Profile
Blog
Photos
Videos
TORSDAG 14. JUNI
I dag er det den sidste oplevelses-dag i USA, inden vi imorgen vender næsen hjemad mod Danmark. Vi havde inden ankomsten til Key West, planlagt at skulle ud og snorkle i koralrevet, og dette gjorde vi så på en af de andre ø'er, Key Largo. Vejret var heldigvis med os selvom der var lovet tordenbyer. John Pennekamp hed parken hvor vi skulle snorkle, og udover snorkling kunne man også komme ud og sejle i en båd med glasbund. Sejlturen ud til koralrevet tog en halv time og ligger 5 miles fra parken, så det var ude på det dybe hav. Der hvor koralrevet befinder sig er der normalt ikke særlig dybt, faktisk er der så lavt at man sagtens kan røre bunden hvis man bare strækker sig. Dette er dog ulovligt, og da koralrevet er levende organismer ville det dræbe dem iform af vores berøring. Det koralrev vi skulle se hedder Banana Reef, og er et af de bedste ved The Keys, da man her har mulighed for at svømme over revet, da her er dybere end normalt. Vi snorklede i halvanden time, og fik set de mest fantastiske fisk havet har at byde på. Store som små, og i alle regnbuens farver, som svømmer helt tæt på en, mens man kigger ned i det farverige koralrev med alle dets små huler, som huser havets beboere, var en helt fantastisk oplevelse! Andre som var med på turen så hajer, det gjorde vi dog ikke, men vildt at tænke på at man har svømmet sammen med dem. En som sagt helt fantastisk oplevelse, som man skal se hvis man får mulighed for det. Det er et af vores absolutte højdepunkter på vores rejse!
- comments