Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Venner og Familie.
Så fik jeg taget mig sammen til at lave en blog!. En blog så dem der ikke har Facebook, kan følge lidt med i hvad jeg går og laver down under.
Men jeg vil starte med den dag jeg ankom til New Zealand. Jeg ankom i august til Invercargill som er en storby på sydøen, med 65.000 indbygger. Jeg blev hentet i lufthavn af Alan Corsswell min værstfar. Han tog mig rundt i byen og vi fik ordnet nogle af de vigtige ting inde jeg begyndte mit arbejde på deres gård. Så jeg fik nyt regntøj, gummitøvler og hansker, jeg lignede en der skulle møde en masse vand, hvilket også skete!
Men min familie består af Alan og Cristine og deres 4 børn, de er mellem 13 og 3 år, så der er meget at se til. 3 heste, 9 hunde, 3400 får og 200 kør. Familien er utrolig søde og jeg bor i en campingvogn ved siden af deres hus, så jeg også har lidt privat, hvilket er dejligt. Familiens hus ligger udenfor en lille by med 300 inbygger som hedder Tokanui. Tokanui ligger i The Catlins som er en national park 50min udenfor Invercargill. I denne del af New Zealand er der ikke singal til mobiler, så alt forgår over nettet eller fastnet.
Men her er utroligt smuk, naturen er vidunderlig og fortryllende! Vi bor i meget smukke omgivelser så det at komme op om morgen er ikke noget problem. Men min arbejdesdag starter kl. 7.00 om morgen med morgenmad i familienshus, derefter tager jeg ud og sætter mig på min 4hjuler og kører afsted. Jeg har som job at kigge og fodere vores to års tyre, dem har vi 60 af, derefter tager jeg rundt og kigger på nogle af de får jeg passer, da var har så mange så bliver vi nød til at dele dem mellem os eller kan vi ikke nå alt det andet vi skal i løbet af dagen. Så kommer vi til frokost som er et dejligt midtpunkt på dagen. Der får vi varmt mad, som Cristine har lavet og efter en god times pause så er det videre i dagens program. På denne tid af dagen der laver jeg forskellige ting, så som tage hjen ned eller sætte dem op. Hjælpe Alan med noget som han skal have hjælp til, eller så gentager vi rutinen fra om morgen af.
Fra den 15.Sep til den 30.okt var vores lamming periode, hvor alle vores får fik deres lam. Det var en meget travl periode, hvor vores dag starter kl.6.00 om morgen, med at se til alle vores får, da vi skal holde øje med om deres lam er gode nok til at blive udenfor eller om de skal tages ind, alt det gør Alan, jeg står får at passe på alle de lam som kommer ind og enten skal mades eller varmes. Det var et kæmpe arbejde og sometider kom vi ikke ind før kl.20.00! I denne periode havde jeg ikke fri i en måned, hvilket var hårdt til sidst, da jeg havde arbejdet 75 timer om ugen. Men nu er vi over vores lamming og tilbage i normalt tempo, hvor jeg har fri hver weekend. Men denne periode gav mig nogen vilde oplevelser.
Efter laming kommer tayling som er en sjov tid. I denne tid samler vi alle vores lam og klipper deres haler af. Omkring os ligger der to andre store farms som vi hjælper med at tayle og dermed kommer vi op på omkring 10.000 lam der skal fanges ind og klippes haler af. Det er et stort arbejde men jeg synes at det var super sjovt. Med 7 mennesker og 9 hund, så går det hurtigt, vores eneste problem var vejret som bare ikke har været med os i år. Bare i Oktober månede fik vi 20 centimeter regn, så alt stod under vand, hvilket gjorte at vi måtte vente to uger med at starte tayling. Men vi kom ignnem det og er nu næsten færdig.
I mine weekender der tager jeg rundt og ser en masse ting. Sidste weekend var jeg sammen med en anden dansk pige (Mette) i Dunedin. Dunedin er en stort uni by med en masse unge mennesker og masser af liv. Vi kom lørdag og gik rundt og fik et god billede af byen og shoppet lidt, derefter tog vi ud og aften og mødte en masse unge mennesker og hyggede os meget.
Men livet i New Zealand er dejligt, menneskerne er søde og imødekommen. Det er nemt at komme rundt da jeg har min egen bil og bil det skal man ha hvis man vil rundt, da du med sikkerhed skal køre rundt til alt.
Men håber alt vel derhjemme og pas på jer selv.
Kram Karen
- comments
klaus gode billeder Karen