Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle derhjemme. Håber I har det godt ... for det har vi !
Efter et par dage med hjemmehygge, film og kagebagning i P. Montt, tog vi med bus til San Carlos de Bariloche, Argentina. Denne lille by er kendt som Sydamerikas Schweiz. Og jeg må give dem ret i, at det faktiske lidt ligner noget derfra. Vi kørte også op for at se en gammel koloni, men da den kun var åben i weekenderne, så vi desværre ikke så meget. Så for at lave noget andet kørte vi lidt rundt i området omkring byen og nød naturen istedet.
Vi brugte to dage på at gå rundt i byen og hygge os. Og her var vi inde og se en smuk katadral.
- og så skal vi da heller ikke klage over de argentinske bøffer vi fik en aften.
Da vi skulle til at tilbage til Chile igen, skete der noget lidt sjovt i busterminalen. Vi mødte igen ham fra Østrig, som vi var sammen med nede i Torres del Paine.
Pucón er en hyggelig lille by med masser af liv - sikkert på grund af de mange varme kilder.
Da vi ankom her til byen var klokken næsten 12 om aftenen. Men heldigvis var der et hostel lige ved siden af busterminalen, som havde åbent og plads til os. Her bor også tre fyre fra Brasilien. Og med dem har vi både været i varme kilder og halvt bestiget en vulkan.
Det er så smukt der hvor de varme kilder, som vi tog til, ligger. Og for at sætte prikken over iét, begyndte det at sne imens vi var der.
I dag har vi vandret rundt på en aktiv vulkan. Men vi nåede desværre ikke toppen da det var for koldt og blæste for meget. Og vores guide sagde at vi alligevel ikke ville kunne se ned i vulkanen i dag. Desuden havde mit knæ det lidt svært med at klare den meter nyfaldet sne som var kommet.
Så vi er lidt trætte, men ikke udmattede.
Mange snefyldte hilsner herfra.
Jesper og Rikke
- comments