Profile
Blog
Photos
Videos
Saa har vi endelig fundet en internet cafe, med en anstaendig internetforbindelse, saa vi kan fortaelle om alt det, der er sket siden sidst.
Soendag d. 11. blev vi hentet paa vores hotel af vores safari guide/chauffoer Alfred, som virkede utrolig rar. Derudover fandt vi ud af, at masaitjeneren fra hotellet, Joseph, var ham, der skulle med som guide/masai tolk. Vi koerte mod nationalparken Masai Mara, hvor vi skulle tilbringe de to foerste naetter paa en campingplads lige udenfor parken. Paa vej derhen fik vi en god smagsprove af, hvad der kaldes "african massage". Utrolig daarlige og hullede veje, saa vi hoppede hele vejen. Halvvejs holdt vi prokost pause, hvor Joseph moedte en slaegtning, som var gaaet en stor omvej for at komme hjem, fordi der var en hidsig elefant i vejen. Det var godt nok underligt. Vi naaede frem og blev indkvarteret i vores telt (med straatag og senge), hvorefter vi koerte mod Masai Mara til eftermiddags game drive. Alfred holdt et foredrag om, at det kunne vaere ret svaert at finde loever og giraffer, mens vi nok skulle se en masse zebraer og gnuer. En halv time senere havde vi set elefanter, loever, giraffer, gnuer, zebraer og en masse andre dyr. Saa det tegnede jo ret godt, kan man sige. Det var utrolig spaendende at koere rundt mellem dyrene og se dem i deres 'naturlige element', eller hvad man kalder det. Og vi kom utrolig taet paa. Vi koerte ud af parken ved 18 tiden, fordi dyrene skulle have tid til at bruge aftenen/natten paa at jage uden at blive forstyrret. Vi gik temmelig tidligt i seng. Baade fordi generatoren paa pladsen var gaaet i stykker, og der derfor ikke var noget stroem - der er paent moerkt midt paa savannen om natten- og fordi vi skulle afted klokken 7 morgenen efter. Det er dog lidt svaert at falde i soevn, naar man skal vaenne sig til at alle de forskellige lyde, som fx loever og hyaener. Hele mandag blev brugt paa game drive. Vi koerte, koerte og koerte og saa en masse dyr. Det var saa vildt. Vi spiste frokost 'in the middle of nowehere', som Alfreds kaldte det - dog tjekkede vi lige omraadet for loever, inden vi gik ud af bilen. Vi koerte ogsaa forbi en luksus lodge og saa flodeheste. Eller okay. Vi saa 12 par oejne, der stak op af vandet, det var saadan set det. Der var stadig ingen stroem paa pladsen, da vi kom tilbage, og derfor var det lidt kritisk med vores kameraer, som vi ikke kunne faa ladet ordentlig op. Saa fra deraf blev der sparet paa billederne. Vi saa 10 masai maend udfoere en dans for os. De kan godt nok hoppe hoejt, de mennesker, det er helt vildt. Joseph var mest interesseret i at faa at vide, at han var den, der hoppede hoejest. Det snakkede ham om resten af turen. Tirsdag morgen var der den sidste game drive, foer vi koerte mod Maji Mojo. Der slog vi telt op lige udenfor Josephs landsby, som vi ogsaa besoegte. Det var rigtig spaendende. I landsbyen bor Josephs far med hans 6 koner, boern, svigerboern og boerneboern. Vi var paa besoeg i landsbyen, hvor kvinderne bl.a. dansede en traditionel dans for os, som man danser for nyfoedte, saa nu er vi indviet i deres landsby. Alle maendene har store huller i deres oerer, saa store at de kan vikle oereflippen rundt om det oeverste af oerene. Det saa meget maerkeligt ud, men maendene er meget stolte af det. Kun dem, som skal i skole, faar ikke huller i oererne. I hele landsbyen var det kun Joseph og en soester, som var uddannet. De talte engelsk og swahili, resten talte kun Masai. Om aftenen kom en af Josephs broedre og holdt vagt for os. Der var elefanter og giraffer i omraadet, saa han gik rundt udenfor vores telt med en lommelygte og en stav hele natten. Det var meget betryggende paa en underlig maade. Onsdag morgen startede vores store gaatur, som vi havde frygtet. Vi skulle gaa med Joseph og hans bror hen til vores naeste lejrplads. Og de Masaier gaar som dyr! Vi gik 20-25 km, og vi var total smadrede bagefter. Joseph og hans bror lignede nogle, som kunne tage turen tilbage igen, mens vi sad i hver vores camping stol og kamp svedte. Der fandt vi ogsaa ud af, at "Not so far" ikke betyder helt det samme for Masaier som for danskere. Efter de havde sagt det, og vi derfor afslog at koere det sidste stykke, fordi det jo ikke var saa langt, gik vi nok 6 km. Men vi kom frem lidt over middag. Utrolig beskidte og utrolig svedige. Men det er ligesom om, at de endnu ikke har installeret toiletter og brusere i bushen, saa vi maatte leve med skidtet. Efter vi havde slappet af og genvundet foelelsen i benene, tog Joseph os med ned til et vandloeb, hvor de afrikanske kvinder vaskede toej. Vi kunne egentlig bade der, hvis vi ville, men vandet, som bliver opvarmet af vulkaner i naerheden, var simpelthen for varmt til, at vi overhovedet kunne komme i det. Det var helt vildt. Vores telt fra dagen foer, var gaaet i stykker, men joseph sagde (ordret), "Jeg loeber lige ud, og finder et andet". Og det gjorde han saa. En halv time senere kom han loebende med et telt under armen. Hvor han fik det fra, fandt vi aldrig ud af. Den aften var ogsaa aftenen, hvor vi fik smagt ugali, som alle i Afrika spiser. Det er kogt vand og majsmel blandet sammen til en meget tyk groed. Umiddelbart var det ikke den store smagsoplevelse, plus det var braendt paa, saa det smagte mest af snobroed. Torsdag spurgte Alfred, om vi ville gaa de siste 10 km til naeste sted, eller vi ville koere. Vi sagde paent ja tak til at koere. Saa vi koerte, og Josephs bror gik de 25 km tilbage til sin landsby igen. Vi kom til Lake Nakuru nationalpark om eftermiddagen, som er kendt for alle dens flamingoer og naesehorn. Og ja. Der var sindsyg mange flamingoer. Det var helt vildt. Vi boede paa en lodge inde i parken, som baade havde toilet og bruser. Det var simpelthen det rene luksus. Jeg tror aldrig, vi vaenner os helt til 'bush toilets', som de saa paent kalder det. Nej tak, det toilet det ved man, hvad er. Og der var stroem, saa vi kunne faa ladt vores kameraer op. Det var naermest ligesom juleaften. Fredag morgen koerte vi ud paa den sidste game drive, hvor vi kunne faa set falmingoerne og naesehornene. Det var godt nok ogsaa rigtig imponerende. Og ved middagstid vendte vi hjemad mod Nairobi. Paa vejen hjem begyndte det at regne. For foerste gang siden vi kom, saa vi regn, hvilket egentlig er ret utrolig, siden det er regntid hernede og den meste regnfulde maaned paa aaret. Men vi klager ikke. Alt er meget flottere og groennere paa den her aartid og temperaturen er til at overleve. Alt i alt var det virkelig en fantastisk oplevelse at vaere paa Safari.
- comments
Laila Sønderup Lige nu kan jeg kun sige: HVOR LYDER DET FEDT.