Profile
Blog
Photos
Videos
Ih der sker så meget hele tiden hernede, at det er helt svært at følge med!
Efter 4 dejlige dage i la Serena, sagde vi farvel til drengene og tog videre til kystbyen Iquique i Chile.
Iquique var en skøn by, med en kæmpe lang strand og med de vildeste bølger, hvilket betød at specielt Sarah fik sit store ønske, om at lærer at surfe, opfyldt, idet vi tog surfer-class på stranden med privat instruktør.
Om aften bestemte vi os for at vi skulle have lidt "kvalitets-tid" sammen (skørt, når man er sammen hele tiden), så vi tog på ud og spiste lækker sushi, og var bagefter i spansk biograf, med engelsk tale selvfølgelig. Det var en fantastisk dejlig aften ❤️
Dagen efter skulle der afprøves nogle grænser, så vi blev kl 11 om morgen kørt op på et bjerg (hvor man virkelig også kunne se ødelæggelserne efter det store jordskælv) og herfra hoppede vi udfra et bjerg og paraglidede ud over hele iquique by, vandet og noget af ørknen, og det lykkes os at komme op i hele 750 meters højde. Det var SÅ fedt, og virkelig grænseoverskridende - især for Karina, der lider af højdeskræk.
Herefter tog vi så til byen San Pedro, vores sidste stop i Chile, og dette viste sig at være noget af en speciel by - eller retter sagt, så er det en by midt i ørken og ingenting! Her mødtes vi så også med vores dejlige 4 drengene igen, som ventede på os i byen.
Idag var vi så tidligt oppe, og tog ned i byen og lejede 2 mountainbikes, og så cyklede vi ellers ud i ørken til det der kaldes "valle de la Luna", som er det sted på jorden, der minder allermest om månen. (Se billedet). Det var en kæmpe oplevelse og ingen af os har nogensinde set noget lignende. Det var også lige ekstra fedt, da vi var derude helt alene, fordi alle turist-turerne derud først starter kl 16. Det var dog også ret hårdt (virkelig hårdt, faktisk), og endte i en omkring 40 km lang cykeltur i ørken i bagende sol (med vand og solcreme selvfølglig)
Det næste døgn bliver også spændende på oplevelser, da vi både skal sandboarde i aften, og ud til verdens tredje største geyser kl 4 i morgen tidlig, og herefter bade i en saltlegune. Om aftenen er planen så, at vi tager en natbus (så bliver det lige sparet penge på overnatning igen) til byen Salta i Argentina.
Vi har det i hvertfald godt, og får oplevet en hel masse spændende ting på utrolig kort tid. Mange knus ❤️❤️❤️
- comments
Ole og Inge Kære piger. Tak for sidste opdatering. Hvor oplever I dog meget. Det må da være helt fantastisk. Det er kun noget vi andre læser om og ser på TV, men det er godt, at vi to gamle ikke på forhånd ved, hvad I kaster jer ud i, for vi synes, at noget af det lyder lidt "farligt", men selvfølgelig også spændende. Vi ser frem til at læse om jeres næste bedrifter. Pas stadigvæk godt på jer selv og hinanden. Tusinde tanker og knus. Mormor og morfar.
Sanne Kære piger. Det lyder fantastisk alt det I oplever, kan I virkelig blive ved med at rumme det i jeres hoveder ? Nej det lyder som om I virkelig får givet den en på opleveren :-) Det er en helt oplevelse bare at læse om. Herhjemme er der ikke meget nyt at fortælle det kører som det plejer. Synd at forbindelsen var så dårlig sidst du prøvede at ringe hjem, jeg håber snart det kan lykkes igen. Savner jer, pas på jer selv og hinanden. Mange knus Sanne