Kaere venner, Kaere familie, velkommen til Jais og Jespers rejseblog anno 2010. Vi vil nu invitere jer med paa en fantastisk rejse, baade tekstmaessigt saavel som visuelt, gennem vores store eventyr. Beklager den sloeve opstart her paa rejsebloggen, men det er, som I nok kan regne ud nu, ikke saa nemt at updatere den hver dag, naar man ikke har medbragt en computer, saa det vil nok ske igen og igen.

Vi rejste torsdag morgen klokken 7.41, fra Skanderborg station, rejsen var nu igang, og eventyret foran os. Der var sommerfugle i maven op til denne rejse, men det var ogsaa med en smule vemod at vi maatte sige farvel til Danmark, KOLDE Danmark vel og maerke. Klokken 11.30 ca, stod vi nu overfor naeste skridt paa den lange rejse, Koebenhavns Banegaard, derfra tog vi chancen og satte os ind i bussen der skulle bringe os til Kastrup Lufthavn. Ventetiden var ikke saerlig lang der, saa det var med et stort smil vi kunne saette os ind i British Airways flyveren til Heathrow Lufthavn. Foer vi vidste af det og var ved vores bevidsthed havde Heathrow meldt sin ankomst, her var der tilgengaeld lige en 7 timers ventetid der skulle overstaes, og gerne med hoejt humoer. Ingrediensen paa dette var en guided tur gennem Heathrow med lufthavns vogn, som vi fik lov at saette os ind i af den mest venlige dame, eller naermere en dame der ikke havde andet at lave, end at tage to ungkarle med sig for at faa lidt andet at kigge paa end det saedvanlige lufthavns postyr og menneskemylder, det er den slags oplevelser der goer det vaerd at leve, uforudsigeligheden, som naar to ungkarle inviterer sig selv ind i en lufthavns vogn. Foer Jais og jeg vidste af det, havde klokken nu slaaet 21.25, og det var tid til den sidste flyvetur i foerste omgang paa vores rejse. Hele tidsintervallet fra da vi gik ind i flyet til vi landet i Sao Paolo var saa maerkeligt og samtidigt helt ubeskriveligt, det foeltes som en droem, en droem man ikke helt var vaagnede op fra. Mange folk siger at det at droemme er som en aandsfravaerende sindstilstand, saadan havde vi det da vi ankom til Sao Paolo i fredags, starten paa noget, som vil affoede et minde for resten af livet. Lige nu sidder vi paa en dejlig fortorvs café og nyder alle de forskellige mennesketyper der vandrer hvileloest og monotont frem og tilbage paa gaden, alt imens Jais nyder en brasiliansk cervesa, og jeg, ja jeg nyder en laekker juice, med maelk, og droemmer samtidig med at jeg er vaagen, og nyder solens straaler og den klare blaa himmel, som rammer mine kinder med den mest vidunderlige varme og lugt af Sydamerika, velkommen til vores rejse.