Profile
Blog
Photos
Videos
Naar ens familie ringer til vores hotel i La Paz for at hoere, om vi stadig er i live, saa er det vist tid til at opdatere vores blog. :)
Efter Auckland kom vi til Vancouver, hvor vi havde nogle dejlige dage. Vi boede ved nogle fra Karens familie, og det var rigtig rart at bo hos en familie igen, da vi i lang tid havde vaeret vant til at bo med andre unge. Vi blev opvartet rigtig godt - vi fik endda rugbroed med leverpostej; det var et glaedeligt gensyn! Den foerste dag tog vi bussen ind til Stanley Park, hvor vi lejede en tandemcykel med tilhoerende cykelhjelm. Vi havde altid droemt om at cykle paa en tandemcykel, saa vi satte os godt til rette i troen om, at det var som at cykle paa en almindelig cykel, MEN det var det bestemt ikke. I starten var der megen slinger i valsen, og vi fik mange blikke. Efter problemer i starten fik vi styr paa det, og det gik som smurt. Stanley Park ligger ud til vandet, og det var en rigtig flot tur. Vi troede dog ikke, at vi kunne naa hele vejen rundt, saa vi vendte karretten for at cykle tilbage. Hvad vi ikke vidste var, at vejen var ensrettet, og vi fik en masse sure kommentarer. Saa derfor stod vi af cyklen og begyndte at traekke. Halvdelen af tiden brugte vi altsaa til fods. Det er dog ikke sidste gang, at vi skal cykle paa tandem!
Naeste dag ville vi udforske Vancouver til havs, saa Karin (vores vaert) var rigtig soed at leje en kajak i to timer til os. Trods bekymringer lykkedes det os at komme ud paa vandet - endda uden at falde i. Fra kajakken havde vi en rigtig flot udsigt til de dyre og flotte huse paa toppen af bjergene, som vi aldrig kommer til at eje - med mindre vi faar os en forfremmelse i foetex... ;) I Vancouver fik vi ogsaa shoppet i et kaempe storcenter, hvor vi var taet paa at fare vild - vi kunne ikke finde ud igen, vi var fanget. Men vi blev heldigvis reddet af en kineser paa rulleskoejter, som var ansat til at vise vej. Derudover var vi ogsaa i Science World, hvor vi saa en 3D-film og snoed os adgang til legeland.
Vi brugte samtidig en dag paa Victoria Island, som er en rigtig flot oe. De er kendt for deres mange flotte blomsterparker; vi besoegte ogsaa Butchard Gardens, som er en verdenskendt have. Det er den flotteste have, vi nogensinde har set - moedre; glaed jer til at se de flotte billeder :) I Canada fandt vi dog ud af, at vi havde alt for lidt varmt toej med, for hold op hvor var der koldt i forhold til de varme lande, vi kom fra. Vi ved, hvordan I har det derhjemme mht. vejret. De sidste to dage i Vancouver havde vi raahygge/Karen-bliv-rask-dage. Vi lavede pandekager og saa film - egentlig meget dejligt efter at have lavet noget hver dag i en maaned. Og tro det eller ej vi saa en lille soed kolibri udenfor koekkenvinduet - endda op til flere gange. Og vi saa saamaend ogsaa en vaskebjoern loebe over vejen, da vi koerte mod lufthavnen.
Saa gik turen videre til Los Angeles, hvor vi blev indlogeret paa vel nok det fineste hotel paa turen. Der var en dobbeltseng til os hver og et stort badevaerelse - ikke lige det vi havde regnet med. Den foerste dag tog vi til Santa Monica, som var en lille hyggelig bydel med en masse butikker. Da vi skulle hjem, proevede vi at tage bussen. Vi endte da ogsaa paa den rigtige gade, men nummeret passede ikke helt - vi stod ved nr. 1300, og vores hotel laa paa nr. 9901. Vi troede sagtens, at vi kunne gaa, men efter et kvarter var vi kun naaet til nr. 2000. Vi opgav, og efter lang tid fik vi endelig fat i en taxa, og der fandt vi hurtigt ud af, at vi overhovedet ikke kunne have fundet hjem selv inden midnat. Naeste dag var vi paa sight-seeing. Her saa vi Venice Beach, Rodeo Drive, Beverly Hills - hotellet fra "Pretty Woman", Hollywood, "Walk of Fame" og Farmers Market. Turen sluttede ved Universal Studios, hvor vi tog "behind the scenes". Vi koerte bl.a. paa Wisteria Lane (gaden fra Desperate Housewives) og proevede en masse forlystelser - det var en helt vildt fed oplevelse.
