Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Sydney skulle vi paa en lang bustur helt op til Byron Bay - den tog 15 timer. Vi havde ikke bestilt et hostel, og klokken var 22, da vi ankom. Vi havde udset os et hostel, inden vi kom, men receptionen var lukket, og vi havde forinden joket med, at hvis alt var lukket, saa maatte vi sove paa stranden, saa vi blev lidt bekymrede. Heldigvis gik der en medarbejder inde i receptionen, som var soed at lukke os ind. Senere fortalte han os, at vi var skyld i, at han skulle taelle hele kassen om. ;) Efter den lange bustur var vi temmelig traette, saa vi ville bare gerne ind at sove, MEN hvad vi ikke vidste var, at vi skulle dele en lejlighed med 6 andre. Pga. paasken var alt booket, og det endte med, at vi hver dag skulle skifte vaerelse - og rumboerne blev vaerrere for hver flytning, men vi overlevede med noed og naeppe!
Den foerste dag i Byron Bay saa vi byen og var en lille tur paa stranden. Umiddelbart sagde byen os ikke saa meget, da den for os mindede om Sunny Beach (Hovedsageligt en festby). Om aftenen traengte vi til hjemmelavet mad, da vi indtil videre havde spist ude hver dag. Vi koebte foraarsloeg, poelser og spaghetti, og vi begyndte at kokkerere - dog uden held; vi kunne ikke faa komfuret til at virke, saa det eneste vellykkede var de hakkede foraarsloeg. Vi endte derfor med at koebe en kebab og puttede foraarsloegene derpaa. Senere saa vi vores rumbo staa og kokkerere i koekkenet, hvor alt fungerede. Er det ikke bare typisk os!? Vi sluttede aften af med en bytur med vores rumboer paa en hyggelig pub med livemusik. :)
Vi havde hjemmefra bestemt, at vi skulle surfe i Byron Bay, og nu var dagen kommet. Efter en stresset start paa dagen, da vi skulle flytte vaerelse, skulle vi moede op udenfor vores hostel, hvor vi ville blive hentet af surferskolen. Efter at have ventet i et stykke tid begyndte vi at undre os over, hvor de blev af, men pludselig kom der en stor bil koerende med surfboards, og chauffoeren vinkede til os, som om at bilen bagved ville koere os ud til stranden. Paa bilen stod der "Pegasus", og manden i bilen gjorde tegn til, at vi skulle hoppe ind, og det gjorde vi saa. Paa turen synes Karen, at hun hoerer manden sige noget med horseriding til et andet par, som var med i bilen, hvortil Thea svarer: det er bare noget du bilder dig ind. Men paa hele turen joker vi med, at det kunne vaere sjovt, hvis vi endte paa en hest i stedet for et surfboard. Turen er rimelig lang, og vi kan ikke se nogen strand og undrer os, men vi taenker ikke videre over det. Pludselig koerer vi ind paa en gaardsplads med heste, og det andet par stiger ud, mens vi bliver siddende, fordi vi tror, at han vil koere os ud til stranden bagefter. Det er dog ikke tilfaeldet, og tioeren begynder at falde - vi har sat os ind i den forkerte bil (Vi er blevet kidnappet). Rimelig flove kommer vi endelig ud af bilen og gaar langsomt grinende ned mod hestene, hvor vi fortaeller vores bommert. Der er ingen, der vil komme og hente os, saa vi beslutter os for, at nu hvor vi alligevel var der, kunne vi ligesaa godt tage os en bette ridetur. Forinden havde vi snakket om, at vi skulle ud at ride paa heste, da Theas stoerste frygt er at ride paa heste. Og selvfoelgelig faar hun den stoerste hest af dem alle med det ironiske navn Little Jim. Efter rideturen var vi godt oemme bagi!!
Trods vores bommert fik vi rykket vores surferkursus til senere paa dagen, og denne gang fandt vi den rigtige bil trods vores bekymringer. Det viste sig at vaere held i uheld, at vi havde taget den forkerte bil, for vi endte med at faa privatundervisning. Vores instruktoer lignede ham den lyshaarede fra "Dum, dummere" paa en prik, saa vi var lidt skeptiske. Men han kunne da laere os at surfe, og det var mega sjovt. Vi var de nye surfmestre, troede vi ...
Men i Surfers Paradise blev vi klogere. Dagen forinden havde vi vaeret paa stranden, og der havde vi set de enorme boelger, som man kun ser paa film - smaa tsunamier. Trods det valgte vi at bestille surferlektioner, da vi troede, at de ville tage os hen til en strand med mindre boelger. Efter Byron Bay var vi meget optimistiske, da vi havde staaet op paa braettet op til flere gange, saa nu skulle vi virkelig sparke roev i Surfers Paradise. Instruktoererne valgte til vores forbavselse at tage os med ud paa de kaempe boelger, og vi endte med at vaere mere under boelgerne end ovenpaa. Vi var ved at give op, da vi kun var oppe paa braettet et par gange. Flere gange troede vi serioest, at vi skulle drukne. Surfers Paradise er maaske ikke lige stedet for begyndere.
Byen minder meget om Byron Bay - dog er den federe. Mange siger, at det er Australiens Miami. Om aftenen var vi paa pubcrawl, hvor vi besoegte fire forskellige pubs/diskoteker. Aftenen sluttede vi af med en KAEMPE pizza, som alle, der kom forbi os, kommenterede; what a big pizza for two girls, men de skulle bare vide, hvor meget vi plejer at spise.
Vi havde i lang tid undret os over, at der ikke var kommet et paaskeaeg hjemmefra til os, men saa en aften bankede det paa doeren, og hvem kom ind? Det gjorde den lyseroede paaskehare :) Og han havde en kurv med chokoladeaeg i haanden - mums! Vi grinte saa meget, at vi fik selv paaskeharen til at grine ;)
Nu er vi landet i Brisbane, som vi vil ud at udforske ...
- comments