Friuge i Monteverde og Arenal

kl. 07 tog vi afsted fra coco i en stor bus hele holdet og therese og ankom til Monteverde by kl. ca. 11. vi skulle bo 3 og 3, og jeg fik vaerelse sammen med stine og min gamle roomie Eva.. der var en helt anden temp. end i coco - meget koldere og friskere luft. men vi havde taget alt varmt toej med vi havde - hvilket vi sandelig ogsaa fik brug for. til frokost var vi alle samlet paa en restaurant i byen og kl 14 var foerste tur! Canopy(svaevebaner) over regnskoven. vi var lidt spaendte da nogen havde meget hoejdeskraek og det hoejeste sted var 250 m over jorden.

Vi fik spaendt en hjelm paa hovedet og seletoej om kroppen, og saa var det ellers op i traetoppene. Her blev vores seletoej spaendt fast om linen (vi koerte en og en), saa man sad fast i to snore om livet, og saa skulle man selv holde fat og proeve at sidde selv i luften og saa fik man et skub. Der var 13 liner i alt med platforme imellem sig oppe i traerne. Den hoejeste og laengste line var 250 meter oppe og 1 km lang, og hvis man gaar i staa halvvejs maa man selv soerge for at traekke sig i frem med haandkraft. Der var den flotteste udsigt deroppe fra, og jeg kunne godt goere det igen! "Desvaerre" tror jeg ogsaa at den oplevelse var en af de bedste man kan finde, saa de fleste andre steder med canopies doer nok lidt i sammenligning med det rush man har faaet af at svaeve 250 meter oppe i luften. Det var en saerlig oplevelse, og dem som ikke selv turde at koere afsted paa linen, kunne faa en "taxa" med. dvs en af guiderne spaender sig paa en og styrer turen. Jeg var foerst lidt bange for de der hoejder, og formaaede ogsaa at smure rundt midt ude paa linen - lidt nervepirrende - men efter to ture fik jeg godt styr paa det og noed det i fulde drag. fantastisk eftermiddag! Da vi var faerdige med de 13 ture kunne vi proeve en Tarzan Swing, hvor man fik sit seletoej sat fast til en snor saa man skulle traede ud i den blaa luft fra 8 meters hoejde, og saa blev man ellers gynget ud over en kaempe skraent i regnskoven. En slags kombineret gynge og frit fald. jeg var nr. 3 i koen, og var faktisk rigtig bange, da jeg ikke er meget for at skulle NED af. at flyve over regnskoven var noget helt andet. da jeg stod og saa dem aabne laagen til dern foerste som skulle kaste sig ned, begyndte det sgu at goere lidt ondt i maven, og pludselig stod jeg med taare i oejnene. drengene var saadan "du skal abre goere det katja", men da de saa jeg faktisk graed lidt, gik de foran mig og beroligede mig. da jeg blev skubbet ud over gik der nok 1 sekundt hvor jeg intet sagde og SAA kom mit dybe skrig, hele vejen i gyngen. jeg rystede helt bagefter, men efter 5 min synes jeg det var virkelig vildt og fedt - isaer det at jeg faktisk havde gjort det var jeg ret stolt over! vi faar virkelig overskridt nogle graenser paa denne tur :-)

