Profile
Blog
Photos
Videos
Surfskole 2 dage, leje af board, mennesker, stemning, fedt:)
Efter at ha kørt nogle timer i bus ankom vi til surfskolen klokken møg om morgenen hvorefter vi lige nappede en morfar inden vi skulle se stedet an. Så efter luren stod vi op og så på sagerne. Og det var sgu lækkert:) Surfskolen lå på Spot-X - et lille uberørt smukt sted med palmer, afslappet stemning og surfere en mass. Og alligevel ikke for mange til det blev træls at være i vandet. Ved middagstid fik vi nemlig vores første lektion på tre timer og det var drøn sjovt:) Vores instruktør John var en sjov fyr i slut 40'erne eller start 50'erne som ikke havde en eneste pløk i munden (der sad lige i hvert fald:)). En pudsig men skide fin fyr der skulle lære os at surfe; os fire plus to engelske piger og det løse. Så efter at have lært det basiske teori (ikke tis i våddragten,osv.) hoppede vi i vandet iført tshirt og shorts fordi det var for varmt til våddragt. Og de tre timer susede afsted men det var sgu sjovt:) Martin var ekstremt god mens vi andre sakkede lidt bagefter. Personligt er jeg i hvert fald ikke noget talent:) Men vi kom alle efter det og havde et par gode dage med lækker mad (tre måltider om dagen - wihu og det var endda lækker lækker mad med masser af grønt!:)), sjove surftimer og skægt selskab. Vi mødte en englænder der havde surfet i Afrika men den lokale gruppe han havde surfet med havde mistimet sted og dag, så en af dem blev bidt af en haj og døde på stranden. Ubehagelig historie som selvfølgelig havde gjort kæmpe indtryk på ham. Så han var først begyndt at surfe i australien igen da antallet af hajer er minimalt i sammenligning med Afrika. Men det var nogle fede dage alt i alt og endnu en oplevelse rigere:)
Ps. Vi fandt ud af at vores instruktør var en tidligere vm-deltager i fyrre+ gruppen og tilmed nr to i australien. Det var lidt fedt og også fedt at så god en surfer tager til så lille et sted og underviser. Men den samlede pakke var selvfølgelig også uhyggeligt lækker med stemning personer osv taget i betragtning. SpotX er et sted man har lyst til at være:)
- comments