Profile
Blog
Photos
Videos
Efter Sydney gik turen til Newcastle, som lonely planet havde skrevet skulle være New South Wales' anden største by. Her blev vi svært skuffede, da byen var mere død end Christchurch og ikke særlig stor! Vi boede på et rigtig godt hostel, der lå helt ned til stranden og da vejret var med os brugte vi en af vores dage der. I løbet af vores tur har vi lært, at man altid skal give byerne en chance. Vi fandt derfor en top 5 liste over ting man SKULLE se og gøre i Newcastle. Her stod nogle forskellige gade navne, hvor de skrev at der summede af liv med mange hyggelige caféer, restauranter og gallerier. Så her skulle vi da hen! Vi pakkede rygsækken og var klar til en god gåtur i byens gader. Vi blev igen skuffede, for nej, der summede bestemt ikke af liv. Der var ikke andet end tomme butikker og adult shops. Turen gik derfor mod supermarkedet, hvor vi nemt kan bruge lang tid, ved at Savle/kigge på alt det lækre mad som vi ikke har råd til!
Efter 2 overnatninger tog vi bussen til Port Macquarie. En lille, men hyggelig by. Igen var vi heldige med vejret, så vi pakkede rygsækken og tog på endnu en strand. Dem bliver vi ikke trætte af! Efter et par timer på stranden gik vi hen til et koalahospital. Her så vi koalaer tæt på og da det var et hospital, var der både 3-benede, blinde, pukkelrygget og baby-koalaer. Det var fedt at se, især fordi vi kunne se, at der virkelig blev taget hånd om koalaerne. Dagen efter havde vi kun en halv dag, den brugte vi på at gå rundt og kigge i byen. På vej hjem fra byen gik vi ved vandet, hvor vi prøvede at spotte delefiner, da vi pludselig stødte ind i en dansk pige Julie kendte fra da hun var i London. Mens vi snakkede med hende, kom der delefiner svømmende i vandet. Desværre nåede vi ikke at få kameraet frem, inden de var væk igen! Men det var sjovt at se.
Efter Port Macquarie blev det Coffs Habours tur til vores besøg. Vi ved ikke helt om de propper sovemiddel i aircon'en i busserne, men vi bliver altid vildt trætte når vi køre i bus. Så da vi ankom til Coffs Harbour sidst på eftermiddagen var vi ikke meget værd. Vi var derfor ret langsomme, før vi fik taget os sammen til at gå ned og handle ind. Men handle ind fik vi ikke gjort meget af, da supermarkedet var lukket. Sofies forældre havde igen været rigtig søde og givet os nogle penge til noget god mad, så vi blev derfor hurtigt enige om, at det var tid til at forkæle os selv med pizza! Det var vildt lækkert, selvom størrelserne på pizzaer hernede bestemt ikke er noget at råbe hurra for. Heldigvis var der godt med fyld, så mætte og glade blev vi. Tak til Sofies forældre! På vores hostel kunne man låne kanoer gratis. Da vi hernede er med gratis ting, som små børn er med slik…. Kunne vi ikke lade denne mulighed passere. Så efter en lille gåtur til åen med en kano på slæb var vi klar til at padle derud af. Det gik strålende! Solen skinnede, naturen omkring os var flot og vi havde medvind. Vi tænkte dog bare ikke lige over, at medvind bliver til modvind når man skal tilbage igen. Så turen tilbage gik væsentlig langsommere, men hjem kom vi heldigvis.
Nu sidder vi på vores hostel i Byron Bay og kigger ud på øsende regn. Vi er rigtig glade for vores hostel her, det er vildt hyggelig og her er en rigtig god stemning. Vi er helt vilde med byen, skide lækker strand, hyggelig strand by, godt byliv og en afslappet stemning. Vi har desværre ikke brugt stranden så meget som vi havde håbet, da vejret ikke har været med os og regnet en del. Vi har til gengæld benyttet det gode byliv meget! I går var vi til sangria-night på vores hostel. 5 dollar hver og fri sangria i 2 timer. Det tilbud kunne vi ikke lade gå forbi os. Dog var 2 timer med sangria mere end hvad Sofie kunne klare, så i stedet for at tage videre i byen tog Sofie direkte i seng. (klokken 21.30 lå Sofie og snorkede)
I morgen skal vi ud og lege australiere. Vi skal nemlig lære at surfe. 4 timer på et surfboard, det skal nok blive et kønt syn! Vi skal nok prøve at få nogle billeder af os to tosser og surfboards.
- comments
Knud Erik Pedersen Kære begge. Hvor er I supergode til at beskrive jeres oplevelser. jeg sidder virkelig og kan følge med både i jeres oplevelser. Heldigvis får I også nogle herlige solskinsdage ind i mellem, men vejret er lidt ustabilt . Glæd jer til videre nordpå, nu nærmer I jer snart koralrevet :). Fortsat nyd jeres fantastiske tur. Mange hilsner fra Knud (Julies far)
Rita Jørgensen Hej Sofie og Julie Så har vi igen læst om alt det i oplever , det er altid spændende . men nu går tiden nok hurtigt for jer hvor i kommer hjem igen - Vi skal jo til Allerød på fredag det bliver spændende at se Emilies nye værelse , men ellers er alt er godt , Vi ønsker jer en rigtig God Påske Kærlig hilsen til jer begge to fra os alle Sofies farmor øroplever ofie og