Naeste morgen stod vi tidligt op, for vi skulle paa vores planlagte Suntrek-tur - troede vi. I hallen sad vi og ventede sammen med tre andre, som ogsaa skulle paa Suntrek-tur. Efter en time begyndte vi at ringe rundt, men vi kunne ikke komme i kontakt med nogen. Vi troede, at vi var blevet taget ved naesen, og vi begyndte allerede at snakke om, hvordan vi selv kunne komme rundt fra L.A. til San Francisco. Pludselig kommer der en dame ned i hallen, og hun fortaeller os, at det foerst er naeste dag, at turen starter. Det var saa, fordi de havde beregnet en dag til ankomst - flot! Naa, men en ekstra dag i L.A. goer jo ikke noget, saa vi tog ud til "Walk of Fame" for at lede efter Hugh Grant og Stevie Wonders stjerner, men uden held - det var som at finde en naal i en hoestak, da der er stjerner paa begge sider af vejen og endda ned ad nogle af sidegaderne. Paa Hollywood Blvd. var vi ogsaa inde i Guiness Record Museum og et voksmuseum. Begge to var lidt skuffende, men dog mest voksmuseet, da det overhovedet ikke lignede de kendte. Dog gik kineserne amok med blitzen som altid - ikke overraskende. ;)
Saa lykkedes det - dagen, hvor vi skulle paa Suntrek-tur. Vi var en gruppe paa i alt 13 unge mennesker fra Tyskland og England samt en guide fra USA. Vi havde forestillet os en stor bus med plads til at flade ud, men da vi kommer ud, ser vi en lille minibus, hvor der lige kan klemmes 14 mennesker ind. Vi kom hinanden ved, og i starten blev vi (de hoejeste) selvfoelgelig proppet ind bagerst - vi laerte dog hurtigt, at det galt om at komme foerst til moelle for at faa de gode pladser. Vi startede med en hurtig rundtur i L.A., hvorefter vi koerte til Joshua Tree National Park. En park bestaaende af sjove traeer og store sten, saa vi fandt vores legegen frem og begyndte at klatre. Derefter koerte vi mod en campingplads, som laa lige ud til Colorado River - enormt flot. Det blaeste utroligt meget, men trods det fik vi slaaet teltet op - vi er seje rangergirls. :) Guiden havde en overraskelse i Las Vegas, som vi skulle give $30 for. Om aftenen spoerger vi til limousine-turen i Las Vegas, da vi har paa fornemmelsen, at det er hans overraskelse, og vi havde hjemmefra faaet at vide, at det var inkluderet i turen. Typisk os ender vi med at oedelaegge overraskelsen og endda betale ekstra. Den naeste dag koerte vi over "London Bridge", Route 66, og vi sluttede dagen med solnedgang over Grand Canyon samt lejrbaal og skumfidusser.
