Profile
Blog
Photos
Videos
Hello back home!
Så har vi efterhånden tilbragt halvanden uge i det skønne Thailand og er allerede blevet en masse oplevelser rigere.
Flyveturen fra Cape Town til Phuket var lang og sej, men vi tog den i stiv arm og kan nu prale af at have sovet klods op og ned af en rulletrappe i Dubai lufthavn.
Vi landede sent d. 19 december og fangede en taxa, som kørte os ind mod Phuket by og vores henrivende guesthouse.
Dagen derpå tilbragte vi slentrende rundt i Phuket by, som til vores store overraskelse havde en masse at byde på. Vores rute gik gennem et byområde kaldet Oldtown, der karakteriseres ved sin smukke og farvestrålende Shino-portugisiske stil. På trods af at flertallet af bygningerne var delvist faldefærdige, at elledningerne hang som et vivar af slatten spagetti og en general makaber lugt af fiskesovs, gemte der sig et utal af små, hyggelige og fashionable cafeer, der eksempelvis tilbød iskaffe til den nætte sum af 10 kr. For virkelig at få vores rejseanstrengelser og anden dårlig karma ud af kroppen tilbragte vi en time med "knækkende" god thaimassage.
Ovenpå en god nats søvn tog vi på guidet bådtur til Phi Phi øerne. På Phi Phi Ley gjorde vi holdt i den famøse Maya Bay, som er hjemsted for stranden fra filmen The Beach. Stranden var desværre som forventet; overrandt af overgearede, højtråbende, kvabsede og gennemsigtige kinesere. Hvis man så bort fra dette, var strand dog smuk i sig selv.
På Phi Phi Don spiste vi frokost på selv samme landtange, der under Tsunamien i 2004 blev smadret til uigenkendelighed. På samme ø lagde vi til ud for Monkey Beach og observerede en gruppe aber kigge på en anden gruppe aber.
Den efterfølgende dag sprang vi på en Tuktuk, som efter vores befaling kørte os ud til en stor Buddha og et smukt tempel. Dernæst kørte vi af de trafikerede bumleveje befærdet af hensynsløse og skøre thaichauffører til Kaset Market, hvor man kunne shoppe fake mærketøj i lange baner. Da dette område er Phukets primære shoppingområde, var der også bemærkelsesværdig flere turister her, et folkefærd man ellers så dejligt lidt til i Oldtown, hvor vi havde til huse.
Tidligt næste morgen, mens vi i ro og fred nød vores morgenmad, hørte vi pludselig en høj brummen ude fra vejen og op foran bygningen parkerede en toptunet Honda. Ruderne var tonet, bagdelen kronet af en dybt nødvendige heksbøjle og ordene "Air Force" var skrevet i bagruden. Ud trådte Mr. Jay, vores guide de næste tre dage, med et fedt smil og sagde, "Welcome to Air Force One. Ready for takeoff?"
Med en stortalende Mr. Jay satte vi kursen mod Khao Sok nationalparken i bilverdens svar på Dolly Parton - flotte forlygter og massere af plasticgøgl men ved at falde fra hinanden indvendig. Første punkt på dagens program var elefanttrekking i junglen. Her sprang vi let og elegant om bord på en fin elefant og lod os fragte op langs et kuperet flodleje. Det store og imponerende pattedyr var ufattelig terrængående og satte sine store klumpfødder med stor præcision. Bagsiden af medaljen var en noget hidsig elefantfører, der med sin svirpende stok hundsede det stakkels dyr fremad. På trods af at Jay efterfølgende forsikrede os om, at elefanten var yderst tykhudet, sad vi tilbage med en dårlig smag i munden. Næste punkt på dagsordenen var en kanotur på Sok Floden. Med en spændende og ukendt følelse af at være to opdagelsesrejsende der bliver fragtet ind i en ukendte og farlige jungel uden at kunne kommunikere med den indfødt vejviser, så vi Kingfisher-fugle, varaner og endda en grøn Mamba (yderst giftig slange!). Selv samme følelse viste pludselig sit grimme ansigt, da en storm meldte sin ankomst med skybrud, torden og en modvind så kraftig, at vi måtte syge tilly i en grotte. Nu var det pludselig ikke sjovt ikke at kunne kommunikere med vores guide og være strandet i en ukendt og farlig jungle - Jullemis fik decideret nedern på. Stormen stilnede dog af, og Mr. Jay fik æren af at hente to drivvåde og utilfredse unge danskere. Med en smil prøvede han at gøde olie på vandene og kom med den let provokerende punch line, "Welcome to the RAINforest." Vi fik dog hurtigt varmen i vores hytte placeret i trætoppene syv meter over jorden.
Vi lagde blødt ud dagen efter og satte kursen mod Chiao Lan søen hen af eftermiddagen. Chiao Lan er menneskeskabt, da man i 1950'erne valgte at opføre Ratchaprapha-dæmningen og dermed opdæmmede de fem floder, som løb igennem området. Resultatet blev en mægtig ferskvandssø, som forgrener sig ind i et utal af smukke dale med stejle sider af kalksten. Blandt disse majestætiske omgivelser blev vi indlogeret i en flydende og ydmyg men yderst charmerende bambushytte forbundet til andre hytter med gangbroer. Med udsigt til smukke træbeklædte bjergtoppe indhyldet i et mystisk regnslør sad vi i tørvejr i vores bambushytte, delte en god øl og ønskede hinanden god jul - en noget utraditionel men ikke mindre fantastisk juleaften!
1. juledag blev tilbragt i en 'Longtail Boat' i selskab med Mr. Jay og vores kaptajn Mowgli - en senet junglevant thai som var venligheden selv. Vi var på besøg i en smuk grotte kaldet 'Coral Cave', så ufattelig imponerende kalkstensformationer skyde op af det krystalklare vand og endelig rundede Adser herlighederne af ved at hoppede ud fra 7 meter høje klipper (undskyld Mor!). Vejret var med os, og vi følte os som de heldigste mennesker på jorden.
Vores oplevelser i Khao Sok nationalparken dannede altså grundlag for en fantastisk og ganske speciel jul på trods af lidt blandet vejr.
Den dernæst følgende dag satte vi kursen mod byen Surat Thani, som agerer springbræt for de små lækre øer i den Thailandske Golf. Af selv samme grund befinder vi os der, da vi sætter kursen mod paradisøen Koh Tao, hvor vi skal koble helt af og fejre nytår.
Så indtil næste gang: god bagjul og rigtig godt nytår!
Mange solbrændte hilsner
Jullemis og Adser
P.S.
Billeder vil som sædvanlig blive oploadet i et album her på bloggen.
- comments