Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora ( Maori for Hej)
Eventyret ligger lige om hjørnet ...Fra Timaru startede vi med at køre ind mod Mount Cook ,der er New Zealands højeste bjerg på ca 3700 m. Vi gjorde et stop ved Lake Tekapo som er en højt liggende sø ca 800 m Over havet. Søen har et mælke + blåt agtigt skær. Vi fik også lige testet vores nye hjem på grus veje, børnene sidder bagerst i campern så det hoppede noget da vi kørte ud af grus vejene og over kreatur riste i vejen , og der var en lidt anstrengt mime hos chaufføreren for hvor fan'en vender man 'dyret' på 6m, men der er god plads i NZ så det gik. Vi tankede på Diesel til 4 kr L det er jo næsten en fornøjelse at hælde på. Turen til Mount Cook /Aoraki gik forbi den næste 50 km lange Lake Ruataniwa. Det er en stor national park og der intet ud over natur ingen huse og vi møder næsten ingen biler. Ved Mount Cook gik vi en lang tur ind til foden af Mount Cook bjergkæden til ' Kea point' Hvor fra der er flot udsigt til bjergene og deres gletsjer. Vi overnattede på et natur Camp dvs der er intet ud over at man må holde der. Vi var noget trætte efter den lange tur. Men blev vågne igen da der landede en Kea på et lille ' Affalds skur' ca 25 m fra vores plads så ungerne blev vækket og ud i tus mørket for at se Kea / en stor grøn bjerg papegøje der kun lever på Syd øen af NZ. Næste morgen vågnede vi ved at de gik rundt oppe på vores tag og skreg Keeeea (der af navnet).
Næste dag gik turen ud til kysten. Ved Oamaru fandt vi en fin lille camping plads. Om aftenen kørte vi ud til en pynt hvor der skulle være gul øjede pingviner. De kommer op på stranden ved 7- 8 tiden om aftenen. Vi faldt i snak ved en frivillig guide der hver aften ..året rundt står og tæller pingvinerne denne strand (Buskybeach), der er 25 stk. plus unger. Denne slags er ikke flok dyr og vil ikke have kontakt med andre pingviner (det nok derfor de er en stæk truet art ;-) Der lå også en stor pæls sæl på stranden. Der blæste en kraftig vind fra Sydhavet så efter at have set 10 stk komme op på stranden plus en stor unge, der stod oppe på en skrænt. Havde ungerne fået nok og vi kørte ind til Oamaru by. Inde i byen kommer der flokke af verdens mindste pingvin op. Den lille blå pingvine er nat dyr og kommer kun op efter sol nedgang. Så vi sad og ventede indtil ca 21.30 her kom de første små flokke ind i en lille vig og gik op i deres huler. Vi måtte desværre ikke tage foto eller filme.
Vi kørte syd på til byen Dunedin. Vi lagde en afstikker ind til Trotters Gorge en flot slugt med masser af uberørt natur og selvfølgelig får... masser af får ! Efter vores lille Off road tur stoppede vi ved Moeraki for at se Moeraki Boulders . Moeraki Boulders er store sandstens blokke der med tiden er blevet slebet kugle runde og ligger som kæmpe Pinocchiokugler spredt udover stranden, samtidig var vejret rigtigt flot, ikke en sky på himlen og ca 25grader, Men vinden er kold. Der var delte meninger hos turisterne på stranden nogle i lange bukser og frakker andre i strandtøj … vi valgte det sidste og testede også sydhavets temperatur som er som en middel sommer dag ved vestkysten..man skal lige under så går det. Katrine og Kasper så også en lille død blå pingvin ligge på stranden og de er blå det passer altså..! I Dunedin kørte vi lidt rundt efter en camping plads og valgte i stedet en plads 25 km ud på en lang halv ø. Dunedin har gader som San francisco så vi drønede ned af gaderne i bedste Steve Mcqueen stil..T il turen ud på halvøen havde Vores GPS havde valgt 'the senenic way' dvs bjergkørsel ..Vi køber et kort i morgen.. Fra vores camper plads kørte vi yderlig 25 km ud til Armaona point, der en hjemsted for verdens eneste land koloni af de store konge Albatrosser der med et vingefang på 3m må siges