Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Xi'an mandag 8/10. Xi'an er meget forskellig fra Beijing og Shanghai, mens Beijing og især Shanghai er moderne storbyer, virker Xi'an som en by der ikke har forandret sig meget de sidste 20 år. Xi'an er nok mere som vi havde forestillet os Kina ville være. Ældre og ikke så vedligeholdte bygninger, beskidte og snavsede gader, karkelakker på værelset, små resturanter med klapborde på gaden, en masse nærgående gadesælgere og moderne tuctuc's der er livsfarlige for alle. Xi'an har dog sin egen charme med sin gamle bymur der omringer og beskytter bymidten, de ældre templer og selvfølgelig ikke at forglemme terra cotta krigerne der blev fundet en times kørsel fra byen.
Første dag i Xi'an brugte vi på sightseeing. Vi gik en tur rundt i byen, så vi lærte byen at kende og selv kunne finde rundt. Blandt andet besøgte vi Drumtower og Belltower, som mest bruges ved fester og nationale begivenheder. Inde i begge bygninger var der et lille museum omhandlende henholdesvis trommer og klokker, samt flere forskellige eksemplarer af disse. Oppe fra tårnet var udsigten god, desværre var vejret lidt skyet denne dag.
For virkelig at lære Kina at kende, havde vi sagt ja til en bankuet. Vi blev ledt hen til en meget fin restaurant, hvor vi ikke helt følte os hjemme, heller ikke selvom vi var i vores stiveste backpacker puds! Men trods dette havde vi en fabelagtig aften. Aftenen startede med en forret bestående af forskellige kinesiske appetizers. Herefter fulgte en strid strøm af dumplings. Det specielle ved disse dumplings var, at de var formet som deres indhold. Så da vi fik dumplings med fisk inden i, var dumplingen formet som en fisk med hale og det hele. Vi smagte dumplings med Lotus blomst, gris, and, grøntsager, nødder, tomat, kylling og meget andet. Omkring 15 forskellige dumplings fik vi prøvet denne aften. De sødeste dumplings var grisen og anden, som både havde øjne og hale. Næsten for sød til at spise :) Det var et fantastisk festmåltid og dumplingsene var meget lækre.
Efter middagen begyndte showet. Showet var bygget op som de shows der blev vist for kejseren og hans gæster i Tong dynastiet. Det var en blanding af dans og musik. De forskellige numre var fantastisk udført, danserne var dygtige, musikerne var dygtige, kostumerne og scenografien var fantastisk. Vi var helt betaget af dette show, det er et af de bedste vi har set på denne tur. Dette show ligger i samme katagorie som balletten i Sankt Petersborg, dog slår det ikke balletten.
Denne aften følte vi os næsten, som gæster ved kejserens bankuetter må have gjort.
Tirsdag tog vi med resten af gruppen ud til The Wild Goose Pagoda, dette er et gammelt buddhistisk tempel som i de senere år har gennemgået en renovering, og stadig bruges som tempel i dag. Der bor og arbejder ca. 50 munke og folk kommer her for, at bede. Templet virkede nyere end de andre templer vi har set, grundet renoveringen. Dette var en smule mærkeligt at se, især buddahstatuerne der også var nye og dele af dem mindede mest om plastic. Men det var et hyggeligt tempel, og vores guide fortalte om buddhismen, bygningerne og kinesernes forhold til buddhismen. De fleste Kinesere er meget støttende omkring buddhismen og hjælper bl. a. med at støtte renoveringen.
I den lille tempelhave gned vi den glade Buddha på maven, hvilket skulle give et lykkeligt liv og vi gned den glade Buddha på øret, hvilket skulle give et langt liv. Efter rundvisningen fik vi en introduktion til kinesisk kalligrafi og silkemalerier. Det var sjovt, at høre om det kinesiske skriftsprog og hvordan flere tegn kan betyde det samme, man skal jo kun kende 4000 til 6000 tegn for at kunne læse avisen!
Vi hørte om silkemalerier og så nogle af munkenes malerier og de lokale mestres, hvilke var meget flotte.