Noget vi ikke troede, at vi ville opleve paa denne tur, var snevejr. Tro det eller ej det begyndte at sne om morgenen i Grand Canyon, men heldigvis gik turen videre til Las vegas, hvor der var solskin. Efter to kolde teltovernatninger glaedede vi os til at overnatte paa hotel - igen et luksushotel. Efter at have gjort os klar tog vi ud at spise paa en mexicansk restaurant. Derefter skulle vi moede op foran hotellet, og her ville vi faa vores "overraskelse". Pludselig kom der en sort limobus koerende. Doerene blev aabnet, og ud kom vores guide til sangen "Sex on fire". Det var en fantastisk tur gennem Las Vegas by night, hvor vi dansede i bussen til god musik og diskolys. Vi stoppede ved Las Vegas-skiltet og ved en overdaekket gade, hvor der i loftet var en bueformet storskaerm, hvor de viste/spillede Queen - utrolig fed oplevelse. Efter limoturen, som varede to timer, indtog vi dansegulvet paa Marguritaville og senere casinoet. Vi proevede dog ikke lykken, men saa de andre miste deres penge, haha. Naeste dag fandt vi ud, at Las Vegas mere er et legeland end en by, for den er delt op i forskellige byer; fx Paris, New York og Hollywood. Ellers er byen fyldt op med hoteller og casinoer, og vi saa endda Caesar Palace, hvor filmen "Toemmermaend i Vegas" er filmet. Man skal vel fejre, at man er i Vegas med maner, saa vi skulle da ind at se et show. Hvad skulle det nu vaere? Selvfoelgelig "Thunder from Down Under", som endda modellen Tyra Banks har skamrost. Til jer, der ikke ved, hvad det er, saa er det et mandestripshow med ene australske maend. Bare rolig de beholdt dog g-strengene paa - satans. Det var alle pengene vaerd, og vi fik endda taget et billede sammen med dem efter showet.
Det var rimelig surrealistisk at gaa fra at have vaeret i verdens stoerste legeland til at komme til det varmeste sted i Nordamerika, hvor man kun er omgivet af sand; Death Valley. Her var der en kaempe saltplamage, som vi smagte paa - det smagte af salt. :) Omraadet var engang en soe, men den er nu udtoerret, og landskabet er under konstant forandring, da det synker. Naeste dag koerte vi tidligt, saa vi havde saa megen tid som muligt i Yosemite National Park, som er den stoerste national park i Nordamerika. Vi besluttede os for at bestige et vandfald, hvilket var rimelig haardt og temmelig skraemmende, da vi gik paa ujaevne, vaade stentrapper.
Turen sluttede i San Francisco, hvor vi fik en hurtig rundvisning. Vi saa husene, som blev brugt i tv-serien "Full House", Alcatraz og Golden Gate Bridge. Da vi ikke kendte adressen paa vores hostel, blev vi sat af midt i byen. Vi proevede foerst at spoerge nogle taxa-chauffoerer, om de kendte hotellet, men det gjorde de ikke. Med hjaelp fra en hotelpasser og en turist fandt vi omraadet. Det saa meget usselt ud, og det var da ogsaa det, vi var blevet fortalt af vores guide, som havde sagt, at vi skulle passe paa. Vi gik ind i en kiosk for at spoerge, hvor hotellet laa og moedte en taxa-chauffoer, som sagde, at det ikke var et sted for os - der blev vi lidt nervoese. Langt om laenge fandt vi hotellet, men de havde selvfoelgelig ikke en reservation i vores navne. De ringede til Suntrek og fandt ud af, at det var et hotel ude ved lufthavnen, vi skulle bo paa - heldigvis meget bedre og mere sikkert.
Den naeste dag stod vi tidligt op, fordi vi troede, at vi skulle paa sight-seeing, men efter at have ventet i en time fandt vi ud af, at det var aflyst pga. et optog, som vi paa egen haand tog ud for at se. Der var mange sjove udklaedninger - nogle mere opfindsomme end andre, fx kom der en aeldre mand loebende paa rulleskoejter ifoert ingenting - dem saa vi desvaerre et par stykker af. Om eftermiddagen tog vi ud til Fisherman´s Warf, hvor vi saa soeloever i massevis og shoppede i de smaa specielle butikker.
Folk bliver ved med at tro, at vi er soeskende, og der er endda mange, der har spurgt os, om vi er tvillinger. Og vi ved stadig ikke, om der er noget om sagen. :)
Vi er nu vel ankommet til Villa Tunari, Bolivia, hvor vi forhaabentlig faar arbejde i junglen - vi er spaendte. Denne gang skal vi nok proeve paa at opdatere jer hurtigere - inden I saetter en stor eftersoegning i gang.
- comments