Profile
Blog
Photos
Videos
Outback safari
24/11 - 29/11-2010
Outback safari, det er for fedt!Vi blev hentet tidlig onsdag morgen ved vores pickup point. Da bussen kom troede vi lidt det var en joke. Det var en gammel spand med Plads til 24 personer, men så skulle man virkelig også side tæt. Der var ingen benplads, men tilgengæld god aircondition. Det blev dog hurtig klart at vi kun var 6 der skulle med, så det viste sig at der var rigtig god plads.På første dagen kørte vi ca. 4 timer ud til en by kaldt Quarn. Quarn er en rigtig lille "Western by", som ligger isoleret flere timers kørsel fra nærmeste naboby. Der er optaget flere westernfilm i Quarn og omegn.Efter indkvartering på et lille hostel, kørte vi lidt uden for byen for at se Wallabies (minder meget om en kænguru bare mindre). Vi så et par stykker, men vi så også rigtige kænguruer. På vejen hjem blev vi sat af ved den lokale pub, hvor vi fik et par øl inden aftensmaden.Efter aftensmaden hyggede vi med lidt vin og lærte hinanden bedrer at kende.
På Dag to kørte vi rundt i Flinders rangers nationalpark. Vi startede med at se nogle ruiner af en gammel aboriginal boplads. Herefter kørte vi videre for at se flere hundrede år gamle symboler, der er tegnet på klippevægge af aboriginals. I nationalparken er dermassevis af bjerge. Vi kørte gennem et område med500.000.000 år gamle limesten. Det var total underligt at stå i sådanne omgivelser. Man kunne ligefrem forestille sig hvordan dinosaurne har løbet rundt i dette område for milloner af år siden. At stå der i 40 graders varme med solen bagende direkte ned fra en skyfri himmel og med udsigten til noget taget direkte ud af Jurassic Park, det gør ligefrem en helt høj.Vi stoppede ved flere udkingspunkter, udsigten kan ikke beskrives, måske man kan fornemme det lidt på nogle af billederne. Sidst på eftermiddagen blev vi igen sat af ved puben i Quarn inden vi skulle spise. Denne aften stod den på BBQ. Vi smagte kænguru, buffalo og kamel kød. Vi burde være gået tidlig i seng, for næste dag kørte bussen kl 04.00, men det belv alligevel midnat inden vi nåede så langt.
Dag 3 startede meget tidlig. Efter kun 3,5 times søvn ringede vækkeuret Kl 03.25. men heldigvis skulle vi bare lige have lidt at spise, inden vi kunne sove videre inde i bussen. Det vil sige at Kasper kunne sove, men det kunne jeg ikke. Tilgengæld så jeg den flotteste solopgang. Jeg har set mange solopgange og endnu flere solnedgange, men jeg tror faktisk aldrig jeg har set en flottere end denne. Vi skulle køre langt denne dag nemlig 800 km. Vi stoppede ved en stor saltsø. Det så lidt vild ud. Bare et kæmpe hvidt område så langt man kunne se . Midt på eftermiddagen ankom vi til minebyen coober Pedy. Omkring en halv time inden vi ankom til byen begyndte der lige så stille at dukke jordbunker op på begge sider af vejen. Der blev flere og flere, de sidste kilometer inden byen, kunne man ikke se andet end disse jordbunker. Ved hver jordbunke har der været en mine. Det er enormt. Man finder opal sten her. Byen har omkring 3500 indbyggere, men næsten ingen huse. De lokale bor simpelthen "underground" i bjergene. Når man kigger på en bjergside er der er flydt med paraboler og antender, der stikker mange ventilationsrør op og man kan se døre i klippevæggen. Da vi første gang hørte at de boede i bjergene syntes det helt surealistisk at man i det 21. århundrede stadig bor i en form for jordhule. Men da vi først så hvordan sådan en bolig ser ud, gav det mere mening. Det er som et helt normalt hus. Det er ofte en gammel mine man bruger. Der er flere rum i huset. Væggene er selvfølgelig klippevæg, men der er trægulv, malerier på væggene, tv, køkken, toilet, elektrisitet, ja alt hvad man normalt har i et hus. Den eneste forskel er, at der ingen vinduer er. Når lampen slukkes er der kul sort og man kan ikke høre en eneste lyd ude fra. Om eftermiddagen så vi nogle kænguruunger blive fodret. Der var nogle på omkring 3 år, men ikke højere end et barn på 12 år. Det var sjovt at se, men det var en helt lille kænguru der tog alles opmærksomhed. Den var omkring 6 måneder gammel og på størrelse med et spædbarn. Den var ved at lære at holde balancen på to ben, så efter fodringen skulle den lige tage et par hop . Det så meget sjov ud og det minder meget om når en baby skal lære at gå. Efter fodringen kunne man holde den lille kænguru i armene som et lille barn. Den var nuttet og man fik helt lyst til at tage den med sig hjem. Til aften tog hele gruppen ned på den lokale pizzaria for at spise. Det var faktisk god pizza taget i betrakting at vi befinder os midt i en ørken.
