Endelig har jeg fundet noget wifi min mobil kan enes med!
Men så kom vi altså til Vancouver! Efter en noget kaotisk start må man nok sige, det startede ellers fint fra Kolding med toget mod København, med familieafsked og de sidste par slotsøl i lang tid i toget. Vi skulle sove på den kære Tommys Klimtefandens nye kollegie, men endte med at tage et par sene forvirrede timer i Emdrup, fordi vi ikke syntes at vi skulle stå af bussen før endestation... Derfra valgte vi at stole på nogle piger der bildte os ind at fe kendte vejen, og følge dem til en station hvor vi skulle have ventet i timevis, men ombestemte os og tog en taxa. Hjemme hos Tommy (med visit fra Simon O, som havde været med på forvirret eventyr i Emdrup) fik vi drukket nogle øl og lige pludselig blev kl 04.00, og vi skulle op kl 08.00 til Kastrup så det var jo helt fornøjeligt. Lidt godt kom der da ud af det, for de så på os og af medlidenhed tror jeg, opgraderede de os til business class. Et sted mellem 12 og 21 timer senere ankom vi i Seattle hvor vi missede vores første (og sidste den dag) bus til Vancouver så vi måtte vente 8 timer i lufthavnen på den næste.. Bording nød vores sovepladset i fulde drag men min krop syntes jeg skulle have en allnighter, så det fik jeg, sweeet assss! Vi ankom søndag morgen kl 10.30 i Vancouver hvor vi umiddelbart blev sat af i Nordamerikas største junkie område, hvor vi mødte og snakkede med Dr Random Hippie, som meget hjælpsomt forklarede os at vi var ankommet "in the wrong neighbourhood" så vi skyndte os væk bestilte en taxa og kørte hjem til Hazels hus i forstaderne. Og sikke et hus!! (billeder følger senere) og her er vi så nu. På vej ud for at opleve et forhåbentligt mere fornuftigt Vancouver.

Simon og Bording