Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle
Julen er familiens og de gode venners tid.
Det kan derfor være lidt svært at undvære jeres samvær, når vi nu sidder og kigger på vores lille - fra Danmark medbragte - fine mini-juletræ, doneret af SoHo i Århus (tak til Hanne og Hanne!) og synger alle vores gode julesange - så godt som vi nu kan huske dem.
Det kan imidlertid også være tid for selvransagelse, (som vi jo kender fra vores missionerende præst, Harder, hjemme, når han (fejlagtigt) pålægges at afholde julegudstjenesten i Åbyhøj Kirke), men det skader jo ikke at kigge lidt indad.
Og jo, jeg har da - med skam at melde - noget jeg har undladt at få frem i det åbne rum. Ja faktisk to ting, når sandheden endelig skal frem!
Så i denne snævre kreds må jeg (Henrik) hermed gøre disse tilståelser:
Vi undlod at fortælle den hele og fulde sandhed, da vi forleden skulle berette om vores sidste ridetur i Trinidad.
Ja, jeg faldt af hesten. Så er det sagt!
Men, men…, jeg synes faktisk selv at jeg gjorde det rigtigt godt, helt deroppe på hesteryggen. Faktisk så godt at jeg kort forinden havde bekendtgjort for Inge, at selvom det kun var 2. gang i mit liv, at jeg befandt mig med på sådan en ufattelig umagelig krikke (1. gang var bare 2 dage før), var jeg overbevist om at jeg havde været cowboy i et tidligere liv, eller ridende infanterist eller noget…, ak, ak, selvbedrag er imidlertid også en slags forbrydelse.
Jeg burde måske have tage varsel af de tættere og tættere kredsene ørne, som åbenlyst havde luret min noget rustikke danskerstil af, og de øjnede derfor tydeligvis en snarlig gevinst af et ådselbytte af nedfalden selvfed amatørrytter. Så da jeg for hundrede og syttende gang og igen, igen skulle fortælle om den storslåede natur og naturligvis uden øje for den bugtende sti, ja, der kom den så; den i virkeligheden alt for lavt hængende gren.
Resultatet kort fortalt blev en gymnastiskøvelse af yderst høj sværhedsgrad, kaldet "den horisontale fuldtudstrakte mandekrop" med benene siddende fast i stigbøjlerne hængende i armene på en heldigvis tyk gren. Øvelsen blev kunstnerisk flot afsluttet med "hest gider ikke lege med mere" og rykkede derfor pludseligt lidt ekstra hårdt så benene endelig slap de forpulede bøjler. Ifølge Inge gav også den plumpe lyd, da jeg ramte jorden et par ekstra pluspoint. Nå, men der skete heldigvis ikke hesten eller mig noget særligt, og vi kunne derfor fortsætte, men med noget øget bevågenhed omkring disse temmelig dårligt anlagte stier (det var altså aldrig gået i Djurssommerland).
Ja ja, så må vi til den sidste, men ikke mindst lige så pinefulde indrømmelse:
Jeg har været på salsa-danse kursus.
Inge har hele efteråret truet med at dette skulle ske, men jeg har jo naturligvis kun haft hån og spot tilovers for den slags utopiske forslag. Det ville jo aldrig komme til at ske. Det vil jo i sig selv være en hån mod dansen som kunstart, at sætte mig til at skvatte rundt om mig selv og i værste fald Inge, mens man lytter til den gudesmukke musik. Det vil jo være naturstridigt, på højde med at paven er muslim eller at tro at Jacob har penge i banken.
Ikke desto mindre - og indrømmet godt tilhjulpet af en stribe stimulerende Mohitoer - fik jeg afprøvet danselærer Tony´s yderste tolerancetærskel, men på det tidspunkt var jeg langt forbi både dansetrin 1 og 2 - for begyndere forstås! Lettere euforisk kom jeg uforvaren til at sige ja, da Inge kom med forslag om at genoptage lektionerne, når vi vender tilbage til Danmark. Tømmermændene og klarsynet har nu indfundet sig, og alene denne tanke kunne være grund nok til at overveje om man overhovedet skal vende tilbage.
Tilbage denne dejlige juleaften:
Vi har netop afsluttet en hyggelige og rigtig god julemiddag lavet af den gæstfrie Bastia her i vores Particulares, og selv om den ikke var tilberedt på Weberen og at der manglede ris á la mande, var menuen fremragende. Kun Thomas havde dog plads til det afsluttende kagefyrværkeri.
Omkring juletræet samlede Inge vores gaver, og med Erik Påske på fuldgyldig juleslagere som baggrund, pakkede vi i rigtigt rækkefølge (!) Dorrits gaver op. Du er genial, Dorrit! Vi takker ydmygt herfra og ønsker også dig og pigerne en rigtig god jul!!
Vi nåede i eftermiddags at tage på en turistbus-rundtur i området og fik set de bjergene og tobaksmarkerne i dalområdet.
Grotterne må vente til i morgen.
- og nej der var ikke rødkål til julemiddagen
De kærligste hilsner
fra de julestemningsbetrængte 4 fra det tobaksrige Vinales, Cuba.
PS: Ogsaa her har vi problemer emd at loade billeder op. Vi er de kommende dage i Havana og maa se om vi har bedre held der.
- comments