Profile
Blog
Photos
Videos
Klokken er nu 9.41, det er (vist) lørdag og en ny dag skal til at begynde. Vi bor på Hotel The Little Mermaid for noget der ligner 40 DKK pr nat INKL minibar, bad med varmt vand, tv med masser af kanaler, god seng, air con og fane og ok meget plads, så det er lige til at klare. Siden sidste opdatering er der sket lidt af hvert, men generelt har den stået på afslapning og dasen ved stranden. I forgårs var vi oppe på en bakketop hvor vi så big buddha. Et kæmpe "brugerbetalt" monument af, ja, Buddha:-) Den måler ca 40 meter i højden, sidder i Lotus-stilling og er bygget af cement, jern og den er belagt med kakler, som man køber på stedet. Disse kakler er alle hvide og ideen er at man skriver en hilsen bagpå og så ryger denne kakkel op på mr Buddha. Ret sjov ide, men som desværre røg lidt til jorden da vi bag ved Buddha fandt tonsvis af skrevne kakler som bare stod og stod. Men vi kan da håbe at vores kommer op med en lille hilsen til venner og familie:-) Efterfølgende var vi ude og ride på elefanter ikke langt derfra. En ret skæg oplevelse, næsten magen til sidst jeg var her. Det er godt nok et stort dyr som kan styres meget let. Jonatan og jeg red på den ene og Martin og Bjernemose den anden. Vores guide var dog en bisse og brugte sit slaginstrument direkte knasende i kraniet på stakkels 35-årige bimbi som nærmest knaste. Det resulterede også i et brøl af en anden verden - og nærmest choktilstande for os. Men hold to havde en fantastisk oplevelse hvor de red ovenpå dyret og guiden gik ved siden af og tog billeder i stribevis:-)
Ellers har vi ligget ved stranden og været i byen en enkelt aften. Vi startede ud her i karon på en bar med pool og bordfodbold - herringe nappede nr lyn senere på aftenen, yes! - hvor vi mødte to svenske piger. Dem faldt vi i snak med og det endte med vi tog fælles til Patong - den store by med gang i gaden 10 min herfra. Her festede vi indtil sent om natten og så daffede vi hjem igen, skiltes med pigerne som bor et værelse fra os, og så tog vi på stranden dagen efter. Tømmermænd en mass var dog en realitet, hvilket kunne ses på Bjernemose, der lå 80 % af dagen igår i sengen, (hæhæ). Om aftenen spiste vi ude med pigerne, fik en øl og herefter fik vi "massage" i en akvarie fyldt med små fisk. 100 baht (18 DKK) og så blev ens tær gnasket i 10 minutter af glubske fisk der - åbenbart - er helt tosset med død hud. Det kildede vanvittigt men det var sjovt at prøve! I dag står den på stranden og markedet hvor vi skal have købt lidt småting og så må vi se hvad dagen bringer.
God vind til alle!
Ps. Så er Martin den første der har fået en fullbody-transplantation - han er blevet til en havfrue!
Pps. Sinne, den GRIMME hund med kanon stort undebid, som du har billeder af her fra Karon af, den er her stadig!!!!
- comments