Profile
Blog
Photos
Videos
USA, USA, så er jeg sørme landet i USA. Jeg fløj fra Island til Orlando, og nyder i øjeblikket solstaten Florida, som til fulde lever op til sit ry. Her er masser af sol, vand, turister og pensionister - med alt hvad det indebærer. Den første dag, onsdag d.18 maj, her i Staterne brugte jeg i Orlando. Hvor jeg fik indkvateret mig selv på et rigtig lækkert hotel, med pool og hot pot lige ved Lake Eola, som er centrum i Orlando. Torsdag og Fredag brugte jeg som en hver anden turist i Universal Studios og Walt Disney World. Det må nok siges at have været noget af en oplevelse. Det er små byer i sig selv, og områderne omkring indeholder virkeligt alt hvad hjertet begærer - hvis man vel og mærke vil betale for det, for alt er relativt dyrt.
Dagene i forlystelsesparkerne var lange, men bestemt en oplevelse. Der var en god blanding af mange forskellige forlystelser, og udsmykningen og temarne i parkerne var bestemt gennemførte. Den længste kø jeg stod i var lige omkring 1 1/2 time for at prøve en forlystelse. Så, så vidt jeg har hørt, har jeg bestmt ikke været har i den overbookede periode, selv om jeg bestemt syntes det var lang tid nok! Den bedste oplevelse var Disney World og hele den fortryllede verden omkring eventyrene der bliver levende. Specilt afslutnings fyrværkeriet var "mind blowing", eftersigende har disney dette forår brugt ekstra mange penge på det, hvilket man bestemt kunne se. Det manglede dog også bare med den høje entreafgift! hehe
I Universal var der "Harry Potters fortryllede Verden", som er en helt nyåbnet sektion. Hvor man træder ind i Hogsmeade, og kigger direkte på op på en mindre udgave af Hogwartz. Det var virkeligt gennemført, og bare for at næve bare lidt af det der var: Hulkende Huldas stemme på toiletterne, butterbeer i hanerne på "Vildsvinet" og Gliderik Smørhårs Bog med bevænde forside i boghandelen, skrigende planeter i vinduerne, Kandis baronen med platugler, cremefrøer og Multismagsbønner. Det eneste der spolerede det flotte billede var de godt 10.000 andre turister som samme dag besøgte Universal. Det kunstige sne på tagene i Hogsmeade, var lidt uvirkeligt i 34 graders hede :)
Lørdag d. 21 maj tager jeg så toget til Miami Beach, derefter The Keys og forhåbentlig Everglades National Park.
- comments