Hola!
Campeche var en smuk by med pirathistorie, vi boede paa et pirathotel og saa et piratshow (ikke helt en succes, men dog en oplevelse) og et karnevalsoptog med smaa boern klaedt ud i fine dragter. Efter et par dage i byen tog vi videre til Palenque, hvor vi saa kaempe mayaruiner og vandfald, som vi badede i. Paa hostlet i Palenque fik Frida stjaalet sin lille rygsaek med kamera, pas, penge, kreditkort, rejsepapirer og alle mulige andre smaating. Det betoed at hun maatte bruge halvdelen af soendagen paa et usselt politikontor, og derefter maatte tage en natbus (smaa 13 timer) til Cancun for at faa lavet et midlertidigt pas. Imens Frida var afsted, tog vi andre til et vandfald, hvor vi badede og koerte videre mod San Cristóbal. Turen skulle have taget 5 timer, men fordi nogle mayafolk demonstrerede (de havde smidt et par grene paa vejen), kunne vi ikke komme direkte til byen og maatte tage en omvej, der kostede os 8 timer ekstra. Vi spiste aftensmad i en tilfaeldig bjerglandsby, hvor indbyggerne kom ud af deres huse for at kigge paa os, og den lille bitte restaurant vi spiste paa maatte loebe til koebmanden efter mere ris. Vi ankom kl. 3 om natten til San Cristóbal. Naeste dag tog vi paa en citytur og besoegte en lille mayalandsby, hvor der var karneval. En masse mennesker var klaedt ud i maerkeligt toej og spurtede rundt i store grupper med koer i snor omkring en kaempe plads. I midten af pladsen laa en kirke med 1000 levende lys, hvor de ofrede colaer, og man maatte ikke tage billeder af dem, fordi de tror paa, at man saa stjaeler, deres sjael. Meget saer oplevelse! Om eftermiddagen moedte vi Frida, som endelig var ankommet til byen.
Min (frida) tur til Cancun var egentlig okay. Lidt lang bustur alene, men jeg blev hentet og "passet" af en fra det selskab vi rejser med. Jeg fik ogsaa lov til at slaa tid ihjel paa deres kontor, indtil jeg havde et moede paa det danske konsulat. Der var heldigvis ikke nogle problemer med at faa det midlertidige pas, men jeg havde ikke nok penge (og ikke noget kreditkort til at haevepenge. og ikke noget pas til at faa udbetalt penge igennem western union...) til at betale for et "rigtigt" pas, der ellers godt ville kunne have naaet frem til Cancun lige i tide til vores hjemtur. Det betyder at jeg nok skal koebe en ny billet (med mindre forsikringen betaler), da min billet gaar igennem USA, og der kan man ikke passere hvis man ikke har et pas med stregkode.
Min tur tilbage til de andre, tog 21 timer i bus. Jeg sov heldigvis det meste af vejen, men det var godt nok en lang tur at tage alene. Det hele er virkelig besvaerligt, da det virkelig er alle mine vigtige ting der er blevet stjaalet. Mit turistvisa der laa i mit pas er selvfoelgelig ogsaa vaek, saa jeg maatte igen bruge halvdelen af en dag paa et politikontor for at faa skrevet en ny rapport der sagde at jeg ogsaa havde mistet det, saa jeg forhaabentligt kan faa lov til at forlade landet. Bortset fra alt det besvaerlige, er jeg heldigvis ved okay mod. Der er jo ikke saa meget jeg kan goere ved det, og jeg vil bestemt ikke lade det oedelaegge min tur. Saa jeg tager det som en oplevelse!
Dagene i San Cristóbal brugte vi paa at gaa paa marked og fryse, temperaturen var markant lavere, men med tre taepper paa om natten, holdt vi varmen.
Nu er vi i Frontera Corozal, en lille by ude i ingenting, taet paa graensen til Guatemala. I dag har vi river raftet og vandret i junglen. Paa vores halvandentimes trekkingtur i drivvaadt toej, hoerte vi aber, saa en krabbe (no joke) og en meget giftig lille slange, hvis bid kunne slaa en ihjel paa 20 minutter. En af guiderne draebte den med sin paddel, saa vi kunne komme forbi.
I morgen smutter vi til guatemala (hvis vi faar lov til at krydse graensen altsa...) vi glaeder os til at komme tilbage til Guatemala, selvom vi ikke kommer forbi Xela.