Profile
Blog
Photos
Videos
Saa var det slut med fred og ro i lille Copacabana, da vi landede i Bolivias hovedstad, La Paz!!! Faktisk var det taet paa at vi ikke kunne komme ind i La Paz, fordi en masse minearbejdere strejkede og smed en masse store sten paa alle indfaldsvejene, hvilket gjorde at vores bus maatte koere en laaang omvej! - dog fandt vi senere ud af hvor heldige vi var, da en fyr paa vores hostel fortalte at de maatte gaa i 3 timer, fordi deres bus helt maatte opgive, pyha :) De foerste 3 dage gik med at se La Paz, som er meget kaotisk, fyldt med bilos og mange mennesker, men! der var ogsaa en engelsk pub som serverede alletiders fish & chips og store fadoel, som Martin hyggede sig med til Manchester United kamp! Det var simpelthen saa hyggeligt! :D
Imens holdte vi vejret og krydsede fingre, for strejken gjorde ogsaa at al udkoersel fra La Paz var en umulighed - dvs at ingen adventure-ture var mulige, kun 3-4 timer paa hesteryg og den del blev vi aldrig helt enige om!! ;)
Paa 4. dagen - hvor vi skulle rejse om aftenen dagen efter - ophoerte strejken heldigvis og derfor blev det muligt for Martin - bestemt ikke Karina!! - at udleve sin droem om at koere paa mountainbikes ned af et bjerg af Verdens Farligste Vej - gisp!
Saa vi maatte tidligt op og afsted i bus i 1 times tid med vores bureau, Gravity. Vi fandt dog ud af at vi var megaheldige, endnu en gang!, for Gravity havde allerede fyldt 1 bus med 2 guides og 12 turister, men fordi der var flere tilmeldinger fyldte de ogsaa en lille bus med 2 guides og 4 turister, og i den var vi :D luksus med et lille hold igen igen!!
Naa, ingen vej tilbage, vi fik vores cykler, jakke, bukser mm. for der var koldt paa toppen, med sne paa bjergene - og saa afsted..
De foerste 22 km var paa asfalt og gav rig mulighed for at laere cyklen at kende. Det sidste stykke ned, vistnok lidt laengere end det foerste, var paa en meget ujaevn grusvej med store sten og som satte vores evner lidt mere paa proeve. Dog stod cyklerne virkelig fast, saa det var mest vores psyke naar vi skulle dreje om skarpe hjoerner paa en 2.m. bred vej, uden afskaermning, dvs mulighed for flere hundrede meter frit fald, hvis vi roeg af vejen!! Virkelig en vild oplevelse!!
Undervejs aendrede klimaet sig fra kulde og sne, til varme og regnskov, virkelig fedt! Vores guider lavede ogsaa en del stop, baade til at hoere om alt var ok, men ogsaa til at fortaelle om de grusomme ulykker som Vejen gemmer paa, som er sket og som desvaerre stadig sker! Det var baade foruroligende og fascinerende naar vi kunne se bilvrag ligge paa bunden, men det gav samtidig en forstaaelse for, hvorfor vejen havde faaet sit tilnavn.
Efter 3-4 timer paa cyklen sluttede vi med et varmt bad og frokost-buffet (!) paa et dyreredningscenter, hvor vi ogsaa fik en lille rundvisning! Perfekt afslutning! Kl. 16 tog vi bussen hjem igen, og da vi landede i La Paz ved 20tiden og havde faaet noget aftensmad, var vi fuldstaendig faerdige!!! :D Karina maatte alligevel takke Martin for at have overtalt hende, for dette er en tur vi sent vil glemme!!
- comments
Linda Hiort Wernberg Glæder mig til snart at se billeder fra jeres bungy jump i Queenstown New Zealand, for når I tør at køre djævleræs ned af dødsruten på cykel, er et hop på 134 m jo ingenting! Fedt I tør og rigtig mærker adrenalinen i kroppen, men kom nu hele hjem. P.S. I må snart smide mig af bloggen for det er så spændende, at jeg ikke kan lade være med at skrive hele tiden. Håber også jeg levner plads til lidt skriverier fra familien.
Ibse ha ha Linda, sådan har jeg det også, det er bare så skønt at tage et lille frikvarter og være med på turen..TAK for jeres dejlige skriverier, knus