Fra skod-agtigt lortevaerelse til Starbucks Frappo's.

Kaere allesammen. Saa er vi kommet frem til Kota Kinabalu paa Borneo.

Flyveturen var piece of cake efter alle de lange busture vi har vaeret udsat for, men helt smertefrit var det altsaa heller ikke. Vi var forberedte paa at vi skulle betale 25 dollars for "overstay" fordi vores visum var overskredet med 5 dage. Hvad vi ikke vidste var at man ogsaa skulle betale 25 dollars i lufthavnsskat! Vibetalte hvad vi troede var de 5 dages visum, og da vi saa kom til security tjekket sagde de ligepludselig at vi skulle betale 25 dollars mere. Vi proevede at forklare at det havde vi altsaa betalt, hvilket resulterede i at de tilsyneladende troede at vi bare proevede at slippe for at betale. Katinka blev viftet af med "Don't want to talk to you anymore, go over there!" hvilket gjorde hende tomatroed I ansigtet af bar raserri. Den anden mand vi snakkede med forklarede os saa at det var lufthavnsskat, og at vi ikke kunne betale med kort. Vi havde ingen kontanter saa vi maatte igennem securityen og ind og finde en haeveaftomat. Vi kom dog ikke saerlig langt eftersom a t security maendene insisterede paa at Katinka havde en saks i tasken. (Hvilket hun adskillige gange proevede at forklare IKKE var tilfaeldet.) Efter at hendes taske var koert igennem roengten maskinen 8 GANGE, kom de frem til "aah okay, it's a FLASHLIGHT!" De sorgede selvfoelgelig for at toemme den for batterier, som vi jo allesammen ved er decideret farlige! Alt imens Katinka var oppe i det roede felt af irritatioen og frustration kom den anden mand gaaende, tog fat i Katrines arm og sagde "I will escort to the ATM" og TRAK hende hele vejen igennem lufthavnen! Aldrig er vi blevet behandlet saa daarligt i en lufthavn og vi gik totalt pissed off over til en cafe og koebte croissanter. Her kom vi til at lukke vores arrighed ud over ekspedienterne som bare var et glimrende eksempel paa hvorfor problemet opstod i det hele taget: elendig kommunikation og manlende evne til at snakke engelsk!!

Naah, nok om det. Efter en mellemlanding i Kuala Lumpur naaede vi frem til Kota Kinabalu hvor vi blev hentet af 2 flinke maend fra vores hotel. Vi skulle bo paa et dorm der hedder "Borneo Global Backpackers". Vi havde rigtig store forventninger til dette sted, men blev aerlig talt lidt skuffede. Vi troede vi skulle vaere i en stor sovesal med en masse soede mennesker, men endte i et 6 kvadratmeter stort indelukket klamt vaerelse UDEN nogle soede mennesker. (udover os selv selvfoelgelig.) Der var ingen vinduer, sengene var polstret med klipper og store sten, og der stank af muggen R**. Det vaerste ved det hele var at det var dyrt, men det billigeste vi kunne finde nogle steder. Vi overlevede dog foerste nat og dagen efter gik vi med rank ryg ud for at kigge paa byen. For foerste gang nogen sinde for vi for alvor vild, hvilket ikke var Katrines, men Google Maps skyld. Vi endte ved en masse store hovedveje med nogle enkle traeer og graesplaener, og mens Katrine desperat vendte og drejede kortet og proevede at faa virkeligheden og kortet til at passe sammen, havde Katinka slet ikke fattet af vi var faret vild og gik med surmule og taenkte "nejnejnej, er det her centrum?????!!!!!!"

Det viste sig at centrum var intet mindre end fantastisk, og 100 procent alt besvaeret vaerd! Gaderne var rene og der var ingen enerhverende tuktuk maend hvilket betoed at man kunne gaa i fred! Der var intet traffikkaos, og man kunne krydse en gade uden at frygte for sit liv. Der var Starbucks, McDonalds og andre kendte maerker. Med andre ord: Vi var kommet til en RIGTIG by! Vores foerste rigtige dag blev brugt paa at se byen plus en tur i biffen hvor vi saa Pirates of The Carribean 4. Om aftenen koebte vi salat paa McDolands (:P) og spiste paa havnen med en fantastisk solnedgang bag os.

Dag nummer 2 blev brugt paa riverrafting. Vi havde forberedt os paa en rigtig vild tur, men det viste sig at det slet ikke var saa voldsomt. Det var skide skaegt alligevel og vi havde nogle rigtig fede guider. Raftingen endte med at blive en endeloes vandkamp, og "hvem kan smide hvem i vandet"-leg, hvilket faktisk var rigtig morsomt!
Nu er vores tid i Kota Kinabalu ved at rinde ud, men vi har allerede aftalt at komme forbi dette dejlige sted paa tilbagevejen. Nu staar den paa Jungletur i Sandakan hvilket vi begge to glaeder os sindssygt meget til.

Nok for denne gang. Storbys-kaerlighed fra de rejsende <3