Profile
Blog
Photos
Videos
Halloej igen!
Egentlig er vi jo landet i Thailand nu, men vi taenkte at vi lige ville afslutte vores maaned i Tanzania med et blogindlaeg. Saa hoerer I om Thailand naeste gang vi skriver. :-)
Vi tilbragte 4 naetter i Moshi, som laegger i det nordlige Tanzania ikke langt fra Arusha. Vi fandt et hyggeligt sted at bo, som laa ret taet paa noget der hedder "The Coffee Shop", som efterhaanden blev vores stamcafe. Her kunne vi faa dejlig yoghurt med muesli. Utrolig som man kan komme til at savne de smaa ting, som man er vant til i Danmark.
Moshi er en rigtig hyggelig by, noget mindre end Arusha, og mindre turistet. Folk var venlige, som vi erfarede en dag, hvor vi ville opsoege en restaurant... Kortet i Lonely Planet var ikke helt laeseligt (eller maaske er vi ikke HELT traenede i at aflaese kort) og vi besluttede os for at spoerge en forbipasserende gammel mand om vej - det skulle vi aldrig have gjort! Om han var senil eller bare gammel og glemsom vides ikke, men i hvert fald foerte han os foerst til et hotel, efter vi gentagne gange havde fortalt ham, at det var en restaurant vi soegte. Derefter tog han os med til den anden ende af byen til en helt anden restaurant, godt tilfreds eftersom han var overbevist om at han foerte os til det rigtige sted. I undrer jer nu maaske over, at vi ikke stoppede ham undervejs, men det gjorde vi skam ogsaa. Folk er bestemt ikke nemme at ryste af i Tanzania, og eftersom han er en gammel mand er normen, at behandle dem med respekt. Saa vi gav ham en sodavand, og takkede meget for hjaelpen.
Saa gik turen mod Usa River, hvor vi skulle moedes med Anne-Lise og den danske konsul Geert Holm. Efter en lille bustur fra Moshi moedtes vi med Geert for at se det boernehjem, som han havde vaeret med til at starte op i Usa River. Det var over al forventning. Vi havde forestillet os et langt mere primitivt boernehjem. Boernene stod op kl. 5 om morgenen for at goere rent, vaske toej, rydde op inden morgenmaden og derefter den daglige skolegang. Een af de danske frivillige, Pernille, viste os rundt. Hun fortalte om dagligdagen paa boernehjemmet, og hvad de frivilliges pligter var. De stod for lege, videoaften, medicinering, ture til frisoeren og familiebesoeg. Tre af boernene levede med HIV og vi blev meget forundrede over at hoere, at HIV-medicin er gratis i Tanzania. Det var en rigtig spaendende oplevelse at se boernehjemmet, og se hvor godt det fungerer til dagligt. Vi har faaet foldere med hjem ang. stoette til boernehjemmet.
Anne-lise og hendes afrikanske mand Moses var enormt gaestfrie og tilboed os at bo hos dem mens vi var i Usa River. Et afrikansk hjem, men dog med et dansk praeg. Camilla fandt bl.a. billeder af sine faetre og kusine haengende iblandt den afrikanske familie. Den foerste aften lavede Anne-lise typisk afrikansk mad til os og vi fik endda lov at hjaelpe i koekkent. Naeste dag besoegte vi kostskolen, hvor Anne-lise arbejder. Skolegangen foregaar helt anderledes end i Danmark. De yngste i form 1 er ca 12-13 aar og de afsluttende elever i form 6 er ca 18-19aar. Paa skolen fik vi bl.a. lov til at overvaere en historie time og endda deltage i gruppearbejdet. Vi skulle introducere os selv for klassen, hvorefter de gjorde det samme. Det var utrolig spaendende at vaere med i timen, isaer eftersom dagens emne var eupaeisk historie. Vi fulgte ogsaa Anne-lise i en time med matematik, hvor vi bl.a saa forholdet mellem elev og laerer. Der hersker en noget stoerre respekt end den vi oplever i Danmark. Eleverne tiltaler laererne med Mr. eller Mrs. og tilbyder at hjaelpe laererne med at fragte boegerne tilbage til kontoret.
Torsdag sagde vi farvel til Anne-lise og Moses og tog den lange bustur tilbage til Nairobi. Vi ankom sent og sultne til Nairobi og efter indkvartering paa hotellet endte vi (ups) paa Steers Burgerbar. Derefter var det paa hovedet i kassen.
Alt i alt har det vaeret en fantastisk maaned i Afrika, og tiden er bare floejet afsted, men saadan er det jo naar man nyder hvert sekund. Vi er blevet mere end rige paa oplevelser vi aldrig vil glemme! Vi planlaegger allerede vores naeste tur til Afrika, hvor bestigningen af Kilimanjaro staar oeverst paa listen.
Vi skriver inden laenge med nyt fra Thailand.
Ha' det godt saa laenge.
P.s vi foeler med jer alle derhjemme - trist med starten paa efteraaret. Vi vil taenke paa jer hernede i varmen! ;-)
- comments
Lars Hej Jeg overvejer selv at bestige Kilimanjaro, har set at Topas har nogle fede ture: http://topas.dk/pages/turbeskrivelse-tanzania-kilimanjaro-safari-og-zanzibar.html