Profile
Blog
Photos
Videos
Har det godt hernede, blandt vilde kænguruer og araberheste :o)
Der er altid noget at give sig til hernede, så det har ikke været blogindlæg jeg har skrevet mest af!Men jeg har det meget godt, og familien er rigtig glade for mig. I løbet af den første uge havde begge børn allerede sagt "Juuuliie, how long are you staying for?" og "I like you" - og deres bedstemor sagde "Max said he likes you! He didn't like any of the other au pairs before!" - det varmer jo bare en helt ind i hjertet.
En normal dag for mig består af, at passe og ride 4-5 heste om formiddagen (det nyder jeg hvert øjeblik af!), lidt husarbejde, hente børn kl 15:05 (kører forresten i en lækker peugot med automatgear og det er slet ikke så svært at køre i venstre side!), lave lektier med dem, lege og spille bold, lave aftensmad og putte dem kl 19.
Begge børn er super søde og aktive, og vi har det super sjovt sammen.
Nu har jeg været her i 5 uger, og jeg er allede super glad for det hele. Min hostmum, Tanya, spørger mig flere gange i ugen, om jeg er glad for at være her, og at hun er super glad for at have mig her (og at hun ikke vil af med mig igen). Hun har mange kontakter til hestefolk, og hun har allerede arrangeret, at jeg skal begynde at undervise andre ryttere og tage heste i tilridning. Super fedt :o)
Tayla, datteren, har sagt, at hun synes, at det kunne være super sejt, hvis jeg ville være hendes storesøster. Så vi er blevet søstre!
Imens I derhjemme i Danmark har sol og sommer, har vi vinter og "kulde". Vi har ca. 2-5 grader om morgenen, som bliver til 15-19 grader i løbet af dagen. Det kan godt virke en smule køligt, da vinden er ret kold. Men bare vent... når I går rundt i snevejr med vinterdepression, ligger jeg sikkert i baghavens pool, og suger alt det d-vitamin jeg kan
Alt i alt.. Jeg har det super godt og jeg stortrives!
- comments