af væres noget større en de forkølede måger vi ser på Kolding fjord ...en mågernes Jumbojet.. og dtr er et flot syn når man første gang ser en svæve 50 m over hovedet. Der skal betales entre for at komme ind og se kolonien ... Vi betalte og kunne se Albatrosserne ligge på rede og se dem lande, kisse misse og flyve tæt forbi observations tårnet. Det flotte syn fejerede vi med Katrines livret Nachos m Kylling..og vi fik taget hul på vores NZ Papvin den er rød i en 3L Karton udmærket vin desværre kiggede vi nok temmelig dybt i de røde dråber...Ak næste dag vågnede vi kl.6.00 vække uret ringede vi havde ' The South Senenic Routh' foran os der lå og ventede med sine knap 425 km op til Te Anau. Efter morgen maden: Kaffe & Panodil var vi klar. Første stop var ved ' Jacksblowhole' et 55 m dybt hul med brusende havvand ca 200 m inde fra stranden. Vandet kommer op via en 168 m lang underjordisk kanal flot og en fin lang gå tur ud til hullet der var masser af får! Fra 'hullet' kørte vi ca 20 km af grus vej til Purakaunui Fall et flot vandfald inden i en en smuk skov store gran træer, kæmpe fuchsia og gamle bøge lignende træer overgroet med mos lukkede næste for sol lyset. Her fra gik turen igennem sydkystens flotte bakkede landskaber med store strande der ser ud som der aldrig har gået et menneske der. I Te Anau fandt vi en camping plads med trampolin og dagen var redet..medens chaufføren blev lagt tidligt i seng.
Te Anau er sidste stop før Milford Sound national park en del af the Fiordlands som er en stor ubeboet del af det sydligste NZ. Turen til Milford Sound er som taget ud af 'Ringens herrer' både 1,2 og 3 eren. Vi stoppede ved Mirrow lakes hvor bjergene spejler sig i nogle som spejl blanke søer. Vi kørte igennem ældgamle skove og krydsede den 45 breddegrad! og op i et bjerg pas. Hvor vi skulle igennem en tunel der kun har et spor. Vi stod ud af bilen og gik over til sne'en der lå meter højt der dampede is kold damp fra de store sne driver for vejret viste sig fra sig bedste side i Milford soud regner det årligt 8 m ..men ikke i dag der var skyfrit og 25 grader i Milford Sound gik vi en tur og til et udsigts punkt og spiste vores sandwich. På vejen tilbage stoppede vi ved Cashm Walk hvor vi gik ud til nogle store vandflad, der har slebet huller i klipperne og videre til Cascade stream hvor vi kørte off road og tankede op med en kiks og soppede til rundt i den lille kolde flod..desværre for lidt malurt skal der jo være er her masser af sandfluer og især i Milford sound det er små sataner, der bider så vi skal passer på og enten have lange bukser på eller myggebalsam / eller begge dele.. men der er over alt.
… I morgen går turen videre til Queenstown i the Southern Alpss ca 150Km nord på. Hvor vi skal slappe af et par dage med lidt ride tur for pigerne og en fiske tur til drengene inden turen går videre over på vestkysten til Haastpas og op til de store fox og Franzjosef gletsjer..
Vi sender alle de varmeste tanker og håber de luner oppe i det kolde nord
KKKK
- comments
mormor super beskrivelse, jeg sidder og klukler og glæder mig som sædvanligt med jer. Nu har I haft en masse flotte udsigter det må være plaster på såret for de tågede blue mountains. Ja varme tanker kan vi bruge i massevis, her er stadig pi.....koldt og i tirsdags fik vi igen en bunke sne med blæst og fygning. Fortsat rigtig god tur, glæder mig til næste malende og udførlige beskrivelse af jeres eventyrrejse. Af hele mit hjerte sender jeg de kærligste hilsner og knus til jer alle. mormort
Famor Tusind tak for denne fantastisk flotte beskrivelse og de skønne skønne billeder, det er som at være med på jeres stor jordomrejse. Her skovler vi sne næsten hver dag,i har en stor hjørne grund . De kærligste hilsener og knus til jer alle fire farfar og formor