaurant" en stor samling af borde, men med forskellige madstande. Her skal man så gå op til hver enkelt stand som alle laver forskellige retter og bestille hvad man vil ha' de forskellige steder. Så sætter man sig ned. Derefter kommer den stand du har bestilt ved ned med maden og skal hver især have individuel betaling. Derudover er der et par damer der sørger for drikkelse, så de skal sørme også have deres penge. Vi bestilte mad 3 forskellige steder + drikkelse. Dette havde vi aldrig nogensinde fundet ud af hvis vi ikke havde mødt en gammel mand der var helt tosset med at snakke. Vi startede nemlig med at gøre os selv til grin og satte os ned og ventede og ventede på at der var nogle der skulle komme - som man normalt plejer. Men nix.. men vi fik god og anderledes mad (dog med sten i maden) og en hyggelig snak med en mand.
Vi hoppede på en bus mod en by der hedder Lumut kl.8 om morgenen. Efter en to timers bustur stod vi i Lumut og havde købt færgebilletter til en ø kaldet Pangkor. Kl.12 satte vi fødderne på øen Pangkor. Det stod simpeltehen ned i stænger… øv bøv. Vi snuppede en taxa til den anden side af øen for at finde et sted at bo. Det blev bare ved og ved med at regne…. Kristine måtte sætte sig i læ for regnen med alle taskerne imens Steven måtte løbe rundt for at finde et sted og bo. Dette gik heldigvis hurtigt (heldigt, fordi ellers ville Kristine være blevet ædt op af myg). Senere hen fandt vi ud af at stedet Steven havde fundet i kampens hede viste sig faktisk at være det bedste og hyggeligste sted i forhold til priser og standard. Resten af dagen blev det bare ved med at styrt regne. Vi udnyttede situationen og hyggede os med film, internet og en god og dejlig seng. Vi var ret trætte efter at have rejst så meget frem og tilbage på kort tid, så egentlig var det fint nok med os at vejret var som det var. Dog foretrækker vi aldrig nogensinde at blive udsat for at skulle rejse og finde et sted af bo i sådanne mængder regn igen, hehe.
I dag har vi sovet længe… det blev kun til ved en ni tiden. Dog var vi så heldige at vi vågnede op til skønt vejr. Vi stod op og gik hen og spiste en morgenmads buffet på en restaurant et par hundrede meter herfra. Derefter lejede vi en scooter hvor vi bor og har i dag kørt øen tynd. Vi har kørt øen rundt 2½ gange med en masse lange stop og det har ingen gang taget os 4 timer, tanken er endda stadig fuld, hehe. Det er en hyggelig men lille ø, og den er ikke særlig turistet - hvilket er skønt - men samtidig er der ikke så meget at tage sig til. Der er næsten ingen mennesker at finde på strandene og det er meget usædvanligt i forhold hvad vi har været van til alle andre steder hvor vi har været.
Vi har nydt dagen i dag og tager en afslapningsdag til i morgen. Vi håber på noget godt vejr så vi kan hygge os på stranden. I overmorgen går turen tilbage til fastlandet hvor vi skal finde en bus der kan tage os ned syd op til en by der hedder Melaka.
- comments