Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle,
Så er min sidste uge i Auckland begyndt - tiden er gået så hurtigt! Fredag morgen er det farvel til Auckland og Nordøen, da jeg rejser til Christchurch for at starte min bustur rundt på Sydøen. Jeg er så småt ved at glæde mig til at komme ud og opleve noget nyt og spændende :-)
Den sidste uges tid har stået på meget forskelligt, da blandt andet vejret ikke var så god først på ugen, hvilket betød hygge indenfor med vennerne. Onsdag skulle jeg sige farvel til de canadiske piger som skulle videre på deres rejse. Øv det var lidt trist! De var nogle super søde piger :-)
Torsdag stod på noget helt andet, nemlig SKYDIVE!! Ha, det var for vildt, og vejret var heldigvis rigtig godt.
Weekenden har stået på tur til Bay og Island samt Cape Reinga, som er det nordligste du kan komme på Nordøen. Det var rigtig godt at jeg også fik det med - hold da op en natur! Søndag stod på heldagstur til Cape Reinga, som er det nordligste punkt på New Zealand. Smukt sted hvor man kan se det tasmanske hav og pacific ocean mødes. Det var dog en del overskyet da vi var der så forskellen var ikke så stor. Efter Cape Reinga kørte vi videre til sand dynerne der ligger et kvarters kørsel derfra. Her sandboardede vi, hvilket var en vild oplevelse! Man ligger på maven på boardet med hovedet nedad, og det går hurtigt kan jeg fortælle ;-)
Søndag stod på sejlbådstur ved Bay of Island, som også var fantastisk. Vi så delfiner lege med hinanden, små pingviner flyde rundt i havet og derudover havde vi et stopover på en fantastisk lille ø hvor vi fik mulighed for at kajakke og snorkle. Vejret var super lækkert, og man blev da også en smule brændt..... Igen....
De næste tre dages tid står på tøjvask, pakning og farvel til mange af de søde og dejlige mennesker jeg har mødt her på skolen. Jeg får mit bevis på torsdag og skal derefter ud til lufthavnen, hvor jeg skal tilbringe min nat.. Det skal nok blive sjovt :-)
Håber alle har det godt, for det har jeg i hvert fald.
Knus
Kamilla
- comments
Anni Hansen Hej Kamilla. Hvor er det altså spændende at læse om alle de ting du oplever og hvor var det fedt at høre din stemme, næsten som om du sad i stuen hos os. Ønsker dig en rigtig go tur med bussen rundt. Her har vi en hel måned med gymnastik opvisninger forude. Ellers alt vel her. Mange hilsner fra os.