Hej Alle (der tages forbehold for dårligt dansk og stavefejl, men det går hutigt)

Her en lidt forsinket fortælling om min tur til Malaysias Tioman Island.

Først lidt om øen - Den ligger ca. 1.5 time fra Malaysias kyst. Øen har 4-5 "byer" man kan bo i - vi boede i den nordligste og mindste by der faktisk nærmest bare var to forskellige enklaver af hytter til turister plus nogle spisesteder og dykker-forretninger. Det var helt vildt hyggeligt.

Holdet der tog afsted bestod af Charlotte fra min klasse i Danmark, og Benedikte min roomate hendes veninde Thea (som var på besøg før hun skulle til Hong Kong og studere) og jeg selv. På Tioman sluttede vi os til en større gruppe, med bl.a. 3 andre danskere (Kristian, Line og Rasmus), 1 amerikaner, 1 canadier, 3 portugisere, nogle tyskere, schweizere og østrigere. Tror ca. vi var 20-25 fra SMU i alt.

Vi startede turen torsdag aften efter endt skoleuge. Vi havde besluttet at starte turen torsdag aften, således at vi ville være fremme tidligt fredag, for at få mere ud af turen. Turen gik med bus til grænsen, hvor man kommer til den malaysiske grænseby Johor Bahru (JB kalder de den). Her løb vi på første problem! Jeg havde sammen med alle de andre været til fest aftenen før, men havde glemt min pung i Kristians taske. Jeg tænkte at det imidlertid ikke betød noget, for Kristian skulle også til Tioman (dog Torsdag morgen) så min pung ville være der når vi kom frem... De hele var også fint.... bortset fra at jeg ikke måtte komme ud af landet ved grænsen fordi mit Student-PASS lå i pungen! Efter lang tids diskussion, hvor jeg havde oplyst mit Singapore CPR-nummer fik jeg lov at gå over grænsen, men de ville ikke give mig et stempel, der viste at jeg var taget lovligt ud! - Således var det ikke sikkert Malayserne ville lukke mig ind - og ganske rigtigt blev jeg afvist at komme ind i landet! - Og hvad gør man så fanget i ingenmandsland? - Jo man er UFATTELIGT lykkelig over at man har taget to danske blondiner, med deres papirer i orden, med! Benedikt, Charlotte og jeg talte for vores syge mor som aldrig før - og efter tekniske undersøgelser af ægtheden af mit pas, fik jeg endelig lov til at komme ind - tror (helt alvorligt og uden noget fis) at jeg er den første der nogensinde har fået lov til det!

Endelig kunne turen gå videre. Vi fik fat i en taxa og påbegyndte den to timer lange køretur til Mersing, der er den havneby hvorfra man sejler til Tioman Island. Taxaturen var dyr - for de to timers kørsel måtte vi af med 225 danske kroner!!! Jeg kunne med held være nået fra Rådhuspladsen og til farmor og farfar for de penge i DK. Men taxa-manden var lykkelig - og ret morsom faktisk:-)

Da vi kom til Mersing kl. 2 om natten, var det idt svært at finde noget der havde åbent, men det lykkedes til sidst - det var en noget speciel oplevelse, men for 50 dkr. fik vi alle en seng for natten i samme værelse - de tre piger ville sove i samme værelse som mig, selvom jeg har prøvet at forklare dem at de faktisk er dobbelt så store som alle malaysiske mænd (de er virkeligt små - ligesom inderne), men de ville ikke høre, så de sov tre i én seng, og så bredte jeg mig i den anden:-)

Efter 4-5 timers velfortjent søvn stod vi op for at tage den første færge til Tioman. Sejlturen gik fint, og kl. 10 lokal tid var vi fremme. Det var en virkelig flot ø. Vi fandt hurtigt de andre danskere, tords vi ikke kunne kommunikere med dem over telefon, for byen var virkelig lille - det var faktisk kun en strand. Vi besluttede hurtigt at vi skulle ud og snorkle den dag. Vi fik samlet 11 mennesker der ville med, så vi bestilte en hel båd, der så ville tage os rundt til 3 forskellige steder med koraler. Som billederne afslører var det virkelig flot!!!

