Hej :-)

Saa blev det vidst tid igen til, at fortaelle lidt igen om alle mine/vores oplevelser her paa fantastiske Borneo.

Siden sidst er der sket en del. Jeg kan nu baade kalde mig selv for bjergbestiger, Open water diver og riverrafter. Saa jaa, der er sket en del paa smaa 2 uger - hvis ikke mindre (min fornaemmelse af tid er ikke ligefrem hvad den har vaeret. :-)

Den 5. marts, tog vi afsted mod den nordlige del af Borneo for lege bjergbestigere og dermed bestige Asiens hoejeste bjerg paa omkring 4101 meter. Vi var alle forholdsvis afslappet ved at skulle paa den her tur og foelte lidt at bestigningen ville blive piece of cake, da vi rimelig meget alle var overlevet jungletrekking-hell og fordi at bjergbestigningen trods alt ikke varede mere end 2 hele dage. Meeen, vi blev klogere.
Vi lagde dejligt og let ud med at blive koert til foden af bjerget og blive indlogeret paa et meget laekkert hotel (vi er vandt til liggeunderlag og hostels med karkelakker og rotter som naboer, saa der skal ikke meget til at imponere) hvor vi skulle overnatte til morgenen efter hvor vi skulle igang.
Foerste dag skulle vi gaa smaa 7 km opad til en "midterstation" hvor vi her skulle overnatte til kl. 02.00 og derefter videre op, saa vi kunne se solopgangen fra toppen. Vi skulle derfor, foerste dag, ende i en hoejde paa omkring de 2900 meter, saa ja, det gik meget opad de 7 km. Vi svedte alle som smaa svin, saa det gjorde egentlig ikke noget at det blev noget koeligere jo hoejere op vi kom. Vi var blevet advaret om at vi skulle gaa i 5-6 timer, men mange af os naede op til midterstationen indenfor 3,5 time, saa guiderne var lidt imporneret af os og udbroed flere gange "ohr, you guys are so fast!"..
Paa midterstationen skulle vi ellers bare vente, spise aftensmad, se den smukkeste solnedgang og saa tidligt i seng saa vi var "friske" til at staa op kl. 02. Der var moeg koldt og fugtigt, saa vi var alle pakket godt ind da vi lagde os til at sove paa bittesmaa vaerelser, hvor der kun liiige var plads til 2 koejesenge.
Igen af os fik sovet saa meget den nat fordi 1 der var koldt og fugtigt, 2 vi gik i seng kl. 20 hvor man overhovedet ikke var traet og 3 fordi kinesere aabenbart skal larme sygt meget. Saa da vaekkeuret ringede kl. 02, var vi vidst alle ok traette og tanken om at skulle klatre 1200 meter opad paa 2 km, var ikke liiiige det vi magtede alleremest. Men op skulle vi trods regn, moerke, blaest og 7 grader.
Noej hvor var det haardt at gaa/klatre saa meget op! Foerst var det egentlig let nok, da man skulle op af nogen trappeligende ting, men da vi kom til rebet blev det en anden sag. Adrenalinen pumpede fuldstaendig, da man skulle katre op ad rebet og jeg forstaar pludselig godt hvorfor at man skulle signere sit liv vaek inden man besteg bjerget! Det var sindssygt vildt, og ogsaa riiimelig skraemende, at klatre op i komplet moerke, regn, blaest (der fik luften til at foele som minus 15 grader) og moerke! Det eneste man kunne se, var lige foran sig og en slange af pandelamper bag en. Der var ogsaa flere der fik hoejdesyge og blev rigtig daarlige paa vej op, saa man kunne ogsaa se en del stillestaende pandelamper.
Da vi endelige kom op til toppen fik vi en kedelig nyhed. Foerst og fremmest fik vi at vide, at vi havde vaeret alt for hurtige. Der var en time til at solen stod op, saa det eneste vi havde at lave var at sidde sammenklemt blandt rotter (ingen ved hvad de lavede deroppe) og saa bare vente....
Noej, hvor var det iskoldt. Tror aldrig at jeg har frosset saa meget i hele mit liv!
Efter et kvarter var folk begyndt at overveje at gaa ned og da guiden fortalte os at vi ikke ville se nogen solopgang pga. vejret, gik der ikke mange sekunder foerend at vi alle var paa vej ned igen. Turen nedad bjerget var dog noget bedre, hvilket nok havde noget at goere med at det blev lyst og en smule varmere. Saa det var faktisk en moeg smuk tur ned og fordi vi havde set den smukkeste solnedgang aftenen iden, gjorde det ikke meget at vi ikke havde faaet set solopgangen - den maa vi have tilgode.
Kl. 12 kom vi ned til bunden og saa gik turen ellers hjemad mod vores elskede hostel "Lavender Logde".
Noej hvor var vi traette i skinkerne og noej hvor var de moeg oemme de efterfoelgende dage! Godt at 1 times massage ikke koster mere end 60 kr. hernede. :-)