Inden vi forlod templet, fik vi vores navne skrevet på kinesisk, hvilket var meget lærerigt. Åbenbart betyder Annikas navn fredsful, smuk pige og bil. Karinas navn betyder åbenbart, intelligent, stærk, jasmin blomst, altså velduftende og elegant dame. Samtidig fandt vi ud af, hvilken zodiac vi har, altså hvilket dyr vi er født som. Hvilket vil sige, at vi er to geder på tur :)
Vi besøgte herefter Xi'ans historiske museum. Museet var et lidt mindre museum med rigtig mange besøgende denne dag. Udstillingerne var meget lig hvad vi havde set på de foregående museer i Beijing og Shanghai dog ikke så imponerende i Xi'an. Dog havde museet en udstilling omkring Terra Cotta krigerne, som gav os et godt forkensskab omkring disse krigere. Her var blandt andet vist hvordan de blev fremstillet og en model over området hvor de blev fundet.
Onsdag tog vi ud til Terra Cotta krigerne og museet omkring dem. Krigerne er fundet i tre forskellige grave. Den første grav vi besøgte tog fuldstændig pusten fra os. Her stod mere end 1000 krigere på ræd og række. Oprindeligt stod her over 6000 krigere, men arkæologerne har kun rekonstrueret 1000, indtil videre. Mens vi stod og så på dette fantastiske syn, gik arkæologerne stadig rundt og samlede knuste krigere, stykke for stykke. Alle krigere er forskellige. Der er ikke to ens, hvert ansigt er forskelligt fra de andre. Krigerne er lavet i 1:1 forhold til rigtige krigere, og var oprindeligt malet i mange farverige farver, altså et imponerende og overvældende syn. Det blev dog ikke mindre overvældende, da vores guide fortalte, at alt dette kun havde taget 38 år at opfører, samtidig med at kejserens mausoleum blev opført. Selvom der har været utrolig mange om at opfører alt dette, er det virkelig utroligt at det har kunnet lade sig gøre på så lidt tid.
Den anden grav indeholdt bueskyttere og generaler, altså de krigere helt fremme for at beskytte kejseren. Denne grav var ikke så fantastisk, da man endnu ikke har fået udgavet den endnu. Den tredje grav var kommandocentralen, hvor der ikke var fundet så mange krigere. Det pudsige var, at her var ingen generaler. Dette vidner om, at kejseren ikke stolede på nogen. Denne grav var helt udgravet, dog var alle krigerne ikke sat sammen endnu.
Der er en fjerde grav, som dog aldrig nåede at blive bygget færdig, får dynastiets fald.
Kejseren havde fået bygget en hel underjordiske by, med en hær, kommandocentral, konkubiner, guld, sølv, kareter og heste, for at han i sit næste liv kunne blive lige så mægtig og magtfuld, som han var i dette.
Efter museet besøgte vi en fabrik, som fremstiller Terra Cotta krigere, hvor man bruger de fundne krigere som modeller. Man bruger stadig den gamle teknik til at fremstille disse krigere, altså samme teknik som blev brugt for mere end 2000 år siden.
Vi skal nu til at forlade Xi'an og tager toget mod den største by i Kina, Chongqing. Her skal vi vente et par timer, hvorefter vi skal med bus i 4 timer, for at nå frem til en båd. Dagen efter tilbringer vi på båden, hvor vi skal sejle ned ad Yantze floden og opleve The Three Gorges, det skulle være et meget flot landskab.
Vi er ikke lige spændte på denne den af rejsen. Karina, som ikke er så glad for både, glæder sig til at denne del af turen, forhåbentlig, er veloverstået. Mens Annika elsker at sejle, så dårligt kan vente med at komme om bord, og gerne ville have tilbragt endnu længere tid på båden. Dog har Karina udstyret sig med doping, i form af søsygepiller, og Annika har medbragt en masse moralsk støtte, så det skal vi nok overleve.
- comments
Lotte Ej, hvor lyder det spædende. Dejligt at i har så god tid i Kina så i kan nå mere end bare hovedstaden.
Maibritt Hej Annika Hvor er det skønt at læse om alt det i oplever. Jeg bliver helt misundelig ¨:-) Fortsat god rejse.