Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen, igen
Nu fortsætter vi, hvor vi slap og vil berette om vores køretur langs Highway 1's mest interessante strækning - The Big Sur. En distance så imponerende smuk at den uden tvivl kvalificerer sig som den smukkeste, vi har kørt her i USA.
The Big Sur er en kyststrækning, der strækker sig omkring 100 miles mellem Monterey i nord og St. Simeon i syd, hvor havet slår kraftfuldt ind mod op til 70 meter stejle klippeskrænter. På toppen af disse og helt ude til kanten bugter vejen sig, og det ene fantastiske udsigtspunkt er afløst af det andet. Her oplevede vi turkisblåt vand, skummende bølgetoppe, farvestrålende blomsterenge og evigt udsyn over det enorme Stillehav. Vi kørte strækningen i vores helt eget tempo og stoppede ofte op for at suge naturens skønhed ind og nyde den friske havluft. Et af de flotteste stop var på Pfeiffer Beach, hvor sandet lyser i lilla nuancer, og hvor bølgerne efter mange tusinde års arbejde har slået huller i klipperne, hvor de nu buldrer igennem.
Ved Big Sur's afslutning gjorde vi holdt ved en lille kyststrækning ved navn Elephant Seal Rockery. Her strømmer flere hundrede sæler til hvert år for at yngle og gøre sig lækre til sommeren. Mere specifikt smider de deres vintepels og ligger som halvdøde sild i tynde og ser mere eller mindre snusket ud. Ved vores ankomst bemærkede vi en høj prustende lyd, som udemæket kunne tilhøre en af de utallige FEDE amerikanere.
Her blev vores ellers altid gældende fordomme gjort til skamme, da lydens ejermand var en stor brunstig sæl (ikke slang for en amerikaner).
Vi overnattede i den hyggelige by San Luis Obispo, hvor der rent tilfældigvis var Farmer's Market om aftenen på den lokale gågade. Her havde lokale landmænd deres varer til salg, og der var musikalsk underholdning samt massere af lækre madboder.
Dagen efter var første stop danskerkolonien og turistfælden Solvang. En ikke altid vellykket sammensmeltning af Holland og Danmark, hvor lokale bagere konkurrerer om at bage det bedste "Bagerens Dårlige Øje". Wienerbrødet var skam fint nok, men danske ekspedienter og borgere måtte vi kigge langt efter.
Godt mættede af Solvang kørte vi videre til strandbyen Santa Barbara. Her tilbragte vi lidt tid på den smukke strand, men de ekstremt dyre motelpriser tvang os til at køre til den lille by Carpinteria for at overnatte. Det viste sig at være held i uheld, da byen havde en lille uspoleret og dejlig strand, hvor vi tilbragte det meste af den efterfølgende dag. Her solede vi, læste i bøger og tumlede rundt som små børn i de store kraftige bølger. Vi var endda så heldige at se en lille gruppe vilde delfiner boltre sig i vandet få meter fra kysten.
Senere på dagen satte vi kursen mod endedestinationen for vores cruise - Los Angeles.
Vi havde på forhånd lejet et motelværelse i bydelen Santa Monica, som desværre viste sig at være det værste værelse til dato (men skidt pyt). Vi spiste på en ekstremt stemningsfuld caribisk restaurant om aftenen, hvor stemningen var fed og maden i top.
Vores første stop i LA var den famøse og ekstremt eksklusive gade Rodeo Drive i Beverly Hills. Her ligger ekstravagante og dyre butikker side om side mens Mustangs, Jaguarer og Ferrarier fiser rundt. Selv gadeskildtet, Rodeo Drive, var omkranset af glinsende similisten. Derefter kørte vi mod Hollywood Boulevard, hvor vi så de kendte stjerner implementeret i fortorvet, Kodak Theatre hvor den årlige Oscaruddeling finder sted og selfølgelig også hånd- og fodaftrykkende fra et utal af kendte mennesker foran Chineese Theatre. Vores jagt efter et godt view af Hollywoodskiltet var dog en besværlig affære, men det lykkedes dog, og vi fik nogle acceptable billeder.
Dagen efter gik vi endnu engang i barndom og tog til den enorme forlystelsespark Six Flags. Her blev vi slynget rundt, som var vi i en tørretumbler, mistede tusindevis af hjerneceller og Jullemis på det nærmeste sit maveindhold. Men sjovt var det da!
Vores sidste aften in the States tilbragte vi på California Pizza Kicthen i Beverly Hills med masser af god mad.
Nu sidder vi i Los Angeles lufthavn og glæder os til at komme til New Zealand. Vi ser mindre frem til vores 13 timer lange flyvetur og det faktum, at vi mister en hel dag ved at krydse datolinjen. Meeen er det ikke en del af livet på farten?
So long
De aller bedste hilsner fra de to brune backpackere
Billeder:
https://www.icloud.com/journal/da-dk/#1;CAEQARoQnvBIgp-y1WUVZ5LQK4RUfA;59F23A76-3A94-4513-BAD6-68E7C9A38BFA
- comments
Najs Kæreste begge. Sikken en stemningsfuld beretning fra jer endnu en gang! Som altid en fornøjelse at følge med i jeres store oplevelser. På vores sidste USA tur var vi netop i St. Louis Obisbo, og vi var alle begejstrede for den hyggelige laid back stemning dér. Folk var glade, afslappede, nogle dansede, og indimellem kom der en let brise af fjolletobak forbi :-). Vi overnattede også i Carpinteria, som var mere velfriseret, men vi tilbragte også en hel dag på den skønne strand. Dejligt at tænke på, at I har været der! Glæder mig til at høre nyt fra NZ. Stort kram til jer begge fra Najs og tutte i skoven på musejagt :-)
Storesøster Wauw Adser abetå og Stærke Jullemis. det hele ser jo endnu engang helt fantastisk ud. I får virkelig oplevet alle hot spots'ne og levet livet fuldt ud. Herhjemme er det koldt og regner og Cille og Tutti er til bryllup hele dagen. Jeg var til eksamen i idrætshistorie i onsdags, så nu der en mindre inden mine to opdagelsesrejsende kommer hjem;-) masser af kys og kærlig til jer to <3
Caroline Hvad kan jeg sige andet end outstanding !!!!!