Efter et par restdays og en study-dag (vi skulle laese til vores dykkercertifikat), gik turen til Palau Gaya, som er en lille dykkeroe/bountyoe udenfor Borneo. Her skulle vi bo og campere i et stort telt, med junglelyde som godnatmusik, de naeste 6 dage imens at vi tog vores dykkercertifikat. En rigtig laekker oe, hvor vandet er krystalblaat og alt bare ligner noget taget ud af et postkort - isaer solnedgangen. Saa der var ikke meget at klage over det paa naer de 582347910 mio myg, der gik amoke om aftenen og natten og gennemstak en! 50 myggestik blev det til paa en nat, saa ikke daarligt af myggene.... hmmm.. Men godt at de i Malaysia har tilladelse til at saelge noget virkelig giftigt myggespray! Jay :-)
Men her paa oen skulle vi ellers bare dykke, laese (vi skulle igennem 250 sider) lave dykkeroevelser indtil vi efter 5 dage alle bestod den endelige eksamen og kunne kalde os selv for dykkere. Og noej hvor er det fedt at dykke og befinde sig 18 meter under havets overflade! Det er lige saa fedt, som jeg havde forventet og turde haabe paa, saa jeg er langt fra skuffet. Kan slet ikke vente med at komme ud igen, forhaabenlig paa Bali eller Filippinerne (hvis jeg altsaa ender her). Nu skal det certifikat bare bruges! :-)

Vi kom hjem fra oen i gaar og havde lige dagen til at slappe af, inden vi i morges skulle op kl. 05.00 for at skulle paa riverrafting. Og nej, det var ikke fordi vi skulle paa morgenrafting, at vi skulle afsted saa tidligt, men paa grund af lang rejsetid med bumletog der max koerte 40 km/t gennem junglen. Det var faktisk en sjov oplevelse, at skulle koere i tog med de lokale i et oldgammelt tog, som baade tilboed massage i numsen og sauna undervejs. Vi var blevet advaret mod, at mange af de lokale nok havde husdyr, dvs. hoens, med i toget, men vi sad "desvaerre" ikke i kupe med nogle af dem. Det var dog sjovt at se hvordan de lokale naermest bare hoppede af toget undervejs for at komme hen til deres hus i junglen. Men der var ogsaa rig mulighed for det, da doeren ikke blev lukket. Saa var der ogsaa plads til lidt flere som kunne haenge udenpaa toget, nu hvor det var proppet. Det stresser de ikke med :-)
Men efter 5 timer ankom vi til riverraftingen og efter en kort briefing skulle vi ud paa vandet. Det var en sjovt tur og vi blev ogsaa alle gennembloedte og nogle roeg i vandet, men turen var ikke saa vild igen - desvaerre. Men sjovt var det og om ikke andet, var det en oplevelse selve turen derud til stedet. :-)

Nu skal vi snart igen paa jungletur og opleve smaa abe-bambamer inden turen snart gaar til Java. Saa det bliver forhaabenlig godt og der skulle efter sigende ikke vaere saa mange igler. Thank god for det..... :-)