På Paderborn var de første jeg mødte den tyske pige og min tyske ven med hekseskuddet. Efter at jeg i samarbejde med en anden tysker fik vasket mit tøj, foreslog min gamle tyske ven, at vi skulle gå op i byen sammen. Han gik også turen sidste år, men ville gerne spise middag sammen med mig. Vi valgte en restaurant i byens største varehus, El Corta Inglés. Det har 8 etager over jorden og 6 under. Restauranten lå på 8. etage. Vi en dejlig bøf med salat....

Om morgenen sagde jeg til dem, at så måtte de gerne synge for mig, og det gjorde de så. Men de næste timer blev en blandet fornøjelse for mig. Ifølge min bog skulle jeg gå tilbage over den bro, vi var kommet over dagen før. Jeg gik bare for langt tilbage. Hele 3,3 km op ad et meget stejlt bjerg, indtil Alto Erro. Her spurgte 3 ældre spanske herrer mig, om jeg var på vej tilbage igen. De fik mig overbevist om, at jeg måtte den stejle vej ned igen. Erro ...

Jeg fik minimalt at spise i Zubiri for at skåne maven. Men på et lille hyggeligt privat hostel var jeg sammen nogle gemytlige tyskere, en dansker og den irske pige fra første dag. Jeg fik lelighed til at forklare mit projekt både på både tysk og engelsk, og den tyske pige på billedet tegnede min EN3-model ned i sin dagbog ifm et praktisk eksempel. Den irske pige, der er psykolog sagde: That makes sense. Det var det jeg allerhelst ville høre - uden at have...

Tanken om Zubiri og højdedraget Alto Erro vil jeg aldrig glemme, både for det dårlige og det gode. I klostrets rare bløde seng fik jeg allertiders mavekneb. Det gjorde bare så ondt, som med hård mave. Hele natten prøvede jeg at massere det væk, men det hjalp kun kort. Kl. 3 var jeg på toilettet og brækkede mig. Det hjalp lidt, så jeg også fik sovet lidt. Kl. 6 stod jeg op, men kom ikke afsted før over 8, fordi min nye tyske ven på 74 år ikke var kl...

En virkelig hård nedtur, når man lige har været helt oppe på toppen. Sådan er livet. Men jeg det egentlig forbavsende godt. Der var intet, der gjorde ondt, og jeg var stolt af mig selv. Det var et kæmpe kloster i Roncesvalles, hvor jeg tror halvdelen var helt nyindrettet som refugium. Der var 2 to-etages senge i hver kupe. På 1. sal var der nok omkring 150 sengepladser, hvor der ikke blev taget hensyn til kønsfodrelingen. På et grønt område stod der e...