Bare rolige diverse bekymrede familiemedlemmer (moedre), vi er ikke blevet arresteret, det er blot vores sidste stoppested paa New Zealand som er et forhenvaerende faengsel, nu et hostel! Saa vi har tilbragt vores sidste nat paa New Zealandsk jord i en celle.

Hvad har vi at berrette om siden sidst?
Jo, nu skal I hoere!

Vi har blandt andet faaet besteget en gletcher, denne bedrift udfoerte vi i Franz Josef, hvilket ogsaa (sjovt nok) er navnet paa foernaevnte isklump.
Dagen startede med at vi blev udstyret til taenderne med gletcher gear (der er sgu meget af det!): Crampons, Regnjakke, Regnbukser, Stoevler, Vanter, Hue og andet eskimo udstyr. Herefter blev vi koert ud til gletcheren, hvor vi blev delt op i hold alt efter hvor hurtigt man havde lyst til at kravle rundt paa isen.
Opad gik det, og selvfoelgelig var det regnvejr hele dagen, vi kravlede faktisk lige op i en sky! Udsigten var sikkert skoen, men det fik vi ikke nydt saa meget af, vi kunne kun se maelk og mere maelk. Men en fantastisk oplevelse var det, at proeve kraefter med stejle istrapper og generelt glatte overflader. Saa regnen var blot en bagatel, (som godt nok gjorde vores rygsaekke gennemvaade..) og vi noed de 8 timer som turen tog.
Isaer den afsluttende kakao var guld vaerd.
Og vi blev ekstra gennemvarmede senere af Hot Poolsne helt op til 40 grader varme, hvor indgangen fulgte med i vores "full day hike".

Saa havde vi lige en pause paa en dags tid i Wanaka, en lille soe by, hvor vi noed lidt afslapning ovenpaa et par hektiske dage.

Finally ankom vi til verdens hovedstad for ekstrem sport: Queenstown.
Her valgte Lea at tage springet, bogstaveligt talt, og bungyjumpe!
Der skisme langt ned. Afsted gik det sammen med Trine og Christine (vores danske veninder fra Taasinge), da Josefine ved dette eventyr valgte at blive hjemme i sikkerhed.
De 45 minutter der op var rimelig begivenhedsloese, og fyldt med lettere buksen-rysten og nervoesitet. Da vi ankom til vores bestemmelsested, toppen af et lille bjerg, hvor bungyjump-gutterne/gutinder holdt til, blev vi vejet og smidt i en sele som ville blive taget i brug, hvis nu det usandsynelige skulle ske at vores ben-dimser skulle gaa i stykker eller elastikken springe eller lignende (meget betryggende), herefter gik turen ud til platformen som vi skulle hoppe fra, henover floden i en lille vogn med gennemsigtig gulv.
Christine var den heldige 1'er, herefter Trine og til slut mig.
Det var en noget nervepirrende oplevelse at blive spaendt fast til elastikken ved benene, og da jeg blev bedt om at gaa ud til kanten, gik der en masse tanker gennem hovedet: Jeg goer ikke det her, det jo aandssvagt og dumt og der er ALT ALT ALT for langt ned. Men da den ene bungymand talte til 3, tog jeg springet. Ned gik det i en rivende fart, man naaede ikke rigtig at taenke over det, da det hele gik saa staerkt, og paa ca 1 minut var springet overstaaet og man stod med foedderne oppe paa platformen igen. Det var noget af en overvindelse af faa det gjort, men bag efter pumpede adrenalinen og det var faktisk sjovt! Alt i alt, en god oplevelse. (Maaske noget man kunne finde paa at goere igen, hehe.)

Udover denne lille eskapade foretog vi os ikke saa meget i Queenstown, slappe af og haenge ud med pigerne, Rikke, Trine og Christine. Vi lavede endda mad sammen, og det smagte af mere end bare af savsmuld saa det var en succes!

Hele New Zealand rundede vi af med en tur Sydpaa med bottom bus, som var inkluderet i vores Kiwi Experience buspass.
Her besoegte vi Dunedin, Invercargill og Milford Sounds. Foerstnaevnte en universitetsby og sidst naevnte, ifoelge vores chauffoer, kirsebaeret paa toppen af floedeskummet, creme de la creme. Milford sound er et sund, med kaempe bjerge paa begge sider, hvor vi var paa et lille cruise inde imellem de majestaetiske bjerge. Buffeten var naesten det bedste, men mad fylder ogsaa meget i vores hverdag! Saa fik vi da ogsaa lige set lidt flere saeler og soeloever og pingviner, de kaere dyr! Alt sammen close up og ude i det fri.
Alt i alt en hyggelige bottombus tur og en god naesten afslutning paa vores turne rundt i New Zealand.

Paa nuvaerende tidspunkt sidder vi i krigsramte Christchurch (grundet jordskaelv i 2010), hvor der i byen hersker en generel lidt deprimerende og forladt stemning.
Godt vi smutter videre til Hong Kong i aften, og fortsaetter med nye eventyr!

Tuttelu