Profile
Blog
Photos
Videos
Siden sidst, hvor jeg ville finde en amazon tur kom jeg i snak med en svensker Pontus fra mit vaerelse.
Han foreslog mig, jeg skulle joine ham paa en lille bjergbstigning. Bjerget hedder Hyuna Potosi og er 6088 meter hoejt.
Skulle eftersigerne vaere et af de letteste bjerge over 6000 meter at bestige.
Man kan tage paa en 2 eller 3 dages tur. Vi valgte 3 dages turen da der saa var mere tid til at vaenne sig til hoejden og vi samtidig kom ud at isklatre.
Efter at have kigger paa nogle forskellige agency der alle tilboed samme tur, moedte vi en ostrigs fyr, Chris. Han rejste sammen med 2 piger fra Frankrig og Holland.
Da vi nu pludselig var 5 personer var det meget nemt at skaffe en billig og god aftale. Vi fik vores tur for 860 bolivianos, includeret sovepose, lygter og ekstra varmt toej. Et andet agency vi havde kigget paa ville have 1350 bolivianos for den samme tur.
Saa naeste morgen fik vi tjekke ud af vores hostel og koerte med guiderne 2,5 time op til vores base camp i 4700 meters hoejde. La Paz ligger i 3600 meter saa kunne allerede maerke at luften var tyndere. Vi ankom til frokost og efter frokost skulle vi ud at isklatre - virkelig haardt at skulle gaa hele vejen op der da luften var meget tynd. Da vi kom til vores glecher som vi skulle kaltre paa fik vi pigsko paa og var klar til at gaa og klatre paa isen.
Jeg kunne maerke det virkelig havde vaeret en hjalp at have provet halmklatring foer da det var meget lig. Saa efter at have forklaret de andre hvordan man gjorde det meget nemmere havde vi alle en god eftermiddag.
Vi kom tilbage til basecamp og fik aftensmad og slappede af. Kl 21 gik vi i seng da vi alle var meget traette efter en lang dag i hoejden. Naeste morgen ved 9 tiden stod vi op igen og spiste morgenmad. Lyder af meget at have sovet 24 timer - men da luften er tyndere sover man ikke saa tungt. Efter morgen mad pakkede vi vores ting og gjorde kalr til at rykke op til rock-camp. Dog skulle vi lige have frokost - svaert at spise meget naar det kun var 1,5 time siden jeg havde faaet morgenmad. Herefter begynde vi vores opstigning til naeste camp. Vi skulle rykke os fra 4800 meter til 5100 meter - ikke meget men det tog stadig 2 timer da vi gik meget langsomt for ikke at blive ramt a hoejdesyge. Naar du blir ramt a hoejdesyge faar du kraftig hovedpine - maaske kvalme og bliver muligvis ogsaa lidt svimmel. heldigvis paa min tur op fik jegingen hoejde syge da jeg virkelig ogsaa gik meget langsomt og ikke overanstrengte mig.
Efter ankomt til Rock-camp ved en 4 tiden fik vi tid til at slappe af til kl 5. Her var der saa aftensmad og kl 18.30 gik vi i seng for at proeve at sove lidt foer vi skulle op igen kl 24 for at starte vores opstigning til toppen.
Ved midnat kunne jeg ikke sove mere og ventede bare pa vi blev vaekket. Ved 1 tiden var vi klar til at gaa efter en kop the og nogle smaakager. Paa med alt gearet og den her gang rigtig meget. 3 lag paa benene og 5 paa overkroppen. Vi kom godt afsted i et rask tempo. Pontus og jeg fulgtes med vores guide mens de andre havde hver deres. Pigerne var gaaet en time foer os da de var mere langsomme og foerst halvvejs oppe fik vi indhentet dem.
Paa vejen mod topppen blev det kun koldere og koldere. Vi havde pandelamper paa de det var moerkt og maanen ikke var meget fremme.
Naesten oppe ved toppen maatte vi holde pause paa 20-30 min da vi havde gaaet for hurtigt og dermed ikke ville kunne naa at se solopgang paa toppen da man kun kan vaere der i 20 min. Saa efter vores venten var vi alle blevet lidt kolde og det mest nervepirrende stykke ventede. Ca. 300 meter lang og 80 meter op. Nok med det op ad, stien var kun 50cm blev og paa hver side var der en skraaning paa 500meter ned. Det var godt nok noget af det mest skraemmende jeg laenge havde proevet der. Selvfoelig for at oege spanedingen faldt isskoen af Pontus op til flere gange paa vej op. Ret skraemmende naar guiden skulle ud paa skraaningen og fikse den og vi stadig var bundet sammen med ham.
Heldigvis lignede det han havde proevet det foer og vi ankom sikkert til toppen.
Hold nu op en super flot solopgang vi saa der! Det var saa speciel at se hvordan den langsom kom frem og lyste landskabet op. Det var helt sikkert en af de bedste solopgange jeg har set og jeg har set mange da jeg vi var ude at sejle.
Efter 20 min paa toppen begynde vi vores nedtur. Denne gang var det smalle stykke naesten endnu mere nervepirrende da vi gik ned ad og det nu ogsaa var lyst saadan at man kunne se hor langt der faktisk var ned. Heldigvis gik vores tur ned rigtig fint og efter nogle timer gang var vi ved vores rock-camp (ca ced 9 tiden tror jeg). Fik samlet vores ting og kommet ud af alt det mega varme toej gik ve ned til base-camp og ved 2 tiden var vi tilbage i La Paz meget traekke og udmattede.
Efter have tjekke in i igen paa hostellet fik vi slappet af og naeste dag var vores plan at tage til Copacabana i nord. DOg fik de andre vi klatret bjerg os overtalt til at blive en nat mere og saa alle foelges op til Copacabana hvor vi ville besoege Isla del Sol (solen oe).
Om morgen da vi alle var klar til at rykke forlad jeg La Paz hvilket var meget fint. Maa inroemme efter samlet set 10 dage i en by er man traet af den og gerne vil rykke og se mere !
Jeg beklager det her indlaeg er lidt gammelt, men har sku svaert ved at finde tiden til at skrive det hele.
- comments