Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er blevet vild med surfing! Mit 5 dages kursus er nu overstået, og jeg er faktisk lidt træt af, at vi allerede skal videre. Det er desværre nødvendigt, da vi kun har 30 dage i Australien i alt, hvilket er alt for lidt!
Efter en ultrakort introduktion til surfing blev vi smidt ud i bølgerne, og det var altså ikke nemt at komme op at stå på det bræt, men jeg VILLE bare lære det. Allerede dagen efter kom jeg op at stå på en lille bølge, og det var en virkelig fed følelse! Derefter blev det kun bedre, men professionel vil jeg nu ikke kalde mig ;-)
Vi havde to lektioner af to timer om dagen, så resten af tiden slappede vi bare af i det gode vejr og den hyggelige atmosfære på campen. Om aftenen var vi enormt udmattede, for det er faktisk ret fysisk hårdt at surfe, da man virkelig kæmper mod bølgerne og havstrømmen, men trætheden mærkes først, når man kommer hjem til campen. Al forplejning var betalt på forhånd, så vi har levet billigt i denne uge. Det ændrer sig nok, når vi kommer til Byron Bay!
- comments