Dag 4 Startede også tidlig. Kl 5.00 kørte bussen. Det var den længste dag i bussen. Vi kørte 9 timer inden vi nåede til Ayers Rock. Nu er vi endelig nået til det sted der er hele formålet med denne bustur. Ayers Rock er stor. Men helt ærlig, det er jo bare en sten midt i en ørken. Det er selvfølgelig noget man skal se når man er i Australien, og det er heller ikke noget vi ville have undværet, men det er godt nok lidt overvurderet. Vi så solnedgangen inden aftensmaden også kaldet det store cirkus, fordi der er så mange mennesker. Ja mennersker var der nok af. Vi var blevet fortalt at det ville være rigtig flot. Det var flot, men det levede alligevel ikke helt op til forventningerne. Om aftenen var der bål, og vi sov under åben himmel. Det skal måske lige nævnes at det centrale Australien normalt bliver kaldt for the Red Centre. Men da der for 2. år i rap er blevet slået nedbørsrekord er der nu grønt græs over det hele. I folkemunde er der nu tale om the Green Centre.
5. dagen startede vi med at se solopgangangen ved Ayers Rock. Der er lige blevet bygget en platform og toiletbygninger for 24 millioner dollars. Det er fine faciliteter, men igen det er altså overvurderet at se solopgang her. Det der er skulle være så flot er, at stenen skifter farve under solopgang og solnedgang. Den skifter farve ja, men vi har altså set det bedrer andre stedder! Efter solopgangen gik vi rundt om Ayers Rock. Det er en lille gåtur på 10 km. Der var mange steder man ikke måtte tage billeder pga. stenen er hellig land for Aboriginals. Det er en flot gåtur og vi så 5 dingoer (vilde hunde) jage kaniner. Efter gåturen kørte vi videre til Kings canyon. I Kings Canyon er der et resort med pool. Vi havde hele eftermiddagen til bare at slappe af. Om aftenen hyggede vi ved bålet. Det var den sidste aften og vi kendte efterhånden også hinanden rimelig godt. Vi legede et par leje og fortalte røverhistorier, inden vi igen sov under åben himmel. Atraktionen i Kings Canyon er nogle bjerge med en kæmpe kløft. Den sidste dag gik vi en tur sammen med vores guide Ben i bjergene. Han ved rigtig meget om naturen, og han var god til at fortælle. Det var en rigtig flot tur og nok også det flotteste denne bustur havde at byde på. Nu var enden snart nået og vi havde kun 4 timer tilbage i bussen inden vi ankom til Alice Springs. Efter vores inkvartering på vores hostel skulle vi mødes med de andre fra turen på en lokal pub. Her hyggede vi os hele aftenen og næste dag fløj vi til Cairns. Det var en rigtig god tur. 6 dage var lige til pas og vi var helige med vores gode guide. De andre i gruppen var noget ældre end os, men folk på 30 kan altså også give den gas.
Skrevet af Laurits
- comments