Om soendagen, den anden dag I Monteverde var vi paa guided tur i regnskoven om formiddagen i 3 timer, og om eftermiddagen var jeg med nogle af de andre henne og se slanger og krybdyr, som i kan se i mit album. Jeg oplevede deres camouflageevner first hand, da jeg stillede mig halvanden centimeter fra glasset for at se hvad der gemte sig derinde, og tre sekunder senere skrigende sprang to meter tilbage fordi det groenne lige foran mig, som jeg troede var en groen gren, kiggede tilbage paa mig. det var en rigtig sjov oplevelse at faa lov til at holde tudsen og skilpaden og se slangerne blive fodret - lidt med en blandet foelelse, da det var rigtig klamt og meget fascinerende. mit album siger vidst det meste om den tur! Mandag skulle vi til vulkanen Arenal, og for at komme derhen skulle vi koere i bus i halvanden time, og ride i 3 timer. De dyr var lidt ustabile og man ved aldrig hvad de finder paa naeste gang! Heldigvis fik begynderne nogle dejligt langsomme heste, og jeg var paa mellemholdet da jeg har proevet at ride foer. jeg var meget heldig at faa en super god hest, der hverken ville gallopere hele tiden, blev sur paa de andre heste eller i det hele taget var utilregnelig - det var der nogen som fik. man fik simpelthen saa ondt i numsen og benene efter de 3 timer, og vi gik alle som om vi havde skidt i bukserne. OG jeg fik provet at gallopere lidt, for foerste gang i mit liv. meget stolt:-D Efter de tre timer til hest skulle vi sejle i tyve minutter med udsigt til vulkanen. Kun 6 % af de turister der besoeger Arenal ser vulkanen helt klart som vi gjorde den dag. Eller ser den naesten altid daekket af skyer og taage, hvilket den ogsaa var dagen efter. Vi boede paa Los Lagos, det vildeste luksus resort hvor man skulle ringe efter en minibus hvis man skulle fra sit vaerelse og til restauranten/receptionen/de varme kilder/i poolen/sommerfuglehaven etc. Kaempe omraade og SAA laekkert. Efter velourhelvede i Monteverde var Los Lagos lige det vi traengte til. Louise og jeg startede bare lige med et lille uheld i den store rutchebane (som i ogsaa kan se lidt af i mit album, af louises hoved) da vi koerte sammen og fik en masse vand i hovedet, saa vi intet kunne se. til sidst var der en moerk tunnel, hvort vi blev banket lidt rundt og slog vores hoveder haardt ind i kanten lige inden vi blev kastet ned i vandet. Stefan saa hurtigt at der var noget galt med louise, saa de hev hende op, og da jeg var blevet hjulpet op, fordi vi havde ondt i hovedet, havde louise en KAEMPE bule, det lignede et halvt aeble som sad under huden i venstre side af panden. vi fik tilkaldt hjaelp og therese kom, og hun kom paa hospitalet. der var saa heldigvis ikke sket noget alvorligt med hendes hovede, og hun fik et stort skannings billede med hjem af alle sider af hendes hjerne/hoved. hun fik ogsaa afvide at der nok vil gaa mange uger foer hendes bule falder. jeg var lidt slaaet ud bagefter, da jeg taenkte, at det lige saa godt kunne have vaeret mig - jeg var bare heldig kun at faa en lille bule i siden:-)
Tirsdag var jeg ude med de fleste fra holdet for at rapelle (klatre) ned af klipper og vandfald. de andre paa holdet tog paa vulkantur. vi fik alt vores grej paa og blev kastet haardt ud i den forste tur, ud af 13, som var den stoerste klippe, her skulle vi ned af 61m vaeg som baade var vandfald og klippe. naar det var ens tur skulle man helde sig ud over klippen (SAA skraemmende) og saa glide sig selv ned ved hele tiden at slippe lidt paa rebet. det var ret svaert i starten, da man hele tiden sad lidt fast og ikke kunne tage saa store hop ned af vaeggen - efterfoelgende blev vi alle ret gode og noget vaavede! vi har faaet billeder pa en CD, saa der er desvaerre ikke noget at vise lige pt.. det gik meget hurtigt, da det ikke tager lang tid at komme ned af hver vaeg - men super flot og fed oplevelse da vi fulgte vandfaldet hele vejen ned naesten, og vi skulle rapelle ned af mange forskellige klipper og vilde vandfald, hvor det piskede ned i hovedet paa en..tirsdag aften var vi hjemme og skulle bare have en fed sidste bytur i vores elskede coco. det var meget underligt at vi skulle til at rejse. de 5 uger gik simpelthen alt for hurtigt.
Onsdag var vores sidste dag i Coco, og den blev brugt paa at have toemmermaend, pakke taske, gaa i Auto Mercado (vores hoejt elskede supermarked, som havde den bedste aircondition) og en tur i poolen.
Nu er det slut med pura vida, men til gengaeld skulle "mañana mañana" (imorgen imorgen) vaere det nye pura i Mexico!