Profile
Blog
Photos
Videos
Kufferten er pakket, de sidste farvelknus er blevet uddelt og jeg er nu klar til, sammen med 26 andre rejsehungrende unge danskere, at indtage Australien.
Programmet er allerede fra starten spækket med oplevelser og en 16-dages intro-/rundtur med koalabjørne, kameler, fantastiske naturfænomener og overnatning ved Ayers Rock i "The Outback", udgør blot en brøkdel af disse!
Forventningerne er fra starten høje, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at de nok skal blive indfriet - og måske endda også overgået ?
Efter den omtalte 16-dages rundtur , slår vi os ned i den lille, efter sigende, carmerende surferby Byron Bay, som er beliggende på Australiens østkyst. Her skal vi de næste 2½ måned, indlogeres på et vandrehjem, der er placeret blot 200 meter fra stranden, så Stillehavet er praktisk talt vores nabo - det kan man da kalde lækkert!
Det er også i Byron Bay at undervisningen finder sted (det er jo trods alt en højSKOLE!), men med fag som australsk kultur og historie, projektstyring og teambuilding samt kommunikation og personlig udvikling, er det ikke skolefag, som vi kender dem - og gudskelov for det!
I morgen middag drager jeg, sammen med nogle piger fra holdet, til København, hvor vi skal bo på hotel til torsdag morgen. Torsdag klokken 11.30 er der så afgang fra Kastrup mod Singapore, hvor vi mellemlander, og så er eventyret ellers skudt i gang!
Jeg glæder mig helt ekstremt meget til at komme afsted, men ved også at det til tider vil blive hårdt og at savnet til Danmark, og til alle jer derude, vil blive stort, men lige nu er forventningens glæde dog størst, og lad os da håbe det fortsætter sådan størstedelen af tiden.
Vi skrives ved, når jeg befinder mig på den anden side af jorden.
Wish me luck..
Katrine
- comments