Efter endt eventyr var vi virkelig trætte (og forbrændte), så vi tog os alle en skraber. Herefter havde vi arrangeret et stort bord på en af strand-restauranterne, hvor vi samledes ca. 25 mennesker til mad og vin. Det var lokal-fanget fisk og kylling - rigtig lækkert:-) Vi blev godt beduggede som aftenen skred frem, så først gik vi til den lille bar/pub der var i midten af byen, men da den måtte lukke tidligt på natten, da arbejderne skulle have nattero, rykkede vi festen til stranden, hvor der var en lille strand-bar/hytte som viste sig at indeholde en mindre overflod af alkoholiske drikke:-) Det blev en kanon fest med bål på stranden og god musik. Virkeligt hyggeligt! Fik en lang sludder med Charlotte som jeg delte hytte med, inden vi faldt i søvn.

Næste dag gik med at slappe af. Jeg tog fat i læsningen og hyggede mig med det på stranden - de andre mente at jeg måtte være født med en hjernebødning eller noget, men jeg er nærmest helt seriøs hernede ( det tænder mig lidt at de lokale hader udvekslingsstuderende, fordi vi har ry for at være dovne og ikke lave noget - så har besluttet mig for at vise dem anderledes:-)). Mens jeg var seriøs og læste var der nogen der tog på jungle-trek til nabo-stranden. De havde vidst en rigtig god tur. Aftenen gik med fællesspisning igen, men ingen druk til mig, da jeg gerne ville læse lidt mere efter maden. Så min aften sluttede på verandaen til hytten, med en god artikel om forskellige demokratiske systemer;-)

Vi tog afsted tidligt søndag morgen, da der ikke var plads på færgen senere på dagen. Vi havde noget besvær med at finde en taxa tilbage til grænsen og JB, da vi var 5 mand hjem. Det endte med at vi måtte tage to taxaer, så det blev lidt dyrt - ca. 100 dkr. pr. mand:-)

Vi kom til JB omkring frokosttid så vi fandt hurtigt en sushi-bar i det center hvor vi blev sat af! (For vi havde jo en hel dag til shopping i Malaysia) Det var den bedste sushi vi havde fået til dato. Shoppingen tog en smule overhånd fra mig og Kristians side... vi købte halvdelen af centeret inkl. 4 par sko hver, bukser, en del t-shirts, ny pung, tørklæde, bælte, seler osv. Alt tøjet og skoene var super-fedt og vi endte med at bruge ca. 700 dkr. hver:-) At der er mennesker der kan tjene til dagen og vejen til de sindsygt lave priser det fatter man jo ikke!!! Det var i hvert fald "value for money buys".

Sidst på dagen skulle vi hjem og - SURPRISE SURPRICE - Kasper havde søreme slet ikke sit Student-PASS i sin pung alligevel!!! - Og så er det FULDSTÆNDIG UMULIGT at komme ind i Singapore!!! Der er ike noget at gøre! - Så vi havde fået fat i mine roomates der heldigvis stadig var i Singapore, og så måtte de tage til grænsen (godt det er et meget lille land:-)) hvorefter Kristian måtte løbe over grænsen hente mit Student-PASS, tilbage til Malaysia give mig det, hvorefter vi begge kunne komme ind i Singapore igen - grænsevagterne gloede noget over hele situationen - især fordi vi lignede nogen der importerede halvdelen af Malaysias tøj-produktion! Men det lykkedes - og så var det bare at tage bussen hjem til byen og komme i seng, så man var klar til skole mandag morgen 8.30:-)

Det var en super-god og sjov tur, hvor vi fik prøvet lidt af